Annonce

Annonce

Anders Lund i marken

Den viden, Anders Lund har adgang til på YouTube, omsætter han til danske forhold på sine egne marker. Foto: Irene Brandt-Møller

For økolog Anders Lund er internettet en guldgrube af viden om landbrug

Anders Lund syntes ikke, han lærte nok om jordfrugtbarhed og mikrolivets biologi på landbrugsskolen - i stedet finder han uvurderlig viden på YouTube.

»Denne her video er én af de aller bedste!« 

Anders Lund har på YouTube fundet videoforedraget ’Why change?’ med Christine Jones.

»Foredraget varer 1 time og 50 minutter; men når du har set det, så har du fået forklaret sammenhængen mellem landbrug, udpint jord, hungerkriser og økonomi. Og du har fået viden til at ændre dit landbrug, så du i stedet kan producere sund mad til dyr og mennesker,« siger Anders Lund.

Når han ikke nørder jordfrugtbarhed på internettet, er han økologisk planteavler i Åstruplund syd for Brædstrup, hvor han dyrker 70 ha. Men gennem årene har metoderne på markerne ved Åstruplund ændret sig markant.

Marken med byg/ært er ikke gødet, og afgrøden står fint i begyndelsen af juni. Foto: Irene Brandt-Møller

»Da jeg for 21 år siden var nyomlagt landmand, tænkte jeg ikke på andet end næringsstoffer. Jeg samarbejdede med en økologisk mælkeproducent og supplerede med konventionel gylle. Dengang var jeg en af de helt store fortalere for recirkulering fra byerne, og talsmand for at vi skulle tilbageføre næringsstofferne 1:1, hvis man var en dygtig landmand. Det er jeg ikke mere, for i dag er det helt andre ting ved arbejdet med jorden, der motiverer mig. Og i dag forstår jeg min jord meget bedre end for 20 år siden,« konstaterer Anders Lund.

I dag går han op i jordfrugtbarhed, og han motiveres af samspillet mellem solen, luftens CO2-indhold, fotosyntesen og mikrolivet i jorden.

»I slutningen af 80’erne hed det sig, at halm og andre restprodukter fra markerne skulle nedmuldes, så ville vi opbygge varig humus i jorden; men i dag ved vi, at andre metoder er mere effektive. Den vigtigste kilde til humusopbygningen er mikrolivet i jorden i samspillet med planterne. Bakterierne danner ved hjælp af rod-ekssudater fra planternes rødder varig humus,« forklarer Anders Lund.

Anders Lund lægger marker til projektet Carbon Farm, hvori der arbejdes med at finde de efterafgrøder, som bedst dækker af for ukrudtet. I denne mark er afgrøden sået direkte i efterafgrøden. Foto: Irene Brandt-Møller

Savner hjemlig viden

Den viden, Anders Lund får via video-foredragene på YouTube, har han svært ved at finde sparringspartnere til i Danmark, hvor der er meget langt mellem rådgivere, som kender og formidler viden om jordens mikroliv.

»I udlandet er der megen forskning i jordens mikrobiologi; men herhjemme er det ikke ’tilladt’ at tale om bakterier i planteavlslandbruget. Det er simpelthen dårlig stil at tale om livet i jorden. Al fokus er på mineraler. På blad- og jordanalyser, som viser, hvilke af de 42 kendte næringsstoffer en plante angiveligt mangler,« siger Anders Lund.

Han lægger ikke skjul på, at den slags analyser ikke har hans respekt.

»Udenlandsk forskning viser, at hvis vi i landbruget i stedet dyrker jorden efter regenerative principper, så opstår der spontant en enestående balance mellem de næringsstoffer og mineraler, afgrøderne har brug for,« siger Anders Lund.

Det er der ikke mange fortalere for i rådgivningsbranchen; men Anders Lund føler sig overbevist.

Anders Lund har taget plads ved computeren, som er blevet hans auditorium, hvor han får al den nyeste viden om jordfrugtbarhed serveret af de førende forskere i verden. Foto: Irene Brandt-Møller

»Du kan jo bare kigge på denne her grøftekant. Mængden af tørstof i grøftekantens planter overstiger langt mængden af tørstof, som høstes på markerne. Og grøftekanten er vel at mærke aldrig blevet hverken gødet eller pløjet,« siger Anders Lund.

Kan man undvære gylle?

Syv år efter, at Anders Lund var blevet økologisk landmand, meddelte hans økologiske gylleleverandør, at han stoppede som mælkeproducent.

Hvad kan vi lære af, at en grøftekant, som hverken pløjes eller gødes, kan producere store mængder tørstof?. Foto: Irene Brandt-Møller

»Så mistede jeg lige halvdelen af min gylle til markerne, men det viste sig, at det slet ikke var et problem. Jeg justerede mit sædskifte og mine efterafgrøder: Måske mistede jeg lidt udbytter, men bundlinjen blev forbedret, og det, jeg lærte dengang, var, at kan man få efterafgrøderne til at lykkes, så kan man klare sig uden gylle,« siger Anders Lund.

Han har tre vårafgrøder i år. En byg/ært-blanding, som ikke får gylle, og havre og ølandshvede, som begge har fået gylle, men ikke biogasgylle, som er bandlyst på Anders Lunds marker.

»Biogasgylle er så rig på nitrat, at planter, der gødes med gyllen, ikke har brug for at bytte sukker for næringsstoffer med mikrolivet i jorden. Resultatet er, at væksten i marken hæmmes, og afgrøden ender med ikke at have det optimale næringsindhold, fordi planterne er dopede med nitrat, som giver store planter, men lavt næringsindhold,« siger Anders Lund.

Grønne marker - hele året

Anders Lund har brugt rigtig mange timer på at forstå principperne i det regenerative jordbrug, men mindre kan gøre det.

»Hvis man kan nøjes med at vide, hvad der virker, uden at kende alle mellemregningerne, så er det ret enkelt: Sørg for at der altid er planter på markerne,« siger Anders Lund.

I sort jord har mikrolivet i jorden ikke noget at leve af, og så forsvinder det, men det er kun meget få afgrøder, der ikke profiterer af samarbejdet med mikrolivet, så derfor er det vigtigt, at landmanden også sørger for mad til mikrolivet, når afgrøden er kørt ind i laden.

Anders Lunds bud på jordfrugtbarhed:

Sørg for plantedække hele året

Minimer:

  • stubharvning
  • dybdepløjning
  • såbedsharvning
  • tromling
  • strigling.

»Mikrolivet er ikke kun bakterier og nematoder. Det er også svampe, som er en motorvej for vand og næringsstoffer, som de kan flytte over store afstande; men jo mere vi arbejder dybt i jorden, des færre svampe er der i marken,« forklarer Anders Lund.

Han interesserer sig derfor for pløjefri dyrkning.

»Men det er svært, når man er økologisk landmand. Jeg eksperimenterer med det på nogle marker, men indtil videre er det mest viden, jeg høster på disse arealer,« konstaterer Anders Lund.

Bliver inspireret

Når Anders Lund sætter sig ved computeren for at følge et videoforedrag på YouTube, er det ofte om aftenen.

»Det er jo stille og roligt, og bliver der sagt noget, jeg gerne vil have gentaget, så kan jeg jo bare spole tilbage. Det er ofte også en mulighed, at man kan slå danske undertekster til, og det er en hjælp for mig, der ikke er verdensmester til engelsk - også selvom det ikke er ret gode oversættelser,« fortæller Anders Lund.

Hvad ser Anders Lund på YouTube:

  • Christine Jones
  • Bonnie Basler
  • Gabe Brown
  • Kris Nichols
  • Elaine Ingham
  • Martin Beck (dansk)
  • James White, Tutgers University
  • Keith Berns
  • Ray Archuleta
  • Graeme Sait

Han kom selv i gang med at bruge YouTube til vidensdeling, da en ven sendte ham et link til Gabe Brown. Gabe Brown er amerikansk landmand med et veludviklet fortælle-gen og da han henviste til andre YouTubere: Kris Nichols og Elaine Ingham, måtte Anders Lund også lige tjekke dem ud - og siden har han ikke sluppet YouTube.

»Fælles for de oplægsholdere, jeg følger på YouTube, er, at de er fra New Zealand, Australien eller USA. De arbejder med andre ord under helt andre klimatiske forhold og med andre afgrøder, end vi gør i Danmark. Derfor kan vi heller ikke bare kopiere det, de gør. For det virker ikke her. I stedet lader jeg mig inspirere, og så prøver jeg mig frem på mine egne marker,« siger Anders Lund.

Heldigvis er han ret bevidst om, at det altid har været processen mere end resultatet, der har motiveret ham som landmand.

»Vejen til målet er alt! Når man i mål, må man finde på noget nyt,« siger Anders Lund.

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud