Annonce

Annonce

Fødevareminister Jacob Jensen står med Mads Helms i forgrunden

Fødevareminister Jacob Jensen (V) - i forgrunden ses økologisk mælkeproducent Mads Helms - har netop præsenteret en tørkepakke til landbruget. Foto: Uffe Bregendahl

Regeringen er klar med tørkepakke til landbruget

Regeringen lancerer nu en tørkepakke, som bl.a. giver landmændene mulighed for at vande mere og tage brakmarker i brug. Der kan blive behov for yderligere initiativer, hvis tørken fortsætter.

Kommunerne bliver nu opfordret til at sikre hurtigere sagsbehandling af vandingstilladelser, og der lempes på reglerne for naturtiltag på marken og afgræsning, da landmændene får mulighed for at påberåbe sig force majeure.

Det er nogle af tiltagene i en ny tørkepakke, som Fødevareministeriet netop har lanceret som resultat af den hårde tørke. Pakkens formål er først og fremmest at gøre reglerne mere fleksible for landmændene, lyder budskabet i en pressemeddelelse.

Landmændene kan nu bl.a. bruge brakarealer, markbræmmer og småbiotoper, der ikke er anmeldt under GLM 8, uden at dette påvirker tilskud under grundbetalingen.

Derudover kan de påberåbe sig force majeure og tage slæt på et plejegræsareal, selvom det er i forbudsperioden, der gælder frem til 21. juni grundet ynglende fugle og andet vildtyngel. Det skyldes, at foderværdien på græsarealerne falder væsentlig hurtigere end vanligt, og derfor skal de kunne sikre sig slæt, mens der stadig er en nævneværdig foderværdi i vegetationen.

"Derudover følger vi udviklingen hen over sommeren, hvor vi vil kunne iværksætte yderligere initiativer, hvis der fortsat ikke er kommet regn. Endeligt vil vi på baggrund af høstens resultater afklare, om der er behov for yderligere initiativer," siger fødevareminister Jacob Jensen (V).

Yderligere initiativer kan bl.a. være at se på regler for efterafgrøder, hvis de ikke kan fremspire under tørken.

I pressemeddelelsen skriver ministeriet, at Jacob Jensen anmodede EU's landbrugskommissær om en generel dispensation til at anvende brakarealer til foder, men det blev afvist.

Initiativerne, der iværksættes nu, er:

  • Mulighed for force majeure: Tørken kan have et omfang, der gør, at landmanden ikke kan leve op til nogle af de krav, der er for at modtage landbrugsstøtte. Det betyder, at landmanden i nogle tilfælde kan påkalde sig force majeure. Det kan gælde eksempelvis i forhold at kunne anvende brakarealer anmeldt som GLM 8-arealer til foder, eller hvis fremspiring er slået fejl på brakarealer med blomster.

  • Anvende overskydende brak til foder: Der gives mulighed for, at brakarealer, hvor landmanden har anmeldt mere end minimumskrav til brak, kan anvendes til foderproduktion.

  • Flytning af dyr: Der gives mulighed for at flytte græssende dyr hjem i staldene fra arealer, der er omfattet af regler om naturpleje.  

  • Øget fleksibilitet mht. kontrol: Landbrugsstyrelsen giver øget fleksibilitet i forhold til kontrol med afgræsning på græs- og naturarealer.

  • Dispensation til at tilskudsfodre på græs- og naturarealer: Landbrugsstyrelsen giver en dispensation til, at der må gives tilskudsfoder til dyr på visse græs- og naturarealer.

  • Etablering af tørke-hotline: Der oprettes en telefonisk hotline i Landbrugsstyrelsen, hvor landmænd kan ringe ind med spørgsmål til tørke og regler herom.

  • Udnytte slæt inden ophør af forbudsperioden: Der gives mulighed for at tage slæt på visse naturarealer inden ophør af forbudsperioden for slåning den 21. juni 2023 ved, at landmanden gør brug af force majeure.

Man kan læse mere om, hvad de enkelte punkter indebærer på Fødevareministeriets hjemmeide.

Samtidig opfordrer miljøminister Magnus Heunicke (S) kommunerne til hurtigere sagsbehandling vedr. vandingstilladelser.

ØL: Vandingbehovet er størst

Hos Økologisk Landsforening (ØL) glæder man sig over, at der nu er kommet en udmelding fra ministeren. Der er dog ikke ubetinget glæde over tørkepakken, fordi der er lagt op til mere bureaukrati.

"Landmændene er pressede nu, og det handler om mad til os alle. I den her situation har vi ikke behov for ekstra bureaukrati, og det er derfor ærgerligt, at landmændene nu skal ud i individuelle tilladelser for at kunne græsse og tage slæt på de marker, der er lagt ud i brak. I Økologisk Landsforening har vi efterlyst, at reglerne for vandingstilladelser generelt får et eftersyn, og at vi den her situation kunne fritage landmændene fra at skulle lave ansøgninger på hver enkelt boring, da det er ret omstændeligt at lave ansøgninger. Hver landmand har mange boringer, og vi tvivler på, at kommunerne lavere en reel behandling af ansøgningen, så vi frygter, at det lander som pseudobureaukrati. Det skal jo også gå meget hurtigt, da dage kan gøre en forskel for en afgrøde," siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i ØL.

Konkret foreslår foreningen, at landmænd i områder, hvor der ikke er udmeldt udfordringer med vandmagasiner, skal kunne vande uden at indsende en ansøgning, men blot med en anmeldelse, og at den ekstra vanding vil blive modregnet det efterfølgende års vandingstilladelse.

Hvad angår muligheden for at tage slæt på arealer i forbudsperioden, ser foreningen helst, at det er græsning, der generelt tages i anvendelse, og mener, at øget adgang til vanding er vigtigere end at kunne tage slæt på naturarealer.

Flere artikler fra samme sektion

Gram Slot vil ikke vente på politikerne: Nu går de selv i gang

To af landets store økologiske bedrifter samarbejder nu om at etablere skovlandbrug midt i deres landbrugsproduktion. Tusindvis af frugt- og nøddetræer bliver plantet på Gram Slot og Øm Klostergaard i et forsøg på at gavne bedrifternes biodiversitet og gøre deres landbrug mere klimavenlige og bæredygtige. Vel at mærke uden at skære ned på produktiviteten.

27-04-2024 10 minutter Skovlandbrug

Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder

Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

26-04-2024 3 minutter Planteavl,   Efterafgrøder,   Forskning,   Klima

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet