Forsker om ny Thise-mælk: Det er bedre dyrevelfærd

Det er et godt skridt på vejen mod bedre dyrevelfærd, når Thise med sin nye mælk Ad Libitum lader kalvene gå hos deres mor eller en ammetante i mindst tre måneder.

Det mener Margit Bak Jensen, der forsker i dyrevelfærd hos malkekvæg på Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet.

Hun hæfter sig især ved to fordele: at kalvene vokser hurtigere, og at deres sociale færdigheder styrkes.

"De vil jo typisk drikke mere mælk, end det man tilbyder, når man fodrer dem. Specielt den første måned er de små kalve meget afhængige af mælk, og indtil de kan optage og fordøje nok kraftfoder, der er mælk ad libitum en fordel. De vil ofte have en højere mælkeoptagelse end kalve, der fodres restriktivt, og derfor vokser de bedre og bliver stærkere," siger Margit Bak Jensen.

Med hensyn til de sociale færdigheder, fortæller hun, at flere studier viser, at kalve, der har gået med koen, har bedre sociale færdigheder og reagerer mere korrekt på sociale tilnærmelser. Det vil sige, at de forstår at være imødekommende ved rolige tilnærmelser og at undgå de aggressive. Også deres indlæringsevne bliver forbedret.

Studierne viser i øvrigt også positive virkninger på sociale færdigheder og indlæringsevne af at gå med andre kalve. Det betyder ikke, at andre kalve kan erstatte moderen, men det illustrerer, hvor vigtigt social kontakt er for kalve. 

De fleste studier af ko-kalv-kontakt er imidlertid korttidsstudier, så der savnes undersøgelser af, hvorvidt kalve, der er opfostret af deres mødre, bedre kan begå sig flokken som voksne, og selv er bedre mødre, forklarer hun.

Indtil videre er det blot to af Thises landmænd, der producerer til den nye Ad Libitum-mælk, og et argument mod en senere adskillelse lyder, at jo senere ko og kalv adskilles, desto værre er det for dem, fordi de har nået at knytte et bånd til hinanden. Derfor bør man tage kalven fra koen så hurtigt som muligt.

Margit Bak Jensen køber imidlertid ikke argumentet.

"Jeg synes, at debatten om, at det er bedst at skille dem ad kort efter fødslen frem for at gøre det senere, er for ensidig. Man tager jo slet ikke hensyn til de positive virkninger af, at de går sammen," mener hun.

Hun nævner, at forskning rigtignok har vist, at de reagerer mere kraftigt på adskillelsen, hvis de når at gå sammen i op til 14 dage – men man har ikke undersøgt tilstrækkeligt, hvordan det er, når der går sammen i længere tid.

Hos kødkvæg har forskere imidlertid vist, at efter mere end tre måneders samvær, bliver det nemmere at adskille ko og kalv hvis adskillelsen sker gradvist – den samme forskning mangler bare at blive foretaget inden for mælkeproduktionen.

"I stedet for at sige, at man ikke kan give dem lov til at gå sammen, bør vi udvikle måder, hvor kalven gradvist adskilles fra koen. Vi mangler at vide, hvordan man fravænner dem bedst muligt, når de er to-tre måneder. Det kan f.eks. være ved at kalven først fravænnes mælken og dernæst adskilles fra koen," siger hun.

Lige nu er Aarhus Universitet med i tre projekter, der undersøger, hvordan mælkeproduktionen kan harmonere med længere ko-kalv-samvær.