Annonce

Annonce

Afgrøden er kommet rimeligt tre uger efter såning. Foto: Steen Nørhede

Fra monokultur til polykultur

KRONIK: I Danmark har vi et særligt ansvar for at passe på klimaet og vores klode. Vi er nemlig et af de lande, der med vores forbrug belaster klimaet mest. At skabe klimaneutrale fødevarer kræver markant nye måder at drive landbrug på.

Af Steen Nørhede, økologikonsulent, jordbruger, iværksætter og medlem af planteavlsudvalget i ØL.


Vi har brug for et paradigmeskifte i landbruget.

»Det er nødvendigt med en gennemgribende omstilling af dansk landbrug, hvis Danmark skal nå klimamålet i 2030,« skriver professor Jørgen E. Olesen 11. maj 2020.

Det nuværende landbrug bliver ikke klimaneutralt med det nuværende mindset, som hersker hos de fleste økologiske og konventionelle landmænd og deres konsulenter.     

I Danmark har vi et særligt ansvar for at passe på klimaet og vores klode. Vi er nemlig et af de lande, der med vores forbrug belaster klimaet mest. At skabe klimaneutrale fødevarer kræver markant nye måder at drive landbrug på.

Vi er eksperter i at dyrke enårige grøntsager og korn i avancerede monokultursystemer, hvor effektive landmænd dyrker den samme planteart på kæmpemarker på 10-50 ha - uanset om afgrøden er korn, raps, kartofler, gulerødder eller spidskål.

Monokultur i naturen findes ikke

I naturlige økosystemer findes altid en stor artsdiversitet både over jordoverfladen og i mikro-makrolivet i jorden. Markerne skal være dækket hele året med dæk- og efterafgrøder gerne i samdyrkningssystemer, hvor eksempelvis fire forskellige plantefamilier såsom korn, bælgplanter, græsser og olieplanter udsås i samme mark, således at de enkelte plantearter stimulerer hinandens vækst og rodudvikling. 

Planterne pumper 70 pct. af sukkerstofferne fra fotosyntesen til rødderne og fodrer jordens mikrobiologi, som bidrager til røddernes næringsstofoptagelse og kulstofopbygning. Det er netop denne diversitet i plantearternes rodsystemer, der giver en væsentlig synergieffekt, som professor Christine Jones beskriver i foredraget Community Tipping Points.

Forskellige plantearter har forskellige rodsystemer: Pælerødder, trævlerødder og overfladerødder. Rodsystemerne befinder sig i forskellige dybder og forsyner forskellige typer af mikroorganismer med rodexudater (sukkerstoffer). Disse forskellige rødder er forbundne i et netværk i jordlagene og rødderne kan udveksle næringsstoffer, vand og kulhydrater, så de kan holde hinanden i live. 

Tipping point opstår, når vi skaber afgrødeblandinger, hvor plantefamilierne bidrager til en synergieffekt på 10-30 pct. merudbytte, et lavere ukrudtstryk og færre svampe- og skadedyrsangreb end ved dyrkning af planterne i renbestand.

Økologisk Landsforening har igangværende dyrkningsprojekter med afgrødeblandinger i projekt DIVERSIfy.

Jeg har i en del år inden DIVERSify-projektet syslet med at sammensætte forskellige foderblandinger med 10-15 arter af græsser, bælgplanter og urter til slagtekyllinger på markniveau, således at kyllingerne selv kan afgræsse næringsrigt energi- og proteinfoder som væsentligste foderkilde. Nu har jeg som en del af DIVERSify-projektet igangsat et nyt forsøg med at dyrke en færdig foderblanding til fjerkræ.

Markforsøg med samdyrkning

Med inspiration fra professor Christine Jones Tipping Points Community etablerede jeg et dyrkningsforsøg i samarbejde med ØL, hvor målet er at dyrke en færdigfoderblanding til fjerkræ og registrere synergieffekter mellem planterne. Jeg har sammensat en blanding med syv arter, som kan høstes med mejetærsker medio august, tørres og lagres på et plantørreri.

Forsøget er etableret på en fireårig kløver/lucerne/græsmark med kraftig pels, som tidligere er anvendt til høslæt. Der var ingen tidsler - men mange forekomster af kvik. 

Vejrprognosen meldte tørvejr, så jorden blev fræset to gange i 3-5 cm dybde primo april, stubharvet med vingeskær to gange i 6-8 cm dybde medio april og såbedsharvet to gange i seks cm dybde. Herefter blev alle syv plantearter sået i ca. fem cm dybde med en tre meter Nordstensåmaskine 23. april. 

Dagen efter faldt 20 mm regn – hurra for det.  Marken er derefter tromlet, og der er sået udlæg – to forskellige slags med 20-30 forskellige bælgplanter/kløver, græsser og urter. 

Afgrøden er kommet rimeligt tre uger efter såning, men duer og de sorte fugle har hygget sig med at fortære en stor del af ærterne, lupiner og fodervikke. Forsøget er ikke tilført gødning af nogen art.

Forsøget er støttet med midler fra projekt DIVERSify til registrering af ukrudtsforekomst, plantetæthed, dato for blomstring, dato for skridning, dato for modning og høstudbytte i både forsøgsled og kontrolled.

Afhængig af corona-situationen vil jeg meget gerne invitere til en markvandring i begyndelsen af juli, hvor du kan følge forsøget og se et mindre skovlandbrug under opbygning. 

Indbydelse til markvandringen følger på Økologisk Landsforenings hjemmeside. Interesserede er velkomne til at kontakte mig på mail: steen@noerhede.dk.

Flere artikler fra samme sektion

Øko-chef ser tilbage: »I den alder var meningen for mig at tjene penge og få en høj titel. Det er sgu da ikke særlig meningsfyldt«

Helle Borup Friberg, adm. direktør i Økologisk Landsforening, fylder 50 år. Meget er sket, siden hun for 25 år siden blev færdiguddannet.

30-06-2020 9 minutter Økologisk Landsforening

Vi skal ruste fremtiden til økologien

LEDER: At vores samfund står over for en massiv omstilling, er nok klart for de fleste. Det står bøjet i neon, at vi ikke kan fortsætte med den måde, vi forvalter vores ressourcer.

29-06-2020 5 minutter Leder

Økologien kan brødføde verden

BLOG: Økologerne laver lige så mange kalorier og proteiner per hektar i sammenligning med deres konventionelle kolleger. Det er målt ved at se på både den vegetabilske og den animalske produktion.

25-06-2020 5 minutter Blog