Annonce

Annonce

Bi på en honningurt

En stenhumle mæsker sig i nektar-buffeten i en honningurt. En af de blomstersorter, der er med i frømikset fra Økologisk Landsforenings bi-projekt, og som er i blomst først på sommeren. Resten af sorterne blomstrer løbende frem til oktober. Foto: Peter Nordholm Andersen

Blomsterstriber tager trykket af den vilde natur

Et bi-projekt i Økologisk Landsforening har uddelt bi-venlige blomsterfrø, der nu står i blomst. Seniorforsker Beate Strandberg fra Aarhus Universitet påpeger, at blomsterstriberne hos haveejere og økologiske landmænd er en god idé. Ekstra blomster i kulturlandskaberne kan nemlig give mere føde til de sjældne specialister i de tilstødende naturområder.

Sjældne bier og bestøvere knyttet til helt bestemte blomster på vores naturarealer får sig på en indirekte måde et hårdt tiltrængt pusterum, når blomsterstriber gror op hos økologiske landmænd og hos private haveejere. Og dem er der kommet ekstra mange af i år. 

Økologisk Landsforening har uddelt et bi-venligt frømiks til 250 økologiske landmænd, der frivilligt hver især har lagt 1000 m2 jord til blomsterstriber. Dertil kommer 70.000 små poser uddelt til forbrugere med frøportioner til 2-3 m2

Det svarer i alt til et areal på omtrent 39 hektar med blomster som blåhat, hjulkrone og morgenfrue.

Bag logikken om blomsterstribernes indirekte effekt står seniorforsker Beate Strandberg. Hun er tilknyttet Institut for Bioscience under Aarhus Universitet og har ved adskillige lejligheder været i felten for at undersøge og dokumentere levevilkårene for eksempelvis vilde bier, honningbier og andre bestøvere. Både i naturområder og i agerlandet.

- Blomsterstriberne kan tage trykket af naturarealerne, så specialisterne har nemmere ved at søge føde derude. Det kan hjælpe til at holde naturarealerne fri for honningbier og andre generalister, som især har gavn af striberne, hvis maden er på markarealerne. Derfor vil honningbierne ikke flyttes ud i naturområderne, når rapsen er afblomstret, siger Beate Strandberg og forklarer, at enlige bier som blåhatjordbi, tormentiljordbi og klokkehumle kun søger pollen på hhv. blåhat, tormentil og klokkeblomster.

- Kan vi derfor brødføde honningbier, stenhumler og andre generalister ude på dyrkningsfladen, så vil det være en fantastisk vej at gå. For så vil konkurrencen på de helt særlige planter inde i naturområderne være knap så hård for specialisterne, og deres vilkår vil forbedres, siger Beate Strandberg.

Stort fødebehov fra midt i maj

Beate Strandberg påpeger, at der er et stort behov for føde til bierne ude i agerlandet. Det har hun oplevet ved selvsyn. I forsommeren var Beate Strandberg ude for at kortlægge føderessourcerne for honningbier. I år afblomstrede rapsmarkerne midt i maj. Derefter var der ganske vist lidt tjørn og røn, men generelt er der meget lidt mad til bierne i agerlandet, når rapsen er afblomstret, viste hendes research.

- Der et stort behov for fødekilder resten af sommeren, og dem er blomsterstriberne med til at levere. Det kan godt være, at 39 hektar med blomster ikke lyder af det store, men der skal faktisk ikke kæmpe arealer til, før det har en betydning. Generalisterne har en lang flyveperiode hen over sommeren, og derfor er det vigtigt, at der er blomster så lang tid som muligt, siger Beate Strandberg.

Og selv om der hos økologer med kvæg på græs ifølge forskeren ganske vist ofte er hvidkløver at samle føde på, så er det ”rigtig godt” at dække den periode med flere blomster ude i landbrugslandet. Insektfaunaen responderer generelt positivt på blomsterstriberne, som det hedder i biolog-fagsprog. Eller i et lidt mere jordnært sprog:

- Der kommer flere vinger til – tætheden af insekterne bliver større, for eksempel hos de almindelige humlebiarter som ager-, jord- og stenhumler, forklarer Beate Strandberg.

Godt for markens insekter

Beate Strandberg hører da heller ikke til den gruppe af biologer, der taler for, at lade landbrug være landbrug og så fokusere helt og aldeles på ”den rigtige, store natur”. Altså natur med en stor biodiversitet som for eksempel en strandeng, et overdrev eller en egeskov.

- Jeg er fuldt ud enig i, at der er brug for meget mere rigtig natur i Danmark. Hovedparten af landet består af marker, dyrket skov, byer og tekniske anlæg. Jo mere vild natur, desto bedre. Når det er sagt, så er jeg også fortaler for at gøre noget på de arealer, hvor der er landbrug og dyrke dem så fornuftigt som muligt set fra naturens perspektiv. For eksempel ved at omlægge til økologisk produktion og at så flere blomsterstriber, siger Beate Strandberg.

Hun mener dog, at økologerne skal passe på med at sige, at deres dyrkningsform understøtter en rigere biodiversitet. Ligesom det at så blomsterstriber heller ikke nødvendigvis løfter biodiversiteten - selv om hun påpeger, at der kan være en afledt effekt ved blomsterstriberne, som kommer de mere sjældne specialister til gode i naturområderne.

- Det vil være mere rigtigt at sige, at man som økolog understøtter generalisterne. Og altså frem for at tale om at øge antallet af arter, så har sit fokus på, at man er med til at øge tætheden af de almindelige bestøvere, siger Beate Strandberg.

Tag hjørner og dårlig jord ud

Seniorforskeren mener, at økologerne også har et stort potentiale i forhold til biodiversiteten, der helt klart kan udnyttes.

Blandt de lavthængende frugter ude på de økologiske gårde peger Beate Strandberg på det, hun kalder ”små, ukurante hjørner” på en landbrugsejendom. Eller en jord med en dårlig bonitet, som landmanden kun dyrker, fordi han kan få tilskud til driften af den.

- Tag den slags arealer ud af drift. Den type jord kan lige så godt omdannes til natur – og da i særlig grad, hvis jorden befinder sig lige op ad et eksisterende naturareal, lyder rådet fra Beate Strandberg.

Flere artikler fra samme sektion

Ny liste viser de mest bitre og stærkt smagende kål

KRONIK: To projekter har undersøgt planter med højt indhold af bitterstoffer, som har en meget gavnlig sundhedseffekt i kosten.

12-09-2019 4 minutter Frugt bær & grønt

Flere spindemider i konventionelle marker end økologiske trods insektgifte

Ukrudt er ikke kun en konkurrent til afgrøderne - de efterstræbte planter er også værter for mange nyttedyr.

12-09-2019 4 minutter Frugt bær & grønt

Forsker om ny Thise-mælk: Det er bedre dyrevelfærd

Thises nye mælk, der lader ko og kalv gå længere tid sammen, styrker kalvens vækst og dens sociale færdigheder, mener en forsker, som samtidig påpeger, at der mangler mere viden på området.

12-09-2019 3 minutter DyrevelfærdMejeri