Annonce

Martin Merrild og Maria Reumert Gjerding står side om side

Martin Merrild fra L&F og Maria Reumert Gjerding fra DN har slået sig sammen om et fælles udspil, der skal sikre mere natur og en lavere klimabelastning fra landbruget. Foto: Sif Meincke/Landbrug & Fødevarer

DN og L&F slår pjalterne sammen i nyt samarbejde

Op mod 100.000 ha landbrugsjord skal ud af omdrift, der skal etableres flere naturområder, og udledningen af drivhusgasser skal reduceres, lyder det i et nyt udspil fra L&F og DN.

Landbrug & Fødevarer (L&F) og Danmarks Naturfredningsforening (DN) er langt fra altid enige, når debatten handler om naturen, miljøet og klimaet, men nu har de to store organisationer slået sig sammen om et nyt naturudspil, som er præsenteret for Folketingets partier.

Udspillet, 'Fælles løsninger - for natur og landbrug', er et resultat af flere måneders arbejde mellem de to organisationer, hvor fokus er på at give mere plads til naturen, modernisere ammoniakreguleringen og sænke klimabelastningen fra landbruget.

"Natur- og klimadebatten ender desværre alt for ofte i skyttegravskrig. I stedet for at diskutere mod hinanden har vi i stedet forsøgt at finde de fælles løsninger, som kan vinde bred politisk opbakning. Vi har fuld forståelse for, at det også skal hænge sammen med den enkelte landmand og erhvervet som helhed. Og med det her fælles udspil formår vi faktisk at levere substantielle resultater for naturen og klimaet, imens der sikres fordele for den enkelte landmand," siger Maria Reumert Gjerding, der er præsident i DN, i en pressemeddelelse.

Landbrugserhvervet er selvfølgelig bevidste om, at vi som branche har et stort medansvar for at bidrage til den grønne omstilling.

— Martin Merrild, formand for L&F

Udspillet er afhængigt af et milliardbeløb i statsligt indskud til en jordfond, som sikrer grundkapitalen og muliggør yderligere investeringer fra private og lokale aktører som kommuner, forsyningsselskaber og private fonde. Midlerne skal bl.a. gå til jordfordeling og sikre, at op mod 100.000 ha landbrugsjorde - svarende til to gange Falsters størrelse - tages ud af omdrift eller ekstensiveres. Her vil man særligt se på muligheden for at udtage lavbundsjorde, der er rige på kulstof. Ved at undgå dyrkningen af dem, vil nedbrydningen af kulstoffet helt ophøre eller ske langsommere. 

DN vurderer, at udtagning eller omlægning af 100.000 ha landbrugsjord kan reducere landbrugets udledning af drivhusgasser med ca. 10 pct.

"Landbrugserhvervet er selvfølgelig bevidste om, at vi som branche har et stort medansvar for at bidrage til den grønne omstilling. Og her er et af de absolut mest virkningsfulde redskaber jordfordeling," siger L&F's formand, Martin Merrild, i en pressemeddelelse og udtrykker håb om, at Folketinget vil "kvittere positivt" for arbejdet.

Vil ændre ammoniakreguleringen

En vigtig forudsætning for samarbejdet er, at de to parter har kigget grundigt på den nuværende ammoniakregulering, der ifølge begge organisationer spænder ben for bestræbelserne på at sikre mere natur på landbrugsarealerne. 

De ønsker, at reglerne moderniseres, så landmænd i ammoniakfølsomme områder kan flytte bedriften mod kompensation eller få lov at udvide, hvis udvidelsen med ny teknologi rent faktisk sænker ammoniakniveauet. De foreslår samtidig, at ammoniakreglerne ikke skal gælde for naturområder, som landmanden selv har etableret.

Hos Økologisk Landsforening er der opbakning til udspillet. 

"Det er en nødvendig ting. Der skal jo ske noget. Spørgsmålet er så, hvordan det bliver finansieret, og hvordan arbejdet bliver organiseret. Jeg ser det som et led i et større arbejde, der handler om mange forskellige interessenter i det åbne land; beskyttelse af grundvandet, hvordan man sikrer produktionsvirksomheder i landskaberne, hvordan byerne udvikles," siger foreningens formand, Per Kølster.

Økologisk Landsforening havde gerne selv bidraget til udspillet, men blev ikke inviteret til samarbejdet.

Hvor skal pengene findes?

Finansieringen kan imidlertid blive en udfordring. I hvert fald er der ikke udelukkende begejstring at spore hos politikerne, når de skal forholde sig til regningen for udspillet.

"Det er nemt for dem at lave en aftale, når staten betaler," siger Dansk Folkepartis Lise Bech til Landbrugsavisen, mens Konservatives Orla Østerby siger om udspillet: "Det lyder godt, men der kommer vel en regning."

Liberal Alliances Carsten Bach vil gerne prøve at se, om man kan finde "noget" finansiering, mens Venstres Erling Bonnesen ikke på nuværende tidspunkt vil tage stilling til omkostningerne. Socialdemokraternes Simon Kollerup oplyser til Ritzau, at han håber, at de to parter vil blive mere konkrete om finansieringen.

Alternativets Christian Poll er dog ikke umiddelbart bekymret for finansieringen og henviser til, at Alternativet i sit forslag til et regeringsgrundlag har afsat 80 mia. kr. over fire år til grøn omstilling.

Flere artikler fra samme sektion

Landbrugsstuderende vil ændre uddannelsessystemet fundamentalt

Der er behov for at ændre hele uddannelsessystemet i en bæredygtig retning, mener en landbrugsstuderende fra Den Grønne Studenterbevægelse.

13-04-2019 6 minutter UddannelseBæredygtighedKlima & energi

Studie: Pesticider og medicinrester har forurenet Europas vand

Forskere advarer om miljømæssige konsekvenser, efter at de har fundet pesticid- og medicinrester i vandveje rundt om i Europa, bl.a. Danmark.

10-04-2019 3 minutter PesticiderMiljøForskning

Æsler og lamaer kan beskytte mod ulve

Både æsler og lamaer kan beskytte husdyr mod ulve, men ingen har søgt om tilskud, selvom de er berettiget til det.

09-04-2019 2 minutter Svineproduktion