Annonce

Annonce

Det mobile læskur er spændt op

Det mobile læskur er (næsten) klart til at give læ til Michael Kjerkegaards-Hereford kreaturer. Foto: Irene Brandt

Rejsegilde på mobilt læskur til naturplejere

Et mobilt læskur gør helårsafgræsning muligt og kræver ikke byggetilladelse.

I december blev der serveret pølser og øl på en mark ved Haraldskær i Vejle Å-dal. Anledningen var indvielsen af et mobilt læskur, som skal give læ til Michael Kjerkegaards 100 Hereford moderdyr, der om sommeren afgræsser 17 mindre lokaliteter med høj naturværdi i Vejle Kommune. Om vinteren er de på græs på to marker, der afgræsses holistisk.

"Det mobile læskur, som har plads til ca. 50 dyr, skal supplere den læ, som dyrene kan finde i skovbrynene rundt om græsarealerne, hvor vi sætter presenninger op," forklarer Michael Kjerkegaard.

Hereford-køerne går på arealet fra december til udgangen af februar, og det mobile læskur giver gode muligheder for, at køerne har adgang til tørt leje over hele vinteren. Og i meget varme og solrige somre kan det mobile læskur benyttes som skyggegiver for køerne.

Meget stort telt

Den mobile hytte er udviklet af Vejle Anlægsteknik. Jakob Hansen fra firmaet fortæller, at læskuret er en prototype, og at der allerede er detaljer, der skal rettes, inden køerne får adgang til læskuret.

"Vi har lavet en konstruktion, hvor det er muligt at fodre dyrene i en foderrende midt i læskuret; men renden har nogle skarpe hjørner, som skal afrundes, så dyrene ikke kommer til skade på dem," fortæller Jakob Hansen.

Læskuret, der ligner et meget stort telt i klassisk A-form, kan stilles op på ca. en time. I stedet for pløkker er det kraftige pæle, der holder teltdugen fast. Jakob Hansen forventer, at den endelige pris, når læskuret er sat i produktion, lander et sted mellem 80.000 og 100.000 kr.

Kræver ikke byggetilladelse

Biolog Bo Levesen fra Vejle Kommunes naturafdelingen har også været involveret i udviklingen af det mobile læskur.

"Vi vil meget gerne have helårsafgræsning på vores naturarealer, men det kræver, at dyrene har adgang til læ og et tørt leje, ellers går det ikke," forklarer Bo Levesen.

Han fremhæver én af fordelene ved det mobile læskur: Det kræver ikke en byggetilladelse.

"Læskuret er velegnet til de naturområder, hvor vi kan lave større hegninger, som kan græsses mere naturligt ved helårsafgræsning, hvor antallet af køer holdes nede på et minimum, så de også kan finde føde om vinteren. Store arealer, med få dyr giver en meget større biodiversitet," siger Bo Levesen.

Flere artikler fra samme sektion

Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder

Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

26-04-2024 3 minutter Planteavl,   Efterafgrøder,   Forskning,   Klima

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ