Annonce

Annonce

Annonce

Dennis Weigelt Pedersen har selv i den seneste tid brugt mange timer med mikroskopet på jagt efter mikroorganismer i jordprøver. Foto: Irene Brandt-Møller

Spaden er stadig et godt værktøj

Eksperter er ved at undersøge alternative metoder til analyse af jordens frugtbarhed. Det skal gøre os klogere på betydningen af sammensætningen mellem jordliv og planter.

I projektet 'Styr på den økologiske jordfrugtbarhed' arbejdes der med at undersøge og synliggøre betydningen af livet i jorden i relation til jordens frugtbarhed og udbyttepotentiale.

Arbejdet indebærer en beskrivelse og en afprøvning af metoder til at kvantificere jordens frugtbarhed med hovedvægt på biologien. Projektet er endnu ikke afsluttet, men på baggrund af de erfaringer, der til dato er høstet i projektet, vurderer projektets leder, Dennis Weigelt Pedersen, at man som landmand måske kommer længere med spaden end med mange af de mere avancerede jordanalyser.

Han bygger sin vurdering på, at der i projektet endnu ikke er fundet noget, der entydigt underbygger testenes egnethed til at kvantificere jordens frugtbarhed.

»Vi har testet tre metoder til analyse af jordfrugtbarhed: Albrecht-analyser, mikroskop-analyser og Solvita Soil-testen. Hver metode har i teorien et potentiale for at kunne give et godt fingerpeg om jordfrugtbarheden på en given mark, men set i lyset af de erfaringer, vi indtil videre har gjort os i projektet, tror jeg, at de fleste økologiske landmænd vil have meget mere glæde af at tage en spade med ud i marken, og kigge efter de ting i jorden, som vi ved, kendetegner en frugtbar jord,« siger Dennis Weigelt Pedersen.

Mikroskopet er et godt værktøj

Landmandens vurdering vil selvfølgelig altid være subjektiv, og formålet med projektet har derfor også været at finde en mere objektiv vurdering. Her i projektets sidste fase vurderes projektets resultater af eksperter, og når deres udtalelser foreligger, ved Dennis Weigelt Pedersen, om hans forudanelser holder stik.

Dennis Weigelt Pedersen har selv i den seneste tid brugt mange timer med mikroskopet på jagt efter mikroorganismer i jordprøver.

»Jeg har undersøgt jord, som jeg ved, har et højt niveau af mikrobiel aktivitet, alligevel har det vist sig, at mens det er forholdsvist let at finde svampehyfer og -sporer og smådyr i jordprøverne, hvis de er der, så er det faktisk ret svært og meget tidskrævende at genfinde for eksempel bakterier i de prøver, jeg kigger på i mikroskopet,« konkluderer Dennis Weigelt Pedersen, og tilføjer at det kræver avancerede laboratorieteknikker foruden mikroskopering at estimere forekomsten af flere grupper af protozoer og bakterier.

»Mikroskopet er et godt værktøj, men næppe fyldestgørende,« konkluderer han.

Vi ved, at kulstof kun opbygges i en frugtbar jord, hvor den rette balance mellem jordkemi og jordbiologi er til stede.

— Dennis Weigelt Pedersen, projektleder hos Økologisk Landsforening

Hver af de tre metoder, som undersøges, følges op af ekspertvurderinger af metodens egnethed.

»Vi, der arbejder med projektet, har selvfølgelig gjort os vores overvejelser, og det er da sikkert rigtigt, at hver af de tre metoder fortæller os noget om jorden; men er dét, de fortæller, overhovedet vigtigt?« spørger Dennis Weigelt Pedersen.

Han uddyber:

»Hvis vi for eksempel ser på en kompost, så ved vi ret meget om, hvilken pH-værdi og hvilke svampe og bakterier, der skal være til stede i en god kompost; men ude på markerne er det sværere at sige noget om, hvad der er godt. Det skyldes, at jordbunden her i landet er meget forskellig fra egn til egn, ja helt ned på markniveau kan jorden skifte fra sandjord til lerjord.«

Og selvom der er viden, der er kendt - som for eksempel betydningen af det rette forhold mellem svampe og bakterier i en frugtbar jord, så betyder de usikkerheder, der er forbundet med mikroskopering af jord, at risikoen for at lave fejlvurderinger er ret stor.

»Alternativt kan man i stedet måle indholdet af kulstof i jorden. Vi ved, at kulstof kun opbygges i en frugtbar jord, hvor den rette balance mellem jordkemi og jordbiologi er til stede. Og en måling af C/N-forholdet giver derfor ofte et bedre billede af, om man bygger kulstof op i sin jord,« siger Dennis Weigelt Pedersen.

Jordbearbejdning modarbejder opbygning af kulstof

De fleste økologiske landmænd bruger mange ressourcer på bearbejdning af jorden i kampen mod ukrudtet. Men jordbearbejdningen modarbejder ønsket om at opbygge kulstof på markerne.

»Al øverlig jordbearbejdning ødelægger svampehyferne, og pløjning vender op og ned på mikrolivet i jorden. Så det er meget vigtigt, at vi, i stedet for gentagne bearbejdninger af jorden, går efter at udvikle sædskifter, som kan løse ukrudtsproblemerne,« forklarer Dennis Weigelt Pedersen.

Han bruger det hårdt bundne fosfor, som findes i rigelige mængder på de fleste marker i Danmark, som eksempel på et næringsstof, som kun kan frigives, hvis der er mange svampe i jorden. Forsøg med majs, som er blevet inokuleret med mykorrhizasvampe, viser, at planterne i samarbejde med svampene frigiver den bunde fosfor.

Ud over mikroskopering af jorden har projektet også undersøgt to andre metoder: Albrecht-metoden og Solvita Soil-testen.

»Albrecht-metoden tager udgangspunkt i, at den amerikanske forsker William Albrecht har udviklet en metode, baseret på det indbyrdes forhold mellem bestemte næringsstoffer, som indikator for jordfrugtbarheden. Metoden er noget omdiskuteret, og de forskere, der sidenhen har undersøgt og efterprøvet metoden, har haft svært ved at påvise en effekt, og kommer ikke til samme håndfaste konklusioner som William Albrecht om, hvad forskellige forhold imellem forskellige organismer i jorden har af betydning for plantevæksten,« siger Dennis Weigelt Pedersen.

Han fortsætter:

»Solvita Soil-testen måler på respirationen i jorden, og det er indiskutabelt, at der er en sammenhæng mellem mikrolivet i jorden, og hvor meget CO2 der frigives fra jorden under testen; men målemetoden er meget følsom og dermed også forbundet med en vis usikkerhed.«

I stedet mener Dennis Weigelt Pedersen, at landmanden kommer meget længere med en spade.

»Man kan jo starte med at spørge sig selv, hvilken viden man har brug for. De fleste vil benytte en af de tre metoder, fordi de gerne vil kende deres jords frugtbarhed. Denne viden kan man også få, hvis man måler kulstofniveauet i jorden, og endnu mere lavpraktisk kan du, med en spade, grave et hul i din mark, og hvis du ved, hvad du skal kigge efter, så kan du hurtigt selv konstatere, hvor meget liv, der er i din jord,« siger Dennis Weigelt Pedersen.

Flere artikler fra samme sektion

Claus Hein: Vi er på vej i den rigtige retning

Frilands direktør glæder sig over, at selskabet kom ud af året med skindet på næsen trods flere uforudsete udfordringer.

24-11-2020 2 minutter

Fremgang for Friland trods coronakrise

Omsætningen hos Danish Crown-datterselskabet Friland voksede med 4,4 pct. til 859 mio. kr., og økologien stod for 84 pct. af salget i et regnskabsår med mange uforudsete udfordringer.

24-11-2020 5 minutter

Landbrugsorganisationer ser vidt forskelligt på regeringens klimaudspil

Regeringens skattereform mangler grøn vilje, mener Økologisk Landsforening. Omvendt er Landbrug & Fødevarer lettet over, at regeringen ikke indfører en bred CO2-afgift.

23-11-2020 6 minutter Klima,   Politik