Annonce
Annonce
Aarhus Universitet (ANIS & AGRO), Them Mejeri, Thise Mejeri, Naturmælk, firmaet Tru-Test og Økologisk Landsforening deltager på forskellig vis i projekter, der undersøger mulige forbedringer af dyrevelfærden i den økologiske produktion. Foto: Colourbox
Forskerne har stort fokus på ko-kalv-problematikken
Ikke færre end fire forskningsprojekter stiller skarpt på, hvordan det er muligt at udvikle nye robuste og innovative staldsystemer, som gør det muligt, at ko og kalv går sammen i længere tid.
Der bliver stillet skarpt på velfærden for køer og kalve det kommende år.
’At kalve skilles fra deres mor efter et døgn er et åbenlyst dilemma i økologiske malkekvægbesætninger, som bryder med de økologiske principper, men som har været accepteret praksis gennem mange årtier, især af hensyn til mælkeudbyttet til humant konsum’, hedder det i ansøgningen til forskningsprojektet 'Mother-bonded calf rearing in organic farming', som har seniorforsker Mette Vaarst fra Aarhus Universitet som projektleder.
”Dilemmaet har i stigende omfang bevågenhed fra forbrugere og borgere. Schweiziske, hollandske, tyske og skandinaviske pionerer har gennem en årrække vist, at det kan lade sig gøre, at ko og kalv går sammen under deres forhold, men vi ved meget lidt om, hvordan det kan fungere under danske produktionsforhold,” siger Mette Vaarst.
Hun oplyser, at intet mindre end fire forskellige
projekter, som er bevilget af Innovationsfonden gennem CORE-organic, samt FØL,
MAF og GUDP, undersøger forskellige aspekter af disse dilemmaer gennem
forskning og udvikling af nye robuste og innovative staldsystemer til danske
forhold med fokus på, at kalvene kan gå sammen med deres mødre gennem
mælkefodringsperioden.
Aarhus Universitet (ANIS & AGRO), Them Mejeri, Thise Mejeri, Naturmælk, firmaet Tru-Test og Økologisk Landsforening deltager på forskellig vis i projekterne baseret på gård-studier og en kombination af anvendt forskning og udvikling med konstant brugerinddragelse.
”Gennem projekterne opnås viden om skånsom adskillelse, staldindretning, og sundhedsfremmende pasning, som muliggør ko-kalv samvær gennem mælkefodringsperioden på en sikker og bæredygtig måde for både ko og kalv og mennesker i besætningen. Det skal ske med størst mulige udbytte i form af sunde dyr, høj produktkvalitet af både mælk og kød, samt god økonomi og troværdighed i forhold til de økologiske principper. Samtidig vil projekterne hjælpe med at skabe grundlag for at tage informerede valg for mælkeproducenter om, hvorvidt sådanne systemer er farbare veje for dem, eller ej,” siger Mette Vaarst.
Flere artikler fra samme sektion
Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder
Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.
Dronehyrden hjælper landmanden
I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.
Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud
Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.