Annonce

Annonce

Grønne havreplanter

Et igangværende forskningsprojekt udvikler nye værktøjer til selektion af sorter med gode egenskaber og arbejder blandt andet på at udvikle den metode, der hedder genomisk selektion, så den også kan bruges til havreforædling. Foto: Irene Brandt-Møller

Ny havresort kan blive dominerende på det økologiske marked

NYT FRA ICROFS: En ny havresort er dobbelt nematoderesistent og har højere udbytte end den dominerende nematoderesistente havresort på det økologiske marked.

Af: Hans Ravn Haldrup, produktudvikler, Nordic Seed

En ny havresort kan blive dominerende på det økologiske marked, efter at den både har klaret sig godt i den officielle sortsafprøvning og Landsforsøgene.

Resultaterne fra den officielle sortsafprøvning ved TystofteFonden anerkender, at den nye havresort med forædlernummeret NOS 81920-15 er dobbelt nematoderesistent. Det betyder, at den både er resistent mod race 1- og race 2-nematoder. Dertil har havresorten i 2023 præsteret et relativt udbytte på 101 pct. ved Landsforsøgene, som udføres af Seges.

Udbyttet er 6 pct. højere, hvis man sammenligner med Dominik, som er den dominerende nematoderesistente havresort på det økologiske marked i dag.

Både Dominik og NOS 81920-15 er resistente mod race 1- og race 2-nematoder, og det er en vigtig egenskab, fordi nematoder er en kendt skadevolder i landbruget.

De to sorter har i øvrigt den samme hektolitervægt, men NOS 81920-15 er 8 cm højere end Dominik, og så er den mindre modtagelig over for meldug end Dominik.

Udviklingen af den nye havresort er et led i forskningsprojektet Oatganic, som vil etablere det første økologiske havreforædlingsprogram i Danmark og øge udbyttet af økologisk havre.

I 2025 vil der være udsæd nok til cirka 3.000 ha af NOS 81920-15, og i 2026 og frem er forventningen, at der er nok udsæd til at dække behovet for udsæd af den nye havresort.

Forskningsprojektet udvikler også nye værktøjer til selektion af sorter med gode egenskaber og arbejder blandt andet på at udvikle den metode, der hedder genomisk selektion, så den også kan bruges til havreforædling.

Genomisk selektion er med stor succes anvendt i husdyravlen i Danmark i adskillige år og bruges nu også til forædling af både vår- og vinterbyg og vår- og vinterhvede hos Nordic Seed. Ved at sammenkæde gode egenskaber, som er identificeret under markforsøg og laboratorieafprøvninger med mange tusinde genetiske markører, der er spredt rundt på havrens dna, kan man med genomisk selektion kortlægge de mønstre af markører, der korrelerer godt med de egenskaber, man ønsker, at en havresort har.

Der er allerede lovende modeller, der gør det muligt at selektere på væsentlige egenskaber som udbytte, proteinindhold, lejesæd, skridning, højde, meldugresistens, tusindkornvægt, kornbredde, skalindhold og afskalningsgrad. Oatganic-projektet løber endnu et år, og vi forventer at kunne forbedre modellernes sikkerhed yderligere, når vi har resultaterne fra år 2024.

Den 26. juni 2024 afholder Nordic Seed en temadag om Oatganic-projektet for landmænd og konsulenter inden for økologi. Detaljer om dagen kan findes på Nordic Seeds hjemmeside i begyndelsen af maj.

Oatganic er en del af forskningsprogrammet Organic RDD 7, som koordineres af ICROFS. Projektet har fået tilskud fra GUDP (Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Denne version af kronikken er rettet til, i forhold til den der er bragt i avisen Økologisk Landbrug d. 26/2. I avisversionen stod der, at der vil være økologisk udsæd nok til ca. 5.000 ha, og i 2026 vil der være udsæd nok til at dække behovet for økologisk udsæd af den nye havresort. Det korrekte tal er 3.000 ha, og at der i 2026 vil være udsæd nok til at dække det generelle behov for udsæd.

Flere artikler fra samme sektion

Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder

Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

26-04-2024 3 minutter Planteavl,   Efterafgrøder,   Forskning,   Klima

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ