Annonce
Annonce
Mængden af blomstrende urter og humlebier var større i marker, hvor der var 10 cm mellem kornplanterne i rækken, end hvor kornet stod tættere. Udbyttet var til gengæld det samme, viser en ny undersøgelse. Foto: Karen Munk Nielsen
Plantetal i korn påvirker biodiversiteten
Lidt afstand mellem kornplanter i rækken gavner blomster og bier, og udbyttet bliver ikke nødvendigvis mindre, viser svensk forskning.
I økologiske kornmarker er der sammenhæng mellem udbytte og mængden af blomstrende ukrudt. Jo mere ukrudt, jo mindre udbytte. Men blomstrende ukrudt har også sine positive sider og giver bl.a. levemuligheder for flere insekter og dermed føde til fugle og andre dyr.
En svensk undersøgelse dokumenterer, at der er mere liv i økologiske kornmarker end i konventionelle - det gælder både blomstrende ukrudt og humlebier. Det er ikke i sig selv et overraskende resultat, for andre undersøgelser har tidligere vist det samme. I rapporten ’Økologiens bidrag til samfundsgoder’ fra 2015 blev effekten af økologi opgjort til 30 pct. større biodiversitet.
Forskerne bag den nye undersøgelse, der er gennemført i Sverige, og som har fokus på humlebier og blomstrende ukrudt, har imidlertid gjort en anden interessant observation i de økologiske marker. De sammenholder plantetallet i markerne med udbyttet og med forekomsten af blomster og bier og konkluderer, at det er muligt at tilgodese og styrke biodiversiteten, samtidig med at man opretholder udbyttet af korn.
Mængden af blomstrende urter og humlebier var nemlig større i marker, hvor der var 10 cm mellem kornplanterne i rækken, end hvor kornet stod tættere. Udbyttet var til gengæld det samme.
I gennemsnit var udbyttet i de økologiske marker i undersøgelsen 36 pct. lavere end i de konventionelle marker hvilke svarer ganske godt til danske forhold.
Flere artikler fra samme sektion
Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder
Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.
Dronehyrden hjælper landmanden
I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.
Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud
Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.