Annonce

Annonce

Kasper Clausen står smilende og ser på kameraet - bag ham ses en mark med faste kørespor

Det trænede øje kan se den svage aftegning af et kørespor bag Kasper Clausens i en af de mange kløvergræsmarker på Vejgården, som han driver sammen med sine forældre. Foto: Irene Brandt

”Grejet, vi kører med, bliver ikke lettere”

Sammen med sine forældre driver Kasper Clausen en stor økologisk kvægejendom ved Nordenskov. På ejendommen er der stort fokus på udbyttet i kløvermarkerne, og faste kørespor er seneste tiltag i jagten på højere udbytter.

Kasper Clausen er en af de økologer, der har taget konceptet med faste kørespor til sig i håbet om at øge udbytterne.

"På Next Stop-mødet i Billund lovede Kurt Mortensen, at vi kunne reducere tabet i kløvergræsmarkerne med mere end 2.000 kr. Kan vi reducere tabet til 1.000 kr. ved at benytte faste kørespor, så er vi godt tilfredse," siger Kasper Clausen, der sammen med sine forældre driver en økologisk gård ved Nordenskov.

Han deltog på Next Stop sammen med sin markmand, Sten Runge, og de kunne godt tale med, når det handler om faste kørespor i kløvergræsmarkerne, der er nyeste tiltag på Vejgården, som Kasper Clausen driver sammen med sine forældre.

"For to år siden fik vi en ny traktor  med automatisk gps-styring til markarbejdet. På den gamle traktor, som vi brugte til markarbejdet, havde vi guidance; men gps-systemet på denne traktor var meget afhængig af signalet, som kunne være ustabilt, og præcisionen i markarbejdet var også afhængigt af, hvor god traktorføreren er til at styre. Udstyret var derfor ikke præcist nok til, at vi kunne indføre faste kørespor i markerne," fortæller Kasper Clausen.

Fokus på udbytter

Men med en ny traktor i maskinhuset, blev det muligt at arbejde med faste kørespor på Vejgården og i løbet af 2018 er flere og flere af gårdens marker blevet skånet for ukontrolleret trafik.

"Vi har altid haft stor fokus på udbytterne på vores marker, og vi optimerer hele tiden markarbejdet med henblik på at kunne høste flere foderenheder," siger Kasper Clausen.

Optimeringen har betydet, at han har arbejdet med forskellige frøsorter for at finde den bedste blanding til gården, og arbejder i dag med de nye, robuste sorter, som udmærker sig ved høje udbytter.

Kasper Clausen har derudover eksperimenteret med tidspunkter for gylleudkørsel på markerne, slættidspunkter og klargøring af markerne.

"For eksempel tager vi friskgræsprøver før slæt, så vi kommer ud på marken med snitteren på det helt rigtige tidspunkt," siger han.

Ukrudtsbekæmpelse har også haft stor betydning for gårdens markudbytter.

Vejgården I/S

  • 280 ha kløvergræs til slæt.

  • 125 ha kløvergræs til græsning.

  • 100 ha majs til grovfoder.

  • Samarbejder med planteavlere - i alt er der 610 ha, som Vejgården kører gylle på.

  • 80 ha lavbundsjord til afgræsning med kvier.

  • 590 krydsnings malkekøer.

"Vi har for seks-syv år siden haft massive kvikproblemer i vores marker. Dette problem er løst nu, og det vigtigste redskab i ukrudtsbekæmpelsen har været og er vores plov. Vi vejer alt foder på markniveau, så vi ved præcist, hvad vi høster på hver enkelt mark. Det har vi gjort siden 2010. Næste skridt i arbejdet med at få højere udbytter bliver faste kørespor, for grejet, vi kører med i markerne, bliver jo ikke lettere," siger Kasper Clausen.

Det er endnu ikke alle gårdens marker og alt markarbejde, der gennemføres med faste kørespor.

"Vi har nu mulighed for at køre med en to centimeters præcision, hvilket er nødvendigt, hvis vi skal have faste kørespor," siger han og tilføjer, at præcisionen på den gamle traktor kunne svinge helt op til en halv meter.

Vejgårdens gyllevogn har en bredde på 24 meter, og nu køres alle gyllespor på samme sted.

"Fra i år vil vi også snitte i faste spor à 12 meter. Riven har samme arbejdsbredde som snitteren, og på denne måde kan vi styre de væsentligste arbejdsopgaver på marken i faste kørespor," siger Kasper Clausen.

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud