EU: Planteforædlingsteknikker skal reguleres som GMO

Nye planteforædlingsteknikker som CRISPR-Cas9 er havnet i samme kategori som genmodifcering (GMO), når det drejer sig om EU’s regulering af teknikken. Det skriver flere medier på baggrund af en dom fra EU-Domstolen.

- Organismer opnået ved hjælp af mutagenese er GMO’er og er i princippet underlagt de forpligtelser, som GMO-direktivet foreskriver, lyder det fra domstolen ifølge fagbladet Ingeniøren.

Kai Purnhagen, der er specialiseret i europæisk og international lovgivning ved det hollandske Wageningen University and Research, vurderer ifølge tidsskriftet Nature, at dommen kan betyde, at alle nye CRISPR-Cas9-fødevarer skal gennemgå en langvarig godkendelsesproces i EU.

Nigel Halford, planteforsker ved det britiske Rothamsted Research, er skuffet over afgørelsen.

- Det er virkelig et slag i hovedet, siger han til Nature.

Hans forventning er, at industrien nu vil nedskalere udviklingen af teknikkerne i Europa, og han frygter, at det kan sende bioteknologien 20 år tilbage i tiden.

Sagen begyndte i 2016, da Frankrig på baggrund af et sagsanlæg fra landbrugsforeningen Confédération Paysanne bad domstolen om at vurdere, hvorvidt de nye planteforædlningsteknikker skulle følge samme godkendelsesprocedure som GMO.

Fortalere for forædlingsteknikker som CRISPR-Cas9 mener, at teknikken adskiller sig væsentligt fra GMO, da man kun påvirker allerede eksisterende dna og altså ikke indsætter dna fra fremmede organismer.

Kritiker: Dommen er en milepæl

Kritikere mener derimod, at langtidseffekten ved at manipulere gener på denne måde er ukendt, og at teknikkerne derfor bør reguleres som GMO.

- Disse nye GMO 2.0-genmanipuleringsteknikker bør blive testet fuldt ud, før de tillades på landet og i vores mad, udtaler Mute Schimpf, der arbejder med fødevarer og landbrug i organisationen Friends of the Earth.

Han betegner dommen som ”en milepæl”, der ”modkæmper biotekindustriens seneste forsøg på at skubbe uønskede genetisk manipulerede produkter ud på vores marker og på vores tallerkener”.

Ifølge Ingeniøren er der imidlertid et ’dog’ i afgørelsen. EU-Domstolen tilføjer nemlig, at der kan gøres undtagelser for teknikker, der er blevet brugt længe og har vist sig som sikre