Annonce

Annonce

Stald med goldkøer

Goldkøer på Karensminde opstaldes i dybstrøelse, og de fodres ad libitum med grovfoder med passende fordøjelighed. Foto: Irene Brandt-Møller

Fodrer du din goldko rigtigt, kan hun malke i mange år

Det er i overgangsperioderne omkring kælvningen, at køerne er mest udsatte for sygdom. Et åbent hus-arrangement satte fokus på, hvordan fodring af goldkoen kan forbedre hendes sundhed.

Der kan være flere grunde til at holde liv i malkekoen i lang tid; men det er vigtigt at vælge den rigtige strategi. Det kan være meningsfuldt at skifte malkekøerne ud tidligt, hvis man har mange sunde kvier i sin besætning. Tilsvarende bør man ikke skifte malkekøerne ud, hvis man skal indkøbe kvier. På den anden side kan man have en lav udskiftning af hensyn til opdræt, hvilket i modsætning til at beholde udtjente malkekøer er udtryk for en god strategi. Det forklarede projektleder Julie Cherone Henriksen fra Økologisk Landsforening i forbindelse med et åbent hus-arrangement om fodring af den ældre goldko, som foregik hos Mikkel Juhl på gården ’Karensminde’ ved Rønde på Djursland. Dagen var arrangeret af Økologisk Landsforening, ØL og ØkologiRådgivning Danmark, ØRD.

Åbent hus-arrangementet var ét af flere, der arrangeres i projektet ’Længe leve den økologiske malkeko’, som alle har til formål at kaste lys over de situationer i stalden og på marken, hvor malkekoens sundhed er truet.

»I dag har vi fokus på goldfodring, fordi lang holdbarhed kræver sunde dyr, og vi ved, at malkekøerne er mest udsatte i overgangsperioden. Derfor har fodring før og under goldperioden betydning for selve kælvningen og for opstart af den efterfølgende laktation,« forklarede Julie Cherone Henriksen.

Fodring ad libitum

Kvægrådgiver Louise Hilligsøe fra ØRD fortalte om Nøgletallene og praksis på Karensminde.

»Goldkøerne opstaldes i dybstrøelse, og de fodres ad libitum med grovfoder med passende fordøjelighed,« fortalte hun.

Der er ikke problemer med mælkefeber på Karensminde - og det til trods for, at goldkøerne fodres med ærtehelsæd. I sommerhalvåret går goldkøerne på græsmarker uden kløver, og græsset suppleres med stråfoder eller wrap.

»Hvis køerne ved goldning har celletal over 200.000, tjekkes de, og efterfølgende goldbehandles de eventuelt,« sagde Louise Hilligsøe og fortsatte:

»På Karensminde bruges konsekvent forlænget laktation. Og førstekalvskøerne goldes 56 dage før kælvning, mens de øvrige køer goldes 49 dage før kælvningen.«

Sundhed vigtigere end ydelse

Mikkel Juhl (i midten) viser besætningen frem for gæsterne til Åbent hus-arrangementet på Karensminde medio september
Mikkel Juhl (i midten) viser besætningen frem for gæsterne til Åbent hus-arrangementet på Karensminde medio september. Foto: Irene Brandt-Møller

Mikkel Juhl fortalte, at gården på grund af tørken i 2018 tyndede ud blandt de ældre køer for at strække på foderet.

En fjerdedel af køerne insemineres med kønssorteret sæd, resten med sæd fra kødkvæg.

»Vi sælger ikke vores kvier. Alle ungdyr indgår i besætningen og bliver prøvet af, fungerer de ikke, bliver de slagtet,« fortalte Mikkel Juhl. Han tilføjede:

»Men vi vil hellere have en lavere ydelse end mælkefeber og høje celletal. Der er nok andet at bøvle med.«

Generelt oplever han ikke problemer med hverken kalve eller ungdyr.

Forlænget laktation

Mikkel Juhl fortalte også om et andet forsøg, han har deltaget i. Dette forsøg handlede om forlænget laktation.

»Vi havde ikke ydelsesnedgang, mens vi deltog i projektet, fordi faldet i ydelsen i slutningen af laktationen blev opvejet af, at køerne blev goldet sjældnere,« fortalte Mikkel Juhl.

Han efterlyste en metode til sikker udpegning af de køer, der bliver for fede i slutningen af laktationen, så de kunne blive løbet i tide. Normalt inseminerer han nu køerne ved 140 dage - eller det er i hvert fald målsætningen.

»Nogle gange har vi ikke været gode nok til at inseminere, og så går der længere tid. Rekorden er 1250 dage, og hun malkede 20 kg EKM, da hun blev goldet,« fortalte Mikkel Juhl.

Ulemper og fordele

Management er løsenet, når det handler om at holde liv i malkekoen længst muligt.

Louise Hilligsøe redegjorde for, hvorfor dét at lade malkekoen leve længe bør være en målsætning:

»Dels er der motivationen: Det kan svare sig økonomisk, og dels er det moralsk rigtigt at beholde de dyr, man har lavet, længst muligt. Men hvis det skal lykkes, er det vigtigt at holde dyrene sunde - og så skal det være nemt,« sagde hun.

Mikkel Juhl kunne på baggrund af egne erfaringer udpege fordele og ulemper ved at beholde køerne længe:

»Én af ulemperne er, at det giver rod i hierarkiet i besætningen, fordi der er mange, der gerne vil bestemme, og så kan det være svært for de små kvier at finde deres plads i flokken; men fordelene er større: De gamle køer kender rutinerne, og de er gode til at komme ud og græsse - og til at finde hjem igen. Vi har en ko, der er tolv år gammel. Hun falder i ydelse; men vi beholder hende, fordi hun er god til at få de unge dyr ind i rutinen - og det hjælper os til at fordele malkningen mere jævnt ud over døgnet.«

Vil du vide mere:

Julie Cherone Henriksen giver en introduktion til malkekøers holdbarhed. Hvilke nøgletal relaterer til holdbarhed, og hvilke indsatser kan man arbejde med? på Økologi-Kongres 19.

Læs mere på okologi-kongres.dk       

Flere artikler fra samme sektion

Afklaring nærmer sig efter usikkerhed om aflivning af dyr på marken

KOMMENTAR: Der er udsigt til, at praksis med at aflive dyr på marken, inden de transporteres til slagteri, kan fortsætte.

15-10-2019 3 minutter ØkologireglerPolitik

Kløvergræsmarken til vinter

En stor del af dine græsmarker skal også være i topform som græsmarker næste år, derfor er det vigtigt, at de bliver trimmet her i efteråret.

11-10-2019 3 minutter Fagligt talt

Avlsmål for en økologisk malkeko er ikke lige om hjørnet

Der er brug for mere viden om de økonomiske værdier på de enkelte fedtsyrer, mener avlsforening, som endnu ikke er klar til at lade avlsmål for fedtsyresammensætningen vægte højere end for eksempel ydelsen.

10-10-2019 5 minutter Kvæg