Annonce

Annonce

Boris Johnson taler i parlamentet

Den britiske premierminister, Boris Johnson, agter at forlade EU inden november. Foto: UK Parliament/Jessica Taylor

Organisation opretter hjælpelinje til økologer, der trues af brexit

Britisk økologiorganisation frygter, at en udtrædelse af EU uden en aftale vil gøre stor skade på den økologiske sektor.

Der er så mange uvisheder forbundet med briternes afsked med EU, at den økologiske organisation Soil Association nu opretter en supportlinje for økologiske landmænd. De vil således kunne kontakte Soil Associations eksperter både via mail, telefon og chat. Det skriver farminguk.com.

Supportlinjens udgangspunkt er, at udtrædelsen af EU ender uden en aftale, hvilket Soil Assocation vurderer medfører "maksimal usikkerhed" for det britiske økologiske landbrug. 

Med en udtrædelse uden en aftale kan de britiske økologer ikke eksportere deres varer som økologiske til EU, medmindre de certificeres af EU's økologiske kontrolenhed - briterne kan imidlertid ikke søge officielt om EU-certificeringen, før de har forladt unionen.

"I tilfælde af et no-deal brexit forventes det, at EU's anerkendelse af den britiske økologicertificering vil ophøre øjeblikkeligt med udsigt til en længere periode, hvor eksporten af økologiske varer til EU kan blive umulig," siger Soil Associations Liz Bowles, der har ansvaret for organisationens samarbejde med landmændene, til farminguk.com.

"Enhver pause - hvad enten den varer i seks dage eller seks måneder - kan være ødelæggende for mange økologiske virksomheder," tilføjer hun.

Den britiske premierminister, Boris Johnson, har proklameret, at han agter at forlade EU senest den 31. oktober med eller uden en aftale. Ender sagen uden en aftale, vil briterne træde ud af EU uden eksempelvis en handelsaftale, hvilket vil medføre told på varer fra Storbritannien og dermed svække deres eksport.

Selvom den danske økologieksport til Storbritannien stadig er beskeden - ca. én procent af Danmarks samlede økologieksport går til kunder i Storbritannien - udelukker det ikke de danske eksportørers frygt for økonomiske konsekvenser.

"Hvis ikke det ender med en aftale, er vi naturligvis bange for, at England laver en brandbeskatning på vores produkter,” sagde Henrik Lund, direktør for Naturli’ Foods, i januar, efter at daværende premierminister Theresa Mays brexit-aftale blev nedstemt i parlamentet.

Flere artikler fra samme sektion

Økologisk Landsforening frygter, at politikerne har glemt de små landbrug

Økologisk Landsforening har erfaret, at småskalalandbrugene er fraværende i den landbrugs- og veterinæraftale, som politikerne lige nu forhandler om. Stigende gebyrer og et kontrolsystem, der er udformet til storlandbrug, går ud over de små, mener foreningen.

26-04-2024 6 minutter Gårdbutikker & direkte salg,   Politik

Kritikere kalder det »en skandale«, at EU nu fjerner krav om småbiotoper i landbruget

For at imødekomme landmændenes protester rundt om i Europa har Europa-Parlamentet nu vedtaget at fjerne et krav, der skulle tilgodese dyr og planter på landbrugsarealerne.

26-04-2024 3 minutter EU,   Biodiversitet

CO2-afgiften lader til at virke

I 10 år havde de mest klimabelastende virksomheder i Danmark ikke sænket deres CO2-udledninger - lige indtil politikerne vedtog en afgift. Så faldt udledningen markant.

26-04-2024 3 minutter Klima,   Politik