Annonce

Annonce

Flere rækker af æbletræer står på en mark

Skovlandbrug har blandt andet den fordel, at kulstofopbygningen er højere end i et landbrugssystem uden træer. Foto: Colourbox

Fat spaden og plant et træ til gavn for klimaet

I et skovlandbrug kan der skabes tredimensionelle landbrugssystemer til gavn for blandt andet klimaet.

Der er mange fordele ved skovlandbrug, har konsulenterne Mette Kronborg og Julie Rohde fra Økologisk Landsforenings landbrugsafdeling i løbet af 2018 dokumenteret i projektet 'InTRÆgrer'.

Projektets resultater er offentliggjort i hæftet 'Skovlandbrug - et inspirationskatalog', hvori der præsenteres cases fra Danmark, Frankrig og England, og der redegøres for de komplicerede regler for tilskud og støtte til skovlandbrug. 

Skovlandbrug har blandt andet den fordel, at kulstofopbygningen er højere end i et landbrugssystem uden træer. Træerne omdanner via fotosyntesen CO2 fra atmosfæren til ilt, som frigives, og kulstof, som opbygges i træernes vedmasse. Ved at binde CO2 hjælper træerne med at reducere indholdet af CO2 i atmosfæren. Ud over opbygning af kulstof i træernes vedmasse, bindes der også en betydelig andel kulstof i jorden omkring træet, som følge af blandt andet nedfald. 

I hæftet konkluderes det, at en af klimaudfordringerne ved etablering af skovlandbrug er frigivelse af markflade til plantning af træer og det tilhørende tab af afgrøde. Afgrøden, som oprindeligt blev dyrket, skal dyrkes et andet sted, hvilket kræver et nyt areal med en potentiel negativ klimaeffekt til følge. Udfordringen er dog oftest kun potentiel, da man ved at tænke over systemdesign kan afhjælpe nogle af de negative klimaeffekter. 

Kend reglerne 

Projektlederne har været i dialog med Landbrugsstyrelsen i arbejdet med hæftet, som har et kapitel om regler for tilskud og støtte til skovlandbrug. Afhængigt af systemet er der forskellige muligheder for at opnå støtte til arealer med skovlandbrug. Under eksisterende støtteordninger er der ikke mulighed for at få støtte til decideret skovdrift, men det er muligt at designe skovlandbrugssystemer, der kan opnå støtte gennem andre ordninger. 

Omdriftsarealer

  • Omdriftsarealer er berettiget til grundbetaling og økologisk arealtilskud, hvis følgende krav er overholdt: 

  • Maksimalt 100 træer eller buske med en højde på over 1 m/ha.

  • Sammenhængende trækroner må maks. fylde 100 m2

Plantager 

  • Har man mere end 100 træer over 100 cm pr. ha, kan arealet kategoriseres som plantage, såfremt afgrøden er egnet til human konsum. 

  • Kravet om minimum antal planter pr. ha for frugt- og bærtillæg behøver ikke være opfyldt, for at arealet kan kategoriseres som plantage og er berettiget til grundbetaling og økologisk arealtilskud. Arealet skal dog have karakter af plantage med veldefinerede rækker og være egnet til at høste fra. Der er ikke noget krav om høst. 

Lavskov 

  • Lavskov er berettiget til grundbetaling og økologisk arealtilskud, hvis følgende krav er overholdt:

  • Arealet er tilplantet med: hassel, løn, ask, avnbøg, birk, el, eg, elm, pil og poppel, enten i blandinger eller i ren bestand. 

  • At der er mindst 8.000 planter pr. ha, ved poppel er kravet dog 1.000 planter pr. ha. 

  • Arealet er minimum på 0,30 ha og er mindst 7,5 m i bredden. 

  • Træerne skal stævnens mindst hvert 10. år 

  • Der kan plantes andre arter af træer eller buske i lavskoven, men der må maksimalt være op til 100 træer eller buske af andre arter på over én meter i højden pr. ha, og de må ikke stå i klynger.

Flere artikler fra samme sektion

Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder

Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

26-04-2024 3 minutter Planteavl,   Efterafgrøder,   Forskning,   Klima

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ