Masser af medvind for økologisk andelslandbrug

Et voksende antal danskere har meldt sig ind i Foreningen Andelsgaarde og med over 2.000 medlemmer, som hver måned betaler 150 kr. er foreningen nu gået på jagt efter sin første ejendom i Jylland.

Det fremgår af en artikel i AgriWatch, der fortæller at medlemmerne hver måned betaler over 300.000 kr. til opbygningen af foreningens to nuværende ejendomme på Fyn og Sjælland, som bliver brugt til produktion af økologiske grøntsager og skovlandbrug, som både gavner klimaet og biodiversiteten.

Den nye medvind for andelstanken blandt forbrugerne får nu stifteren af foreningen, Rasmus Willig, til at drømme stort, og han oplyser til mediet, at han forventer, at Andelsgaarde inden for en kort årrække vil råde over 5-10 landbrugsbedrifter, som vil blive finansieret af 5.000-10.000 medlemmer.

Drømmer om et nyt landbrug om året

"Nettotilgangen af medlemmer ligger på 20-50 om måneden, og hvis tilgangen fortsætter, vil det gøre det muligt for os at købe et nedslidt landbrug på 5-6 ha hvert år," uddyber Rasmus Willig over for Økologisk Nu.

Han er til dagligt ansat som CSR-chef på biotekvirksomheden Gubra i Hørsholm, og sammen med sin hustru blev han for fem-seks år siden klar over, at vi alle var nødt til at gøre noget for at bremse den truende klima- og biodiversitetskrise.

Derfor tog han i marts 2018 initiativ til at stifte Foreningen Andelsgarde. Den er et tilbud til folk, som allerede har indset, at de selv er nødt til at gøre noget aktivt for at imødegå den voksende klima- og biodiversitetsudfordring, som truer klodens naturlige balance.

Foreningen Andelsgarde opkøber små "ramponerede" landbrugsejendomme med fem-seks ha jord og indrette en ny type gård, hvor der både er plads til bæredygtig grøntsagsdyrkning, naturgenopretning eller naturpleje og forskellige fællesaktiviteter for medlemmer og lokalområdet.

"Vi kommer aldrig til at have industrielle dyrehold i traditionel forstand. Men det kan altid give god mening at have et mindre antal husdyr på gården for at holde dens næringscyklusser lukket. Vi vil altid arbejde for, at det vilde fugleliv understøttes på gårdens arealer, ligesom insekter og sommerfugleliv altid vil blive prioriteret," hedder det på foreningens hjemmeside.

I sommeren 2019 lejede foreningen sit første landbrug, Lerbjerggård, ved Melby på Nordsjælland med forkøbsret. Den bliver i dag drevet af forvalterparret Nanna Thomsen og Christopher Lundgren, som begge er uddannet på Kalø Økologisk Landbrugsskole, og de arrangerer løbende arbejdsdage og markvandringer, hvor medlemmerne kan deltage.

"Det er nok den tryggeste måde at komme ind i landbruget på, fordi du slipper for at stifte gæld. Konceptet fungerer rigtigt godt, og når vi har behov for hjælp, er der mange af medlemmerne, som er klar til at komme ud på gården," siger Christopher Lundgren, som ser frem til at der kommer flere andelsgårde rundt om i landet.

Parret er i færd med deres anden vækstsæson og sælger hovedparten af deres højværdiafgrøder direkte fra gården til både private kunder og professionelle køkkener.

Et kik på medlemslisten viser, at seks ud af ti medlemmer er kvinder. Hovedparten kommer fra Københavns-området og gennemsnitsalderen er 36-37 år, men ifølge Rasmus Willig oplever foreningen interesse fra hele landet. Den kommer fra folk, som har indset, at de er nødt til at involvere sig i konkrete klimaprojekter med bæredygtigt landbrug og skovrejsning som omdrejningspunkt.

"Vores ambitionsniveau afhænger helt af antallet af medlemmer, men vi vil gerne til Jylland, så vi kommer til at dække hele landet," siger han.

Målet er at finde et landbrug i nærheden af Aarhus, men foreningen har endnu ikke fundet det rigtige sted.

"Vi blev født uden egenkapital, så vi skulle spare op, før vi kunne købe en gård. Nu har vi lagt penge til side, så vi kan betale den første gård om to-tre år, og i april købte vi vores anden gård kontant," siger Rasmus Willig.

Den hedder Spaanbro og ligger på Fyn mellem Kerteminde og Nyborg, og som det også var tilfældet på foreningens sjællandske gård, skal nogle af de udtjente bygninger ombygges eller rives ned og genopbygges. Mens arbejdet med at etablere en mindre grøntsagsproduktion og en biodiversitetsskov straks bliver igangsat.

Her spiller medlemmerne en vigtig rolle, idet medlemskab af foreningen giver muligheder for at deltage aktivt i gårdens liv, passe afgrøder, sætte gårdene i stand eller lave sociale aktiviteter, arbejdsdage, fællesspisning, høstfester og andre former for arrangementer, som er med til at knytte by og land tættere sammen.

Behov for flere robuste landbrug 

Hvis man vil gøre noget effektivt for naturen og klimaet, er det efter Rasmus Willigs vurdering nødvendigt, at flere får adgang til landbruget, som står for en stor del af CO2-udledningen. Derfor udfordrer han og Foreningen Andelsgaarde "den monokulturelle model" for ejerskab i landbruget.

"Jeg ser ikke de store bevægelser i ejerforholdene i det konventionelle landbrug, men det er nødvendigt at skabe nogle flere åbninger for jordopkøb. Når vi kigger 20-30 år frem, er vi nødt til at have nogle flere robuste landbrug som vores, der er gældfri og baseret på en stor diversitet i produktionen."

Det kan ifølge Rasmus Willing ske på mange måder:

"Vi har lavet en model, hvor vi betaler, hvad det koster at drive et reelt bæredygtigt landbrug, og hvor medlemmerne kan købe bæredygtige grøntsager til den pris, det koster at dyrke dem, men der er behov for mange flere forskellige ejermodeller," siger Rasmus Willig, som oplyser, at han selv er på vej med et nyt initiativ, som han dog endnu ikke vil løfte sløret for.