Vismænd: CO₂-afgift i landbruget vil gavne både klima, vandmiljø og folkesundhed

Op mod 15.000 job i landbruget kan forsvinde, hvis Folketinget vælger at følge de miljøøkonomiske vismænds anbefaling om at indføre en bred, ensartet CO₂-afgift på tværs af alle erhverv.

Til gengæld vil jobbene sandsynligvis ikke gå tabt, men rykke over i andre erhverv, så beskæftigelsen forbliver nogenlunde uændret, og både klimaet, vandmiljøet og folkesundheden vil drage fordel af afgiften. Samtidig vil det være den billigste og mest simple vej mod at reducere klimagasserne med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990.

Det viser beregningerne i en ny klimarapport fra Det Miljøøkonomiske Råd (DØR). Også Klimarådet har anbefalet en CO₂-afgift, men vismændene vurderer, at målet kan nås med en lidt lavere afgift på 1.200 kr. end de 1.500 kr. i 2030, som Klimarådet har foreslået.

“En drivhusgasafgift giver forbrugere og virksomheder tilskyndelse til at gennemføre de billigste reduktioner først, og dermed bliver de samfundsøkonomiske omkostninger lavest mulige,” forklarer Lars Gårn Hansen, medlem af De Økonomiske Råds formandskab og professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, i en pressemeddelelse.

Færre sundhedsomkostninger

Med hensyn til det potentielle tab af job i landbruget, vurderer vismændene , at de nye ledige på arbejdsmarkedet i stedet vil få job i serviceerhverv og de ikke-forurenende dele af industrien. De påpeger, at man kan afbøde konsekvenserne ved at indføre et såkaldt outputbaseret fradrag eller undlade at regulere landbruget - det øger dog regningen for andre erhverv og vil kræve en CO₂-afgift på knap 3.000 kr. per ton.

De gavnlige effekter ved at implementere afgiften i landbruget ses på flere fronter. Ud over at den vil medføre en reduktion i udledningen af drivhusgasser, vurderer DØR, at udledningen af kvælstof vil falde med 40 pct. svarende til 20.000 ton i 2030 og dermed hjælpe Danmark med at leve op til vandrammedirektivets mål i 2027.

Derudover vil samfundet spare ca. to mia. kr. årligt i sundhedsomkostninger, fordi udledningerne af skadelige partikler fra både industri, transport og landbrug reduceres: Udledningen af svovl vil falde med 34 pct., NOx vil falde med 20 pct., ammoniak med 37 pct. og udledningen af småpartikler med syv pct. i 2030.

Ingen afgift øger regningen

Udelader man helt en CO₂-afgift og i stedet satser på tilskud, vil det gøre den grønne omstilling op mod fire gange dyrere: fra at koste ca. fire mia. kr. til at koste 18 mia. kr.

“Et af problemerne ved at bruge tilskud er, at drivhusgasintensive varer ikke bliver dyrere. Dermed bliver markedet ikke vores allierede i den grønne omstilling, hvilket gør det samfundsøkonomisk dyrere at nå reduktionsmålet,” forklarer Lars Gårn Hansen.

Noget bemærkelsesværdigt er det, at vismændene nu vurderer en langt lavere risiko for lækage end tidligere - altså at produktionen flytter til udlandet og udleder drivhusgasser dér, når der reduceres herhjemme.

I 2019 beregnede de en lækagerate i landbruget på ca. 75 pct., hvilket betød, at hvis Danmark reducerer udledningen med 100 ton CO₂, vil de 75 af dem blot flytte til udlandet. Tallet er nu nedjusteret til ca. 25 pct. - vismændene understreger dog, at disse beregninger er behæftet med usikkerheder.