Annonce

Annonce

Annonce

Får ligger på græsset med et bjerg og hus i baggrunden

Skotland har en målsætning om at være klimaneutral i 2045 - derfor skal landbruget reducere sine udledninger markant. Foto: Colourbox

Rapport anbefaler mere økologi for klimaets skyld

En ny rapport viser klimagevinsterne ved at omlægge mere landbrug til økologi. Der er dog stadig behov for ændrede forbrugsvaner.

Økologi kan være et af værktøjerne til at hjælpe landbruget med at blive mere klimavenligt. 

Det konkluderer en ny rapport udarbejdet for den skotske afdeling af WWF Verdensnaturfonden, der har ønsket at vise, hvordan skotsk landbrug kan nå målet om at reducere sin udledning af drivhusgasser med mindst 35 pct. i 2045 i forhold til 2017.

Skotland har som mål at være CO2-neutral i 2045, hvilket betyder, at landet ikke må udlede flere drivhusgasser, end det kan optage. Skotsk landbrug står lige nu for 23,9 pct. af landets samlede emissioner.    

Rapportens forfattere vurderer, at det største enkeltbidrag til en reduktion findes ved at omlægge 40 pct. af landbruget til økologi. 

Det vil ifølge deres beregninger bidrage med 27 pct. af den nødvendige reduktion, fordi der indregnes en højere kulstoflagring i jorden, en reduktion på 10 pct. af drøvtyggere grundet en lavere husdyrtæthed, og fordi brugen af den klimabelastende kunstgødning elimineres. Deres beregning forudsætter, at 20 pct. af de landbrugsjorden udlægges til græsningsarealer med rotationsgræsning.

Derudover kan omtrent en femtedel af den nødvendige reduktion hentes ved at integrere skovlandbrug på 10 pct. af markerne - et tiltag, som Økologisk Landsforening p.t. arbejder på at udbrede herhjemme.

“På et tidspunkt hvor Skotlands landbrug står med stor uvished, gør denne rapport det klart, hvor vigtige landmændene er for at tackle klimaforandringerne og opnå klimaneutralitet. Skotland er kendt for sin mad og drikke. Landet er også kendt for at handle på klimafronten. Nu er det på tide at kombinere de to elementer,” siger professor Dave Reay, der er såkaldt ‘chair’ - en særlig anerkendelse - i kulstofhåndtering ved University of Edinburgh, om rapporten.

Han tilføjer:

“Skotland kan vise verden, hvordan man sikrer liv på landet, forbedrer biodiversiteten og hurtigt reducerer udledningerne. Fra mere effektiv brug af gødning og fodertilsætningsstoffer til dyrenes helbred og skovlandbrug er der mange strategier, som allerede bruges for at styrke produktiviteten og reducere de miljømæssige aftryk. Ved at gøre dem tilgængelige for alle gennem en stærk rådgivning og støtte til landbruget kan vi angive en bæredygtig retning mod klimaneutralitet for hele nationen.”

Rapporten anerkender imidlertid udfordringen i, at den økologiske drift er mere kompleks, og at udbytterne som regel er lavere end i det konventionelle landbrug, hvilket giver risiko for den såkaldte lækageeffekt; altså at importen af fødevarer fra udlandet kan stige, hvis den hjemlige produktion falder, og dermed øger man i stedet drivhusgasudledningen i udlandet.

Forfatterne skriver dog, at omlægningen af landbruget ikke kan stå alene; det er også nødvendigt med en ændring af vores vaner, samtidig med at vi mindsker madspildet. Sænkes kødforbruget til fordel for mere frugt og grønt, vil et udbyttefald dermed ikke nødvendigvis øge importen af fødevarer. De pointerer også, at der er behov for mere forskning og bedre overvågning over udledningen af drivhusgasser.

“Når det kommer til klimaforandringer har man hidtil tegnet to konventionelle landbrugsmodeller baseret på to former for arealbrug: en bæredygtig intensivering af landbruget og at gøre plads til flere træer, der kan lagre kulstof. Disse to ekstreme arealbrugsmodeller vil spille en rolle i at sikre både fødevaresikkerheden og kulstoflagringen, men en tredje model baseret på et multifunktionelt øko-landbrug, som WWF har tegnet, åbner døren til adskillige fordele og bør være en del af Skotlands arealbrug efter 2045,” siger Nigel Miller, der er medlem af det uafhængige skotske klimaråd ‘Farming for 1.5 Independent Inquiry’.

Selvom der vil være omkostninger forbundet med en så omfattende omlægning af landbruget og videreuddannelse af landmændene, er der også omkostninger forbundet med det ekstremvejr, som ifølge forskningen øges med klimaforandringerne. 

Et studie fra 2018 viser, at forekomsten af vejrkatastrofer i Europa er steget mærkbart siden 1980. Eksempelvis er antallet af oversvømmelser firedoblet fra 1980 til 2016, og klimarelaterede hændelser såsom dage med ekstremtemperaturer og tørkeperioder er mere end fordoblet.

For skotsk landbrug endte regningen for ekstremvejret alene i sæsonen 2017-18 på 161 mio. pund, svarende til 1,4 mia. kr.

WWF-rapporten er udarbejdet af dr. Nic Lampkin, der har æresbevisningen Honorary Fellow ved landbrugssuddannelsen Scotland’s Rural College, og samtidig driver konsulentbureauet Organic Policy, Business and Research Consultancy, som har fokus på økologisk landbrug. Derudover har dr. Laurence Graham Smith, lektor i agroøkologi ved Royal Agricultural University bidraget, mens Katrin Padel med en uddannelsesmæssig baggrund i it og matematik har hjulpet med rapportens modeller og dataindsamling og -behandling.

Flere artikler fra samme sektion

Økologer får ikke forskud på støttekroner, som hænger fast i udskældt it-system

Økologisk Landsforening undrer sig over, at det ikke er muligt for Landbrugsstyrelsen at trække sagerne ud af it-systemet og behandler dem manuelt, så økologerne kan få deres penge hurtigere.

01-04-2020 4 minutter Tilskud

Økologer lufter utilfredshed med klimapartnerskabet: Vi fandt ikke en fælles vision

Økologisk Landsforening, der var en del af Klimapartnerskabet for Fødevarer og Landbrug, undsiger nu flere af partnerskabets klimaanbefalinger.

01-04-2020 5 minutter Klima,   Økologisk Landsforening,   Politik

Landbrugsstyrelsen forlænger deadline, men kritikere påpeger stadig fejl

COVID-19, massiv kritik og flere store it-nedbrud får Landbrugsstyrelsen til at forlænge årets ansøgningsrunde til den 1. maj.

31-03-2020 3 minutter Tilskud