Annonce
Annonce
Ca. 150 lokale skoleelever skulle efter planen være med til at plante de første træer i Coops folkeskov ved Idomlund, men et højt corona-smittetryk spænder ben for den "skovtur". Foto: Coop
Coop planter de første træer i landets første folkeskov
Hedeselskabet er gået i gang med at plante de 250.000 træer og buske i den første af Coops 5-10 planlagte folkeskove, som skal bidrage til større biodivesitet og mindre udledning af drivhusgasser.
Der var tale om en direkte håndsrækning til et stresset klima og en presset natur, da et plantesjak fra Hedeselskabet tirsdag begynder at tilplante den første af Coops folkeskove på et naturskønt område ved Idomlund fire km vest for Holstebro.
Skoven skal både give naturen mere plads, beskytte drikkevandet og forbedre klimaet, og for at markere, at den første folkeskov nu begynder at tage form, havde Peter Svendsen, klimachef i Coop, planlagt et pressearrangement. Tanken var, at han sammen med 150 lokale skoleelever fra 3. til 8. klasse skulle være med til at plante nogle af de første frugttræer og bærbuske, men den plan måtte Coop droppe på opfordring fra Holstebros borgmester Hans Christen Østerby.
Corona spænder ben for eleverne
Den socialdemokratiske borgmester frygtede, at et hastigt stigende corona-smittetryk i Holstebro Kommune skal føre til en lokal nedlukning. Han opfordrede derfor i weekenden alle kommunens borgere til at begrænse deres sociale kontakter, og ifølge Kira Toft Schmidt, klimastrategisk projektleder hos Coop, blev elevernes skovtur derfor aflyst.
"Incidenstallet er ganske højt i Holstebro og borgmesteren opfordrer alle til at blive i deres egen bobbel. Den opfordring har vi naturligvis lyttet til. Vi er selvfølgelig meget ærgerlige over at måtte skuffe de mange skolebørn, der skulle have plantet frugttræer og buske have en god formiddag eller eftermiddag i naturen men håber at kunne byde dem velkommen til Idomlund på et andet tidspunkt," siger Kira Toft Schmidt.
Skoleelevernes fravær ændrer dog ikke ved, at de første af 250.000 gran- og løvtræer kommer i jorden i løbet af denne og de kommende uger, hvor Hedeselskabet er hyret til at stå for etableringen af den jyske skov, som skal drives uden brug af pesticider. Folkeskoven kommer samlet til at dække et areal på 113 ha, som i løbet af de kommende årtier skal binde CO2 og bidrage til en rigere natur.
Arbejder på standarder for klimakreditter
”Skovrejsning er ikke bare en vigtig faktor for binding af CO2, men også når det handler om at øge biodiversiteten. Der vil opstå en anden artsrigdom i en skov, end der findes i det omkringliggende marklandskab, og dermed sikrer vi med Coops Folkeskove, at flere dyre- og plantearter får bedre levevilkår,” siger Coops klimachef Peter Svendsen til Økologisk Nu.
Over de næste ti år er det målet, at Coop skal plante 1000 ha skov. Et initiativ som ifølge Coop formentlig vil koste i omegnen af 160 mio. kr.
Finansieringen sker blandt andet gennem salg af skovbeviser på coopfolkeskove.dk eller ved donation af tomme flasker i Kvickly, SuperBrugsen og Dagli´Brugsen.
Coop Folkeskove ønsker og arbejder på at opnå internationalt anerkendte klimakreditter i de etablerede folkeskove. Arbejdet med udvikling af standarder for godkendelse af klimakreditter, kan afstedkomme ændringer i retningslinjer for driften af skovene, oplyser Coop.
Udvikling af nye skove er et langsigtet arbejde – og en lang række af de opstillede målsætninger vil tage lang tid at opnå. Den fulde målsætning vil efter al sandsynlighed først være nået i løbet af en trægeneration (60-70 år for nåletræ – 100-150 år for løvtræ).
Flere mål med folkeskovene
-
Det overordnede mål for Coop Folkeskove er udvikling af ny skov og natur i Danmark med henblik på binding/lagring af CO2.
-
Ambitionen er at skabe 1.000 ha ny skov og natur i Danmark inden 2030, fordelt på 5 – 10 skove, geografisk fordelt i Danmark.
-
Folkeskovene skal både bidrage til, at Coop kan blive klimapositive i 2030, understøtte de nationale målsætninger om 70 pct. reduktion af CO2 udledning i 2030, samt bidrage positivt til biodiversiteten og forøgelsen af det danske skovareal til 25 pct.
-
Der skal anvendes lokalitetstilpassede træarter, som kan sikre opbygning af en langsigtet robust skov.
-
Skovene bliver klimatilpasset ved at anvende stabile træarter, som kan tåle fremtidens forventede klimaforandringer. Med det overordnede formål om høj CO2-binding og langsigtet produktion af kvalitetstræ, vil der være fokus på højtydende nåletræsarter, som f.eks. douglasgran, grandis, lærk, sitkagran mv. Nåletræ dog maksimalt udgøre 60 pct. af det samlede bevoksede areal, mens hjemmehørende løvtræarter skal udgøre mindst 30 pct. af skovens bevoksede areal.
-
Der udlægges urørt skov, arealer til naturlig tilgroning og lysåbne naturarealer. Disse såkaldte biodiversitetsarealer udgør som minimum 20 pct. af ejendommens samlede areal.
-
De enkelte folkeskove får tilknyttet et lokalt skovråd, som fastsætte de nærmere rammer for udvikling og drift af friluftsaktiviteter og øvrige rekreative tiltag på arealerne.
Flere artikler fra samme sektion
Salget af økologi har stabiliseret sig
Efter et år med fald i salget af økologiske fødevarer viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, at salget i 2023 har stabiliseret sig. Økologien har, som andre fødevarer, været udfordret af inflation og stigende omkostninger. Men nu ser det ud til at vende.
Flest sanktioner til gårdsalg af æg
Fødevarestyrelsen har været på stikprøvekontrol hos 198 producenter og æg-pakkerier, der sælger direkte til forbrugere eller lokale butikker. I 9 pct. af besøgene førte kontrollerne til sanktioner.
Nu kommer der pant på de tyske dåser
EU-parlamentet har i dag vedtaget nye regler som betyder, at der fra 2029 skal opkræves dåsepant i de europæiske lande, hvilket formentlig vil begrænse forureningen med dåser i den danske natur.