Forskere præsenterer storstilet plan for dansk landbrug: Sådan bliver det klimaneutralt

I 2050 vil dansk landbrug være klimaneutralt. Størstedelen af vores fødevarer kommer fra planter, madspild er minimeret, affald fra fødevareproduktionen genanvendes, og husdyrene hører til i regenerative landbrugssystemer med træer og flerårige afgrøder, som kan lagre CO₂.

Sådan lyder visionen i rapporten 'AgriFoodTure: Roadmap for sustainable transformation of the Danish Agri-Food System', som forskere fra alle landets universiteter med input fra NGO'er og industrien har udarbejdet.

Der skal et miks af avl, ny teknologi, en større plantebaseret fødevareproduktion, vådlægning af lavbundsjorder, ændrede kostvaner og øget selvforsyning til, hvis dansk landbrug skal blive bæredygtigt og fastholde sin andel af verdens fødevareproduktion.

Reformen af det danske landbrug kan bidrage til klimamålet uden lækageeffekt - altså uden at det skubber produktionen fra Danmark til andre lande, vurderer forskerne.

Hensyn til forskellige regler

De mange tiltag skal kombineres, og kunsten bliver, at et tiltag på ét område ikke må gå ud over indsatsen på et andet. Samtidig skal der tages højde for de forskellige regler inden for den konventionelle og økologiske produktion, hvor eksempelvis sidstnævnte har mere strikse restriktioner på, hvad der må tilsættes husdyrfoderet for at nedbringe dyrenes udledning af metangas.

"Vejen til en bæredygtig omstilling af landbruget og de tilknyttede fødevaresystemer er nu beskrevet. Nu handler der bare om at komme i arbejdstøjet. Det kræver en gigantisk indsats," skriver Jørgen E. Olesen, medforfatter og institutleder ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, på LinkedIn.

Overordnet set har rapporten fokus på fire områder:

1. Arealbrug

2. Animalsk produktion

3. Plantebaseret produktion

4. Bioteknologi og alternative proteinkilder

En reduktion i aftrykket fra den helt store kilde til landbrugets drivhusgasser - husdyrproduktionen - skal ske vha. avlsprogrammer, fodertilsætning, nye gødningsteknologier, bedre fodring samt et lavere animalsk forbrug erstattet af et stigende plantebaseret forbrug: Forskerne forestiller sig, at 100 pct. af gennemsnitsforbrugeren spiser overvejende plantebaseret (100 g bælgfrugter dagligt, 50 g kød dagligt) i 2050.

Danmark skal desuden øge selvforsyningen af proteinafgrøder til foder markant for at udfase importen af soja. Ved at allokere 454.000 ha græsarealer i 2050 kan vi således reducere vores sojaimport med 90 pct. Samtidig bør vi i 2050 dedikere 200.000 ha til produktionen af plantebaseret protein til human konsum.

Planter skaber tusindvis af job

For planteavl kan emissionerne reduceres vha. f.eks. præcisionslandbrug, robotter og kunstig intelligens, og så bør produktionen prioriteres på de mest produktive arealer, så man kan udtage lavbundsjorder fra omdrift og anlægge skov. Træerne bør i det hele taget spille en større rolle i fremtidens landbrug, hvor forskerne anbefaler mere skovlandbrug, som kan gavne både biodiversiteten og produktionen af visse afgrøder.

Kommer vi i mål i 2050, vil det betyde, at det danske landbrugsareal, der i dag fylder ca. 60 pct. af Danmarks areal, bliver reduceret med 15-20 pct., selvom produktionen vil være øget med næsten 60 pct.

Skulle man frygte, at den grønne omstilling er ensbetydende med en afvikling af landbruget, ser forskerne det anderledes: De vurderer, at en investering i og politisk satsning på at udbygge den plantebaserede fødevaresektor får en markedsværdi på op mod 13,5 mia. kr. og vil skabe mellem 9.000 og 27.000 job i 2030.

Arbejdet med rapporten har været koordineret af Aarhus Universitet, Københavns Universitet, DTU og Seges i foråret og sommeren 2021.