Annonce

Annonce

En roemark

Ny teknologi gør det muligt for en robotrenser at genkende roer blandt ukrudt. Foto: Colourbox

Robotroerenser vil revolutionere roedyrkning

FAGLIGT TALT: Med nyudviklet visionsteknologi kan en robotroerenser genkende roeplanterne blandt ukrudt. Årets test har vist meget sikker genkendelse af roeplanterne.

Af: Kjeld Forsom, planteavlsrådgiver, ØkologiRådgivning Danmark

Et lille sjællandsk firma - Frank Poulsen Engineering aps - har gennem de seneste par år udviklet software baseret på visionsteknologi, der gør det muligt for en robotrenser at genkende roer blandt ukrudt. Firmaet har gennem nu 10 år solgt robotrensere - ROBOVATOR - til gartnerier i Europa og USA til brug i udplantningskulturer.

Men nu er det muligt at rense inde i rækken i udsåede roer også. Visionsteknologien gør det muligt at genkende roer med ærtestore løvblade. Det gør det muligt at rense i endog meget ukrudtsfyldte afgrøder.

Ved en testdemonstration med begrænset deltagerantal den 11. juni hos Esben Møller Xu viste robovatoren med visionsteknologien, at den kunne genkende roer med stor sikkerhed. På billedet fra den 11. juni er der 4 løvblade udviklet. En test den 1. juni på samme mark var genkendelse af kimplanter med ærtestore løvblade lige så succesfuldt.

Visionsteknologien gør det muligt at genkende roer med ærtestore løvblade.. Foto: ØRD

ØkologiRådgivning Danmark har deltaget i et GDPR-projekt om udviklingen af robotrenseren. Se mere om robovatoren på visionweeding.com

Vi forventer at invitere til et mere åbent – coronafrit- arrangement i september hvor robovator-renseren igen kan demonstreres.

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud