Landbruget må vente i spænding til efteråret

Først på den anden side af sommerferien går forhandlingerne om klimakravene til landbruget i gang. I disse dage er fokus nemlig på affaldssektoren samt energi- og byggebranchen.

Dermed må landbrugssektoren vente til efteråret med at se, hvilke klimakrav der stilles, for at sektoren kan leve op til de danske målsætninger på området. Det skriver energiwatch.dk.

Danish Crowns topchef og formanden for Klimapartnerskabet for Fødevarer og Landbrug, Jais Valeur, forventer en massiv opgave forude.

"For det første er det vigtigt at pointere, at vi i fødevareklyngen er den næststørste udleder af CO₂ efter energisektoren, og med de tiltag, der er i den sektor, så nærmer vi os en situation, hvor landbrug og fødevarer er den største nettoudleder af CO₂. Det er en vigtig præmis at anerkende. Det er stort og svært," siger han til energiwatch.dk.

Efter mærkbare reduktioner i 1990'erne er landbrugets udledninger de seneste 10-15 år stagneret. I EU står landbruget for 17 pct. af den samlede udledning, men fra 2005-2018 har sektoren kun formået at reducere sin udledning med én pct. 

I Danmark er reduktionen også mere eller mindre fraværende: I 2008 udledte landbruget 10,7 mio. ton CO₂-ækvivalenter, mens det i 2017 blot var faldet til 10,6 mio. ton.

Klimapartnerskabet for Fødevarer og Landbrug har i en rapport udgivet tidligere i år fundet forslag til reduktioner på 62 pct. frem mod 2030 og med et potentiale til reduktioner på 72 pct.

Både Klimarådet og professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet tvivler dog på anbefalingernes reduktionspotentiale.

Klimarådet mener, at partnerskabets forslag er dyre og tvivler på effekten af flere af tiltagene. Jørgen E. Olesen finder partnerskabets målsætninger urealistiske.

“Det kan godt være, at man kan regne sig frem til det i princippet, men der er langt fra dét og så til virkeligheden,” sagde han til Økologisk Nu i maj om rapportens beregninger.