Annonce

Annonce

Billede af Kruset skræppe

Kruset skræppe bliver svækket betydeligt ved tørring af roden, men evnen til at regenerere går ikke tabt. Hvis rødderne samtidig blev afskåret lige under vækstpunktet, var dog kun en af fem af de tørrede rødder i det lille forsøg i stand til at skyde igen efter 39 dage. Foto: Chris Light, CC-BY-SA-4.0 via Wikimedia Commons

Denne metode kan måske hjælpe med at holde Kruset skræppe nede

KRONIK: Det kan være besværligt at komme af med Kruset skræppe. Jeg satte mig derfor for at undersøge, om man kan fjerne planten ved at tørre den.

Af Ekstern skribent
30. november 2020, 21:29
Læsetid: 6 minutter

Af: Hans Løkke, pensionist og fhv. forskningschef for Afdelingen for Terrestrisk Økologi i Danmarks Miljøundersøgelser

Hvis der er mange planter af Kruset skræppe (Rumex crispus), kan det være en pestilens. Vi har især et par folde med får, hvor der er mange skræpper. Fårene kan ikke lide smagen af skræpper, så de spredes, hvis man ikke gør noget.

Kruset skræppe har en kraftig pælerod, som kan blive mere end 50 cm lang. Jeg har i en del år gravet planterne op med en spade, men det er meget arbejdsomt, og man får ikke altid det hele med. Kan de så skyde igen ligesom mælkebøtter? Og hvad gør man af rødderne? Hvis man lader dem ligge på jorden, så gror de lystigt videre. Det gælder også, hvis de bliver væltet rundt med en plov.

Jeg satte mig derfor for at undersøge, om man kunne tage livskraften fra planterne ved at tørre dem. Samtidig ville jeg efterprøve, at man kan nøjes med at fjerne den øverste del af roden med en spade.

Om Hans Løkke:

Hans Løkke driver sammen med sin kone et sprøjtefrit husmandssted på ca. otte ha syd for Funder Kirkeby med får, bier og skovplantet med ca. 45 arter af buske og træer. Der er et fredet jorddige langs ejendommen, og Hans Løkke har genopført to kæmpehøje, der tjener som levested for bier og snoge. Hans Løkke har siden 2010 brugt en god del af sin pensionisttilværelse på at skabe biodiversitet på den lille plet, han dyrker.

Både Hans Løkke og hans kone er pensionister. Siden 1990 har Hans Løkke været forskningschef for Afdelingen for Terrestrisk Økologi i Danmarks Miljøundersøgelser og fortsatte, da sektorforskningsinstitutionen blev lagt sammen med Aarhus Universitet i 2007.

Før Hans Løkke blev chef, var han lektor i økotoksikologi på Danmarks Tekniske Universitet. Sidst i 1980'erne var han som ansat i Center for Jordøkologi med til at starte forsøgene med sprøjtefri randzoner, som i de følgende årtier blev fulgt af en lang række forskningsprojekter om økologisk jordbrug og om det konventionelle jordbrugs skadevirkninger på flora og fauna.

Ligesom mange andre besværlige plantearter som Agertidsel, Horsetidsel og Brændenælde, har Kruset skræppe en rolle i økosystemet. Arten tilhører syrefamilien og er sammen med andre arter af syre værtsplante for en række sommerfugle, blandt andre mørk skræppeugle (Dypterygia scabriuscula), gul syremåler (Timandra comae) og lille ildfugl (Lycaena phlaeas)1.

Planten kan anvendes til farvning af garn, som får en gulgrøn farve. På den negative side reducerer Kruset skræppe mængden af hø og græs, der er tilgængeligt for husdyrene. De kraftige stængler kan være problematiske ved indpakning af wraphø, og i værdifulde naturområder kan den i nogen grad udkonkurrere mere artsrige samfund.

Kruset skræppe er flerårig, men i det første år sætter den ikke frøstand. Skræpper spredes primært ved frø, men også via spredning af roddele under jordbehandling. Arten kan være et stort problem i græsmarker, idet en enkelt plante kan producere flere tusinde frø. Et studie viste, at 18 pct. af frøene overlevede i ubearbejdet jord2.

De spirer ofte i maj-juni, når det er blevet tilstrækkeligt varmt i jorden, men ikke fra større dybde end fire cm. Det er derfor vigtigt at fjerne frøstanden for at hindre frøspredning. Planterne kan holdes nede ved hyppig slåning, men er tilbøjelige til at sætte nye frøstande af lav højde. Dog har frø fra disse planter lavere spiringsevne.

Litteratur

i - Miljøstyrelsen, https://mst.dk/natur-vand/natur/national-naturbeskyttelse/naturpleje/naturplejeportalen/pleje-af-arter/saerlige-problemarter-i-naturplejen/kruset-skraeppe/

ii - Lewis, L., 1973, Longevity of crop and weed seeds: survival after 20 years in soil. Weed Research 13(2), 179-191

iii - Alshallash, K. S., 2018. Emergence and root fragments regenereation of Rumex species, Annals of Agricultural Sciences, 63, 129-134

I økologisk jordbrug er det nødvendigt at fjerne roden mekanisk, som oftest ved manuelt at trække roden op. Dette kan bedst foretages, når jorden er fugtig. Formeringsknopperne dannes på de øverste 4-5 cm af pæleroden.

Der er foretaget en række videnskabelige forsøg med spiring og roddeles evne til at danne planter. En stor engelsk-saudiarabisk undersøgelse fra 20183 viste blandt andet, at selv små 2,5 gram stumper af den øverste del af roden kan gendanne planten. Roddele under de øverste 4-5 cm af roden kan derimod ikke danne blade. Det kan være hårdt at få spaden i jorden, når den er udtørret om sommeren, så det kunne være bekvemt, hvis man kunne nøjes med at fjerne de øverste par centimeter af roden.

Jeg satte derfor et lille, simpelt potteforsøg i gang med rødder af Kruset skræppe. Der blev dels brugt friske rødder, dels rødder, som var tørret på en sigte i halvmørke under tag i to måneder.

To 24 cm høje urtepotter blev fyldt med sandet muld fra en urtehave. Forsøget startede den 23. juli og sluttede den 31. august 2020.

1) I potte nr. 1 blev plantet fem tørrede rødder, som var skråt afskåret under vækstpunktet, skiftevis med fem rødder uden afskæring som reference. Rødderne blev plantet således, at de var dækket med ca. 3-5 cm jord.

2) I potte nr. 2 blev tilsvarende plantet fem friske rødder, som var afskåret skråt under vækstpunktet, skiftevis med fire friske rødder uden afskæring som reference.

De afskårne planter og referenceplanterne blev sat tæt i samme potte for at udelukke forskelle i vækstbetingelserne. Potterne blev stillet i halvskygge under åben himmel, og vandet i tørre perioder.

Forsøget blev fotograferet 11. august efter 19 dage. Billede nr. 1 viser, at enkelte af de tørrede planter i potte nr. 1 (til venstre) var begyndt at spire, mens potte nr. 2, med de friske rødder, havde sat mange blade.

Billede nr. 1. Efter 19 dage ses til venstre tre spirer i potte nr. 1. Til højre, i potte nr. 2, havde de fleste rødder dannet blade
Billede nr. 1. Efter 19 dage ses til venstre tre spirer i potte nr. 1. Til højre, i potte nr. 2, havde de fleste rødder dannet blade

Ved forsøgets afslutning efter 39 dage blev jorden forsigtigt skyllet af rødderne på en stor sigte, og lagt til fotografering. Billede nr. 2 viser de tørrede rødder fra potte nr. 1. Det ses, at alle fem reference-rødder, til venstre for tommestokken, havde dannet blade, mens kun én rod blandt de afskårne rødder, til højre for tommestokken, havde dannet blade.

Billede nr. 2. Forsøg med tørrede rødder. Fem reference-rødder med nydannede bladrosetter til venstre. Til højre de afskårne rødder, hvor kun én har dannet bladroset
Billede nr. 2. Forsøg med tørrede rødder. Fem reference-rødder med nydannede bladrosetter til venstre. Til højre de afskårne rødder, hvor kun én har dannet bladroset

Billede nr. 3 viser de friske rødder fra potte nr. 2. Det ses, at tre af de fire reference-rødder, til venstre for tommestokken, alle havde dannet blade. Den femte rod var vendt med vækstpunktet nedad, således at skuddene søgte opad gennem jorden. Blandt de fem afskårne rødder, til højre for tommestokken, havde de fire dannet blade. Tilvæksten var lavere hos de fire afskårne rødder.

Billede nr. 3. Forsøg med friske rødder- Tre reference-rødder med nydannede bladrosetter til venstre for tommestokken. Den fjerde referencerod var plantet med vækstpunktet nedad, hvorfra den skød stængler opad. Til højre ses, at fire af de fem afskårne rødder havde dannet bladroset, men med mindre tilvækst
Billede nr. 3. Forsøg med friske rødder- Tre reference-rødder med nydannede bladrosetter til venstre for tommestokken. Den fjerde referencerod var plantet med vækstpunktet nedad, hvorfra den skød stængler opad. Til højre ses, at fire af de fem afskårne rødder havde dannet bladroset, men med mindre tilvækst

Det lille potteforsøg viste, at Kruset skræppe bliver svækket betydeligt ved tørring af roden, men evnen til at regenerere går ikke tabt. Hvis rødderne samtidig blev afskåret lige under vækstpunktet, var dog kun en af fem af de tørrede rødder i stand til at skyde igen efter 39 dage. For de friske rødder var en afskæring lige under vækstpunktet ikke tilstrækkelig, idet fire ud af fem rødder dannede blade efter 39 dage.

Hvis Kruset skræppe skal bekæmpes, kan man således klare sig med at skære roden med spade i ca. 10 cm dybde og fjerne rodtoppen.

Men hvad med biodiversiteten?

Kruset skræppe er så almindelig, at bekæmpelse med spade efter min mening ikke vil påvirke forekomsten af de arter af sommerfugle og andre insekter, som lever af og på planten.

Flere artikler fra samme sektion

Fire landbrug har fået et hav af nye træer denne vinter

KRONIK: Hvordan skal skovlandbrug strikkes sammen for at give de optimale og ønskede effekter, og hvad er markedspotentialet for produkterne? Det undersøger projektet 'Robust' i disse år.

24-01-2022 3 minutter Kronik,   Skovlandbrug

Thises næstformand stiller op som ØL-formand

GENERALFORSAMLING 2022: Et tredje medlem af Økologisk Landsforening har nu meldt sig som formandskandidat forud for foreningens generalforsamling.

24-01-2022 3 minutter Generalforsamling 2022

Nu skal der flere økologiske ingredienser i danske brød

Danske bagerier har gennem flere år klaget over mulighederne for at anprise brugen af økologiske ingredienser i brød. Nu forsøger Økologisk Landsforening sammen med dagligvarehandlen og bagerbranchen at lægge pres på myndighederne for at få lempet reglerne.

24-01-2022 7 minutter Bageri,   Mærkning