Annonce

Annonce

Plantechef Claus Østergaard, ØkologiRådgivning Danmark

Lige nu peger alt i retning af, at vi ikke skal basere fremtiden på soja fra Kina, så også i det perspektiv er selvforsyning en god ide," konstaterer Claus Østergaard, der er plantechef i ØkologiRådgivning Danmark. Foto: Økologisk Landsforening

Omlægning: Økologer ruster sig til selvforsyning

Pressemeddelelse

På få måneder har ØkologiRådgivning Danmark autoriseret 2.500 ha til økologisk drift. Med et øget areal kan økologer dyrke mere bælgsæd og gøre sig mere uafhængige af markedsprisen på protein

ØkologiRådgivning Danmark har fra maj til september autoriseret 2.500 hektar til økologisk drift hos eksisterende og nye kunder.

Ifølge ØkologiRådgivning Danmarks plantechef, Claus Østergaard, sker den største del af væksten hos etablerede økologer.

"Det er udtryk for, at de ønsker at være selvforsynende med foder i højere grad. Det kan godt være, det er billigt at købe økologisk korn lige nu, men økologer har generelt høje priser på proteinfoder. Med et øget areal kan de dyrke mere bælgsæd og gøre sig mere uafhængige af markedsprisen på protein. Lige nu peger alt i retning af, at vi ikke skal basere fremtiden på soja fra Kina, så også i det perspektiv er selvforsyning en god ide," konstaterer Claus Østergaard.

Hvis interessen for omlægning i andre dele af landet er den samme som hos ØkologiRådgivning Danmark, svarer det til en samlet vækst på landsbasis på de fire måneder på omkring 10.000 ha, konstaterer Claus Østergaard:

"Hvor mange flere, der kommer til frem til næste deadline i april 2021, ved vi selvfølgelig ikke, men interessen for omlægning ser ud til at være intakt og stabil, til trods for de aktuelt lave priser på økologisk korn.

Dette er en pressemeddelelse fra Økologisk Landsforening. Det er tilladt at kopiere og bringe den på andre nyhedssider.

Flere artikler fra samme sektion

Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder

Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

26-04-2024 3 minutter Planteavl,   Efterafgrøder,   Forskning,   Klima

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ