Annonce

Annonce

Kig ned i køledisk med økologisk kød.

Både Coop og Salling Group oplever i øjeblikket at kunderne dropper de dyreste øko-varer som kød og ost til fordel for billigere alternativer i discountbutikkerne. Foto: Moment Studio

Salget af økologisk kød og ost falder i de danske kæder

Forbrugerne fravælger i stigende grad økologisk kød sammenlignet med for et år siden, oplyser Danmarks to største dagligvarekoncerner, Salling Group og Coop.

I en tid med høj inflation retter forbrugernes i voksende omfang deres indkøbsture mod discountbutikkerne. Samtidig fravælger forbrugerne i stigende grad økologisk kød sammenlignet med for et år siden, oplyser Danmarks to største dagligvarekoncerner, Salling Group og Coop til Landbrugsavisen.

Hos Coop peger CSR-chef Thomas Roland på, at nedgangen i salget især skyldes, at flere forbrugere er begyndt at handle i handle mere hos discountkæderne og generelt skærer ned for kødforbruget, og han forventer, at der kan gå et par år før salget er tilbage på det tidligere niveau.

Det er en misforståelse, at de økologiske kunder dropper økologien. I øjeblikket sker der det, at de trader ned til billigere økologiske varer, og det går ud over nogle af de dyreste varer som kød og ost.

— Thomas Roland, CSR-chef hos Coop

”Jeg vil ikke sige, vi er ude på en katastrofekurs. Faldet skyldes hovedsageligt, at forbrugerne køber mindre mængder end tidligere. Det er hverken, fordi de har opgivet økologien, eller helt har droppet kød på tallerken. Det er også derfor, vi har en forventning om at kunne løfte salget igen i løbet af de kommende år”, oplyser han i en skriftlig kommentar til Landbrugsavisen.

Thomas Roland pointerer samtidig over for Økologisk.nu, at der ikke er tale om, at de økologiske forbrugere vender ryggen til økologien. Tværtimod viser salgstallene hos Coop, at de fleste kunder bliver ved med at købe økologiske varer.

"Det er en misforståelse, at de økologiske kunder dropper økologien. I øjeblikket sker der det, at de trader ned til billigere økologiske varer, og det går ud over nogle af de dyreste varer som kød og ost, men samlet ligger det økologiske salg på samme niveau som tidligere," siger han.

Flere artikler fra samme sektion

Økojord A/S udbetaler for første gang udbytte til aktionærerne

Efter et år med et historisk flot resultat på 3,1 mio. kr. rundede selskabet, der står for opkøb af landbrugsejedomme for Danmarks Økologiske Jordbrugsfond en ny milepæl ved for første gang at levere på tre bundlinjer og udbetale et mindre udbytte til aktionærerne.

16-05-2024 7 minutter

Europæerne spiser mindre og mindre kød

Siden 2019, da kødforbruget toppede, er det faldet godt 1,5 pct. årligt. Især forbruget af grisekød er faldet.

15-05-2024 1 minutter Forbrug,   Statistikker

Det Økologiske Høstmarked er meget mere end et udstillingsvindue

Der er mange grunde til at holde høstmarked, og for flere af de garvede høstmarkedsværter er det vigtigste ikke det ekstra salg, som det populære event skaber i løbet af de to sensommerdage.

15-05-2024 6 minutter