Annonce

Annonce

Anton Rasmussen tager jordprøver i marken

Anton Rasmussen er ude med spaden for at samle jordprøver til projektet ’Styr på den økologiske jordfrugtbarhed.’ Foto: Irene Brandt Møller

Test af jordfrugtbarheden gav vidt forskellige resultater

Jordprøver taget sidste år fra økologiske marker var upålidelige, så de blev taget om i år og viser nu andre resultater.

Sidste år blev der gennemført tre forskellige metoder til at kvantificere jordens frugtbarhed på en række økologiske bedrifter med hovedvægt på biologien.

Variationerne i målingerne fik dog planteavlskonsulent Anton Rasmussen fra Økologisk Landsforeninges landbrugsafdeling til at mistænke dem for at være upålidelige, og derfor tog han nye prøver i maj i år på de samme fem økologiske gårde. 

»I projektet ’Styr på den økologiske jordfrugtbarhed’ gennemførte vi sidste år tre forskellige metoder til at kvantificere jordens frugtbarhed med hovedvægt på biologien. Den ene af disse var Solvita Soil - Fiels Test, der er en relativ simpel og meget let anvendelig; men som det tit er med simple testmetoder, er det langtfra sikkert, den er tilstrækkelig pålidelig. Vi mener, der var for stor variation i resultaterne af jordprøverne fra sidste år, og derfor gentog vi testen under de samme forhold for at evaluere igen i år,« forklarer Anton Rasmussen.  

De fem gårde har det til fælles, at de har været drevet økologisk over en længere årrække, og at der for ca. 10 år siden blev udtaget og gennemført en række jordanalyser på disse marker. Resultaterne for de nyeste prøver er nu evalueret, og de viser noget helt andet end prøverne fra 2019.

»Testen indikerer en væsentlig højere biologisk aktivitet i alle fem testede marker, og der er ikke den samme store spredning mellem de enkelte prøvesteder og marker, som vi målte i 2019. Vi kan måske derfor nok sige dette års test ligger tættere på det, vi forventede at kunne måle i markerne, men det er selvfølgeligt betænkeligt, at vi fik et andet resultat, da vi målte på nogenlunde de samme marker, samme tid og under samme forhold sidste år, og testen dengang viste et andet resultat. Vi sender nu vores resultater til firmaet bag testen til kommentering, og vil gerne have deres respons, inden vi endeligt vil forholde os til testens egnethed under danske forhold,« forklarer Anton Rasmussen.

Jorden passeres gennem et sold, inden den afvejes og hældes op i prøvebægrene
Jorden passeres gennem et sold, inden den afvejes og hældes op i prøvebægrene. Foto: Irene Brandt-Møller
Indsamlingen afsluttes med at der lægges en pind med gel i hvert prøvebæger, om et døgn kan CO2-emissionen aflæses
Indsamlingen afsluttes med at der lægges en pind med gel i hvert prøvebæger, om et døgn kan CO2-emissionen aflæses. Foto: Irene Brandt-Møller

Han vurderer, at såfremt det viser sig, at denne testform er pålidelig, kan det det være en god håndsrækning til de landmænd, der gerne vil kende frugtbarheden af deres jord, fordi de selv kan indsamle jordprøverne og efterfølgende aflæse resultatet.

Måler CO2-emission

En af de marker, Anton Rasmussen besøgte, tilhører Finn Peder Østergaard i Aulum. Sidste år var marken kornmark med udlæg af kløvergræs, som nu står godt på marken. Økologisk Nu var med ham for at se, hvordan en prøveudtagning foregår.

Anton Rasmussen skulle bruge få redskaber for at indsamle sine tests: en spade, en spand, et 6 mm sold, en køkkenvægt, en lille planteskovl og et jordtermometer. Han indsamlede i alt fem prøver fra marken.

Anton Rasmussen gik målrettet mod det første sted, hvor han ville indsamle en prøve. Han stak først termometeret i jorden og derefter spaden. Så gravede han jord op og lagde det i soldet, så rødder og større sten ikke havnede i spanden, hvorfra han skovlede 90 g af den siede jord over i hvert af to prøvebægre, der følger med testsættet fra Solvita.

»Jeg registrerer jordtemperaturen, fordi resultatet, som jeg kan aflæse i morgen, skal kalibreres i forhold til den temperatur, jorden havde, da jeg indsamlede prøven,« forklarede Anton Rasmussen på vej mod næste plet på marken, som skulle levere jord til testen.

Efter en god halv time var alle bægre fyldt med jord og mærket. Tilbage ved bilen skruede Anton Rasmussen låget af hvert bæger og lagde en lille plade med gel ned i det. Dagen efter ved samme tid kunne han registrere farven på gelen og sammenligne den med Solvitas Visual Color Key for Low Level CO2 Probe. Farvespektret bevæger sig fra marineblåt (lav emission) til gult (høj emission) - grønt er middel emission.

Gentagelse skal give sikkerhed

Fordelen ved Solvita Soil-testen - frem for de to andre metoder til måling af jordens frugtbarhed: mikroskopering af jord og Albrecht jordanalyse - er, at Solvita Soil ikke kræver avanceret måleudstyr eller laboratoriemålinger, og derfor kan udføres direkte af eller hos landmanden.

Men som nævnt viste testen i 2019 store udsving i resultater, som ikke kunne genfindes i de to andre analysemetoder.

Solvita Soil - Field Test

Den valgte test er relativt simpel og måler respiration i jorden, og giver derved et billede af graden af biologisk aktivitet i jorden. Ved testen bestemmes respirationen fra mikroorganismerne i en jordprøve ved hjælp af en testpind. Ved test udtages en frisk jordprøve, der afvejes og en testpind sættes i jordprøven i et lufttæt måleglas. Testen består af en gel, der skifter farve ift. CO2-niveauet i målebægeret. Farven på gelen aflæses efter 24 timer, hvor CO2-emission estimeres ved at aflæse farven på gelen ud fra en farvekode.

I projektet er der udgivet en rapport, ’Resultater af jordanalyser med fokus på livet i jorden på fem bedrifter’, og heri kan man blandt andet læse følgende konklusion på brugen af Solvita Soil:

“Fire af de testede marker ligger i kategori medium-lav biologisk aktivitet, og i en enkelt mark er den biologiske aktivitet i kategorien ’lav’. Alle de testede marker er beliggende på bedrifter, der har været i økologisk drift i en årrække. Af Solvitas egen vejledning fremgår det, at veldrevne marker i et alsidigt sædskifte, som de testede marker, forventes at have en biologisk aktivitet i ’idealområdet’ eller højere, hvorfor testresultaterne synes at være for lave. Dog nævnes det også i Solvitas vejledninger og i litteraturen, at der er en række parametre med væsentlig betydning for respirationen i dyrkningsjord. I alle tests var jordtemperaturen relativt lav, og prøver blev udtaget og testet relativt tidligt i vækstsæsonen. Det anføres i Solvitas vejledning, at den biologiske aktivitet er stigende hen over planternes vækstsæson. Begge faktorer kan forklare de lave værdier, der er bestemt i de fleste af prøverne. Der er også ret stor variation i testresultaterne både inden for flere af markerne og på bedriften, hvor to marker testes. Alene derfor vil det være nødvendigt at afprøve testen yderligere og evt. flere gange internt på en bedrift, før der kan konkluderes noget om Solvitatestens egnethed som indikation for jordliv/jordfrugtbarhed under danske forhold.”

Flere artikler fra samme sektion

Opmærksomhed på køernes sundhed skaber resultater

Et projekt hjælper landmændene med at finde nye veje til sundhed i besætningen. En deltager i projektet har nedbragt dødeligheden blandt sine køer markant.

28-09-2020 4 minutter Dyrevelfærd,   Kvæg

Mælkeproducent fortryder, at han ikke lod kalven gå med sin mor eller en ammetante

Da Gert og Anne Glob Lassen for over 20 år siden etablerede sig som mælkeproducenter på Ellinglund nord for Silkeborg, overtalte rådgiverne dem til at droppe deres ønske om at lade ammetanter passe kalvene, til de var fravænnet.

28-09-2020 3 minutter Dyrevelfærd,   Mejeri,   Kvæg

Landmanden behøver ikke en højere afregning for Ad Libitum-mælken

Thise Mejeri har ikke regnet på forretningen bag Ad Libitum-mælken, men samlet vurderer Poul Pedersen, at der er tale om en god forretning for mejeriet.

28-09-2020 3 minutter Kvæg,   Dyrevelfærd