Annonce

Annonce

Høns i underskov

Dyrevelfærd og naturlighed er værdier, der er med til at sikre forbrugernes opbakning og tillid til de økologiske fødevarer. Foto: Irene Brandt

Kom til workshop om dyrevelfærd for høns og kyllinger

Landmænd og forbrugere taler ikke nødvendigvis samme sprog, når det gælder dyrevelfærd. Der ligger værdi og potentiale for økologiske fjerkræproducenter i at folde historierne om dyrevelfærd ud. Det er emnet for en workshop i Økologisk Landsforening 8. maj.

Hvad godt gør økologien for velfærden hos fjerkræ? Og hvad synes den enkelte producent selv er god dyrevelfærd? Disse to spørgsmål er helt centrale på en workshop 8. maj i Aarhus i projektet ’Dyrevelfjer’. Workshoppen handler om at få økologiske fjerkræproducenter til at se kvaliteterne i deres produktion og blive bevidste om, hvor de selv og økologien gør en forskel for dyrevelfærden.

Alle, der arbejder med økologisk fjerkræ, kan komme og give deres besyv med og få inspiration med hjem fra fire kompetente oplægsholdere, der vil udfordre deltagerne på forståelsen af velfærd.

Ifølge projektleder og arrangør Iben A. Christiansen, Økologisk Landsforening, er der et gab mellem den måde, landmænd og borgere/forbrugere ser og taler om velfærd på.

”Landmænd fokuserer typisk på, at dyrene er sunde og overlever. Det er naturligvis vigtigt, men det regner forbrugerne som en selvfølge. De er optaget af, hvad landmanden gør i det daglige, som giver dyrene en god velfærd. Det er vigtigt at kunne forstå hinandens tankesæt, når vi skal kommunikere værdierne i den økologiske produktion, og når vi skal sikre opbakning og tillid til de økologiske fødevarer,” forklarer Iben Christiansen, der håber, at workshoppen også kan være med til at hæve barren for, hvad økologiske fjerkræproducenter vil og kan gøre for en bedre dyrevelfærd.

Gratis at deltage

Naturlighed som værdi og velfærdsparameter er ifølge Iben Christiansen tæt forbundet med økologi, men spørgsmålet er, hvor langt producenterne vil og kan gå for at give dyrene et naturligt liv.

”Det er meget individuelt, og det får deltagerne lejlighed til at diskutere på workshoppen. Jeg glæder mig til at arbejde videre med de svar, vi får på dette spørgsmål,” siger Iben Christiansen.

Oplægsholdere på workshoppen er forsker Jan Tind Sørensen, AU, der vil definere og folde begrebet dyrevelfærd ud. Iben A. Christiansen løfter sløret for resultatet af en spørgeundersøgelse blandt landmænd og forbrugere om dyrevelfærd, Toke Munk Schou, SEGES, fortæller, hvordan man får fjerkræ til at bruge udearealet maksimalt, og landmand Lars Hedegaard fra Gothenborg deler ud af sine erfaringer med at bygge et stærkt brand op om netop dyrevelfærd.

Workshoppen er arrangeret i projektet ’Dyrevelfjer’, som er støttet af Fjerkræafgiftsfonden. Derfor er det gratis at deltage, men af hensyn til forplejning er tilmelding nødvendig senest 1. maj.

Flere artikler fra samme sektion

Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder

Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

26-04-2024 3 minutter Planteavl,   Efterafgrøder,   Forskning,   Klima

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ