Annonce

Mælkeproducent Mikkel Juhl Nielsen fra Karensminde og mælkeudvalgets formand Finn Tang stemmer

Mælkeproducent Mikkel Juhl Nielsen (t.v.) fra Karensminde er en af de landmænd, som udtrykker bekymring over udsigten til at udfase konventionel strøhalm, og både han og Mælkeudvalgets formand, Finn Tang, er enige om, at det sidste strå næppe er knækket i debatten om udfasningsproblematikken. Foto: Jakob Brandt

De økologiske mælkeproducenter skal tackle nye udfordringer

Strøhalm og ko-kalv-problematikken fyldte mest på årsmødet i Mælkeudvalget hos Økologisk Landsforening, hvor økologerne blev udfordret af et forbrugermedlem.

”Er der nogle af jer, som lader ko og kalv gå sammen i længere tid?”

”Slagter I jeres malkekøer på marken?”

”Er der nogen af jer her i lokalet, som sælger malkekøer på andele til forbrugerne?”

Spørgsmålene stod bogstavelig talt i kø fra forbrugermedlemmet Susanne Mortensen, som i weekenden havde taget turen fra København til Vingsted Hotel & Konferencecenter for at deltage i generalforsamlingen og de efterfølgende årsmøder i nogle af Økologisk Landsforenings fagudvalg.

Sammen med en snes mælkeproducenter havde hun lørdag fundet vej til årsmødet i Mælkeudvalget hos Økologisk Landsforening, hvor debatten om ko-kalv-problematikken og udfasning af konventionel halm fyldte meget, og det var velkendt stof for Finn Tang, som er formand for Mælkeudvalget.

”Da debatten kørte på sit højeste tidligere på året, var min telefon rødglødende af journalister, som ville høre om vores holdning,” sagde Finn Tang.

Mads Helms, næstformand i Økologisk Landsforening, pointerede, at foreningen er nødt til at forholde sig til spørgsmålet om, hvor længe ko og kalv går sammen.

”Det er helt sikkert noget, vi kommer til at forholde os til i det kommende år. Men det er også noget, der giver nogle udfordringer, og vi skal havde det tænkt meget igennem som system, før vi melder noget ud. Kalven skal jo tages fra på et tidspunkt, og der er igangsat et forskningsprojekt, som kigger på den problematik, og lige nu handler det om at få indsamlet nogle erfaringer,” sagde Mads Helms under en noget følelsesladet debat, hvor en byge af spørgsmål fra Susanne Mortensen illustrerede, at der stadig er en stor kløft mellem det Morten Korch-agtige oplevelsesunivers, som mange forbrugere forbinder med dyrevelfærden i økologisk landbrug, og de økonomiske og faglige udfordringer, som økologerne møder i det daglige arbejde i mark og stald.

Det er farligt at negligere forbrugerne

”Vi kan ikke blive ved med at forsvare at tage kalven fra koen så tidligt. Som producenter kan vi godt havde en holdning til, at dyrevelfærden er god, men det er ikke os, der skal købe mælken. Hvis vi bliver ved med at negligere forbrugernes ønsker, så risikerer vi bare, at flere vil fravælge mælken, og det er ikke kun veganerne. Det er alle mulige mennesker, som fravælger mælken, så det holder ikke, at vi bliver ved med at køre videre på den nuværende måde,” sagde landmandsuddannede Kirsten Andersen fra Skive.

Finn Tang er enig i, at det er vigtigt at lytte til forbrugerne, men han pointerede samtidig, at det er vigtigt, at eventuelt nye regler ikke kun skal skrues sammen af hensyn til forbrugerne.

”De skal laves på en måde, så også dyrene oplever en forbedret dyrevelfærd,” sagde udvalgsformanden, som mener, at økologerne er nødt til at afvente og se, hvad forskerne finder ud af.

Halmen kommer til at fylde meget

Landbrug & Fødevarers Økologisektion og Økologisk Landsforenings fælles forslag til ny praksis for brug af ikke-økologisk gødning og ikke-økologisk strøhalm fik også en del ord med på vejen, idet flere landmænd påpegede, at en del landbrug vil blive udfordret, hvis der bliver stillet krav om 50 pct. økologisk strøhalm.

Gulerodsproducenterne kan hurtigt støvsuge markedet for øko-halm, så et af de mest nærliggende løsningsforslag var, at mælkeproducenterne skal arbejde på at få mere balance på bedriften, så den bliver mere selvforsynende, men ifølge Finn Tang, er der ingen tvivl om, at halmproblematikken kommer til at fylde en del i det kommende år.

Klimaet fylder også mere

”Klima er blevet nævnt mange gange i løbet af det seneste år. Mange har fået lavet klimahandlingsplaner, og de viser typisk, at vi nok kan reducere CO2-udledningen med 20 pct. uden de store problemer. Det er er en billig måde for regeringen at bruge os til at få noget CO2 ned i jorden, så der bliver heller ikke noget med laissez-faire på det område i de kommende år, sagde Finn Tang i sin beretning.

Flere artikler fra samme sektion

Økologien banker på døren til landets gymnasier

En ny hjemmeside skal hjælpe elever på landets gymnasier med at lære mere om, hvad økologi egentlig går ud på.

20-03-2019 2 minutter Uddannelse

"Vi er nødt til at se på både produktionen og forbruget af mad. Vi er nødt til at gøre alt"

Hvor er paradigmeskiftet, og hvorfor er tilbudsavisen fyldt med kød? lød spørgsmålene til fødevarebranchen, efter at forskere på en klimakonference havde understreget behovet for gennemgribende ændringer.

20-03-2019 8 minutter Klima & energi

Regeringen lægger klimamærket i skuffen

Klimamærket på fødevarer bliver alligevel ikke til noget i denne omgang, selvom regeringen havde ønsket det.

19-03-2019 2 minutter Klima & energiPolitikDetailhandel