Annonce

Annonce

EU-politikere sidder i parlamentet

EU's landbrugsstøtte bør i højere grad belønne landmænd, der bidrager positivt til fx biodiversiteten, frem for blot at give et fast beløb per hektar jord man ejer. Foto: Edda Dietrich/flickr/CC BY SA-2.0

OECD kritiserer EU's landbrugsstøtte: Den grønne omstilling er gået i stå

OECD foreslår i en ny rapport, at EU nedskalerer den passive arealstøtte og i stedet målretter landbrugsstøtten til de landmænd, der bidrager til samfundsgoder såsom klima- og naturtiltag.

I mange EU-lande er det gået tilbage for biodiversiteten, udledningen af drivhusgasser er fortsat for høj, og presset på vandmiljøet fortsætter ufortrødent. Det er nogle af de kritikpunkter, som fremføres i en ny rapport fra OECD om EU's landbrugspolitik.

OECD, der er et økonomisk samarbejdsforum mellem 38 lande, konkluderer i rapporten, at den grønne omstilling i EU's landbrug nærmest er gået i stå trods de høje ambitioner, og det kalder på ændringer i landbrugsstøtten.

En af årsagerne til den dybe kløft mellem høje ambitioner og manglende resultater er ifølge analysen, at den politiske proces som regel trækker i langdrag, når landene skal nå til enighed om CAP'en. Det ender med for mange kompromisser, der giver landene for stor fleksibilitet, og så forsvinder incitamentet til at gøre landbruget mere bæredygtigt. En landbrugsstøtte, der er mere målrettet grønne tiltag, vil kunne afhjælpe dette, mener OECD.

Anbefalingen lyder derfor, at EU reducerer den passive arealstøtte og i højere grad gør landbrugsstøtten afhængig af, hvilke samfundsgoder den enkelte landmand bidrager med, eksempelvis i form af klimavenlige eller biodiversitetsgavnlige tiltag.

"De seneste 60 år har EU's landbrug udvidet sin produktion og samtidig omstillet den fra en vækstmodel baseret på intensivering til en, der er drevet af vækst i produktiviteten takket være teknologi og effektiviseringer. Ikke desto mindre har den langsigtede vækst i produktiviteten i EU været svagere end i andre OECD-lande. I mange EU-lande er biodiversiteten gået tilbage, udledninger af drivhusgasser er fortsat med at stige og presset på vandet er ikke blevet mindre. På trods af en styrket indsats med nye og mere målrettede tiltag samt øget finansiering har man ikke opfyldt forventningerne på miljøområdet," står der i rapporten.

OECD anerkender, at EU har gjort fremskridt med de grønne tiltag i CAP'en det seneste årti, men nævner, at den faste støtte stadig udgør næsten 25 pct. af det samlede støttebudget. EU bør ikke helt afskaffe den faste støtte - den bør dog udelukkende målrettes lavindkomstlandbrug, som rent faktisk har brug for den.

Rapporten peger desuden på, at årtiers intensivering af landbruget har skadet både miljøet og klimaet, så fremtidig produktivitet bør ske på basis af en mere bæredygtig strategi, bl.a. bør CAP'en finansiere efteruddannelse inden for bæredygtighed og styrke udviklingen og brug af mere innovative løsninger.

Flere artikler fra samme sektion

Økologisk Landsforening frygter, at politikerne har glemt de små landbrug

Økologisk Landsforening har erfaret, at småskalalandbrugene er fraværende i den landbrugs- og veterinæraftale, som politikerne lige nu forhandler om. Stigende gebyrer og et kontrolsystem, der er udformet til storlandbrug, går ud over de små, mener foreningen.

26-04-2024 6 minutter Gårdbutikker & direkte salg,   Politik

Kritikere kalder det »en skandale«, at EU nu fjerner krav om småbiotoper i landbruget

For at imødekomme landmændenes protester rundt om i Europa har Europa-Parlamentet nu vedtaget at fjerne et krav, der skulle tilgodese dyr og planter på landbrugsarealerne.

26-04-2024 3 minutter EU,   Biodiversitet

CO2-afgiften lader til at virke

I 10 år havde de mest klimabelastende virksomheder i Danmark ikke sænket deres CO2-udledninger - lige indtil politikerne vedtog en afgift. Så faldt udledningen markant.

26-04-2024 3 minutter Klima,   Politik