Danmark har opbrugt et års ressourcer 12 dage hurtigere end sidste år

Danmarks brug af naturressourcer er steget det seneste år. Beregninger fra tænketanken Global Footprint Network viser nemlig, at skæringsdatoen, hvor vi har opbrugt vores ressourcer for indeværende år - også kaldet Overshoot Day - falder d. 16. marts, hvilket er 12 dage tidligere end sidste år.

Dermed rykker Danmark to pladser op på den globale liste over storforbrugere, så vi nu har det 13. højeste forbrug i verden målt per indbygger.

"Det går desværre den helt forkerte vej i Danmark, hvor vi bruger langt flere naturressourcer, end naturen kan nå at genskabe. Danskerne kan selv gøre meget for at vende udviklingen. Men situationen i Danmark er nu så alvorlig, at vi ikke klarer den uden markant politisk handling," mener Bo Øksnebjerg, der er generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

Bo Øksnebjerg anser 2024 for at være et skæbneår for naturen i Danmark, fordi politikerne både skal vedtage en ny havplan, forhandle om en klimaafgift i landbruget, og så har EU netop vedtaget en naturgenopretningsaftale, som vi skal udarbejde en plan for.

”2024 bliver kort sagt året, hvor vores politikere får mulighed for at vise, om de virkelig står på klimaets og naturens side, eller om de seneste års udmeldinger fra både højre- og venstrefløjen mest var skåltaler.  De nye beregninger af Danmarks fodaftryk viser i hvert fald, at det er tid til at tage arbejdshandskerne på. Problemerne er simpelthen så store, at kun store koordinerede tiltag fra Christiansborg for alvor kan få presset på naturen ned,” siger Bo Øksnebjerg.

Find inspiration fra udlandet

Bo Øksnebjerg mener, at politikerne bør hente inspiration fra udlandet, når der skal findes tiltag, som kan mindske vores aftryk på kloden.

”Hvis vi kigger ud i Europa, har England for nylig indført lovgivning, der kræver, at alt nyt byggeri gavner naturen frem for at skade natur, og i Letland har man arbejdet for en økosystem-baseret havplan, der skal gavne havmiljøet i Østersøen. Men også længere væk ser vi gode eksempler på indsatser, der har potentiale til at fremme naturen. Fx har Rwanda været i stand til effektivt at håndhæve et forbud mod plastikposer og samtidig bl.a. givet indbyggerne mulighed for at tjene penge på at indlevere brugt plastik. Det har gjort Rwanda til et af de reneste lande i verden,” siger Bo Øksnebjerg.

Flere lande har gjort det mere attraktivt at reparere i stedet for at købe nyt. Sverige har nedsat momsen på reparationer af fx cykler, sko og tøj, og i USA har flere stater indført et ’right to repair’, der kræver, at producenter sælger reservedele og værktøj til alle, der ønsker at reparere deres elektronik.

Der er også en række eksempler på lande, som har taget livtag med de store udfordringer, som nutidens skadelige fiskeri har på natur og miljø. Palau har fx udlagt store dele af deres havområder til fuldt beskyttet natur. Det har medført en så stor stigning i antallet af fisk, at deres kommercielle fiskeri er steget op til 400 pct.

Spørg dig selv: Har du virkelig brug for det?

Ifølge Miljømærkning Danmark, som har ansvaret for Svanemærket og EU-Blomsten, er vi nødt til at sænke vores forbrug og øge genanvendelsen for at vende udviklingen.

"Gennem de mange små valg i hverdagen kan vi alle bidrage til at reducere Danmarks overforbrug og dermed passe bedre på miljøet, naturen og klodens ressourcer. Det kan fx være ved at reparere sin jakke fremfor at smide den ud og købe en ny – eller ved at besøge den lokale genbrugsbutik, når man har brug for nyt tøj. Det koster for eksempel op imod 1.400 liter vand at producere en enkelt T-shirt, så der er mange ressourcer at spare," siger Rina Ronja Kari, kommunikationschef i Miljømærkning Danmark og tilføjer:

"Det mest bæredygtige forbrug er naturligvis det forbrug, der slet ikke finder sted. Derfor skal vi bevæge os fra forbrug til brug for og blive meget bedre til at spørge os selv, hvad vi reelt har brug for, inden vi køber nyt."

Ud over at forbruge mindre og genbruge mere, kan man også se efter varer med Svanemærket og EU-blomsten, da de stiller krav til holdbarhed og genanvendelse af de materialer, som produkterne er lavet af, påpeger hun.

Det er dog vores fødevareforbrug, der er den største årsag til, at mange af de vestlige lande har et overtræk på ressourcekontoen.

Et studie fra sidste år publiceret i Nature Food viste, at europæernes fødevareforbrug i perioden 2004 til 2014 udgjorde ca. 30 pct. af deres økologiske aftryk.

Komplekst beregningsarbejde

Global Footprint Networks beregninger er baseret på over 200.000 målepunkter fra bl.a. FN's Fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) og regeringernes egne data. Det tager flere år at indsamle og behandle de data, og derfor laver forskerne bag undersøgelsen en fremskrivning, der skal kompensere for dataforsinkelsen.

Beregningen viser, hvornår forbruget af naturens ressourcer – det økologiske fodaftryk – overstiger, hvad Jorden kan nå at genskabe samme år – også betegnet som biokapacitet.

Ifølge beregningen er det især fiskeri, skovproduktion og græsningsområder, der ligger langt over det globale gennemsnit.