Annonce

Annonce

En arm holder beskadiget raps op

Får vi to til tre nætter med 10-12 grades frost i løbet af den næste måneds tid, vil der være mange rapsmarker, der udvintrer helt pga. det høje vækstpunkt på rapsen. Foto: ØRD

Hård nattefrost har skadet vækstpunktet i vinterrapsen

I begyndelsen af februar blev der målt ned til 15-20 graders frost. Derfor er mange rapsmarker nu lidt eller meget skadet af frosten.

Af: Poul Christensen, planterådgiver, ØkologiRådgivning Danmark

Vækstpunktet i vinterrapsen skal helst ikke skades af vinteren, det ser vi desværre dette forår.

Mange vinterrapsmarker blev for kraftige i efteråret 2020, da vi havde fantastiske vækstbetingelser for rapsen.

Den ideelle størrelse på rapsplanten i efteråret er, når rapsens pælerod er ca. 1 cm tyk, og planten har otte blade, og en pælerod, der er 8 cm. lang, og en plante, der er ca. 20 cm høj og med et vækstpunkt lige over jordoverfladen.

Mange rapsmarker var over 50 cm. høje og havde en pælerod på ca. 3 cm. tykkelse. Det betyder, at vækstpunktet i efteråret kom op i ca. 10 cm. højde. I begyndelsen af februar blev der målt ned til 15-20 graders frost. Derfor er mange rapsmarker nu lidt eller meget skadet af frosten.

Billedet her viser skaden på vækstpunktet
Billedet her viser skaden på vækstpunktet. Foto: ØRD

Får vi to til tre nætter med 10-12 grades frost i løbet af den næste måneds tid, vil der være mange rapsmarker, der udvintrer helt pga. det høje vækstpunkt på rapsen.

Den 23. marts har vi afsat dagen til at lave markbesøg hos alle rapsavlere, der ønsker et markbesøg. Du kan bestille et markbesøg ved Linda Kristensen på mail: lkr@oerd.dk eller tlf. 76 60 24 61 Du vil derefter få en opringning af konsulenten, der vil lave markbesøget, for at aftale, hvornår på dagen der er besøg i marken.

Raps med et skadet vækstpunkt begynder nu at sætte sidegrene, der under optimale vækstforhold kan give et udbytte på 80 pct. af, hvad marken ellers ville give i udbytte. Derfor bør markerne ikke pløjes om på nuværende tidspunkt.

Ved markbesøget vil vi se på angreb af rapsjordloppe, der kan udvikle sig meget i en skadet vinterrapsmark.

Er der meget ukrudt i marken og uden mulighed for radrensning, kan kamille og hyrdetaske udkonkurrere rapsen og derved lave en stor opformering af ukrudtsfrø i marken.

Med de nuværende priser på foderkorn vil en rapsmark med ca. 1.000 kg. frø pr. ha. i udbytte være bedre end ompløjning.

I første halvdel af april bør den endelige afgørelse om pløjning foretages. Derfor bør rapsen ikke færdiggødes og tilføres svovl, før det er afgjort, om rapsen skal blive stående til høst 2021.

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud