Annonce

Annonce

Asiatiske bønder planter ris

Selv om landets økologiske landbrugsareal er skrumpet fastholder Kina positionen som den største eksportør af økologiske varer til Europa. Foto: Colorbox

Europas økologiske landbrug voksede med næsten en mio. ha

Selv om Europas økologiske landbrug i 2019 voksede med 970.000 ha. kan de europæiske økologer ikke følge med væksten i forbruget af økologi, som derfor bliver dækket af en voksende import fra Asien.

Økologerne fortsætter med at vinde nyt terræn i Europa. I 2019 rådede de europæiske økologer tilsammen over 16,5 mio. ha. Det er en fremgang på 5,9 pct. i forhold til året før.

Dermed bliver 3,3 pct. af den europæiske landbrugsjord dyrket efter økologiske principper, mens der i Danmark sidder en økolog bag traktorrattet på 10,1 pct. landbrugsjorden.

Det fremgår af årsrapport fra det schweiziske forskningscenter FiBL og den internationale økologiske paraplyorganisation, IFOAM, som traditionen tro offentliggjorde de mange data om den globale økologi midt i februar i forbindelse med åbningen af verdens førende økologiske fødevaremesse BioFach, som slutter fredag.

Øuropas økologiske landbrug

De dyrker det største areal:

  1. Spanien: 2,4 mio. ha
  2. Frankrig: 2,2 mio. ha
  3. Italien: 2,0 mio. ha

Her vokser det økologiske areal mest:

  1. Frankrig + 205.773 ha
  2. Ukraine + 158.880 ha
  3. Spanien + 108.441 ha

Her fylder økologisk landbrug mest:

  1. Lichtenstein 41,0 pct.
  2. Østrig 26,1 pct.
  3. Estland 22,3 pct.

Kilde: FiBL/Ifoam

På globalt plan dyrkede klodens godt 3,1 mio. økologer i 2019 mere end 72.3 mio. ha jord. Det er en vækst på 1,1 mio. ha i forhold til året før og betyder, at økologer dyrker 1,5 pct. af verdens samlede landbrugsareal. Til sammenligning ligger økologiandelen i EU-landene på 8,1 pct.

FiBL opgør antallet af registrerede økologer i Europa til 430.794. Det er en fremgang på knap tre pct. i forhold til 2018, og ifølge rapporten er udviklingen af den økologiske sektor i Europa karakteriseret af fortsat vækst på alle nøgleparametre, men som det har været tilfældet i hovedparten af de seneste år, vokser det økologiske marked hurtigere end både det økologiske landbrugsareal og den europæiske produktion.

Det kan aflæses i de europæiske importstatistikker - også den danske. Ifølge Danmarks Statistik voksede Danmarks import af økologiske fødevarer i 2019 med 9 pct. til 4,8 mia. kr. Dermed er underskuddet i Danmarks økologiske udenrigshandel ottedoblet på fem år fra et minus på 220 mio. kr. i 2014 til et minus på næsten 1,8 mia. kr. i 2019.

Selv om en del af de importerede varer ikke kan dyrkes i Europa, giver det nyt liv til debatten om, hvorvidt de enkelte lande bør satse mere på lokalt producerede fødevarer.

Henrik Hindborg, markedschef for detailhandel i Økologisk Landsforening, har gentagne gange luftet sin undren over, hvorfor dagligvarekæderne bliver ved med at sælge så mange økologiske fødevarer, som er produceret af udenlandske råvarer, som sagtens kunne produceres af danske økologer. Det gælder både plantebaserede proteinkilder som ærter og bønner samt kød og en række andre varer.

FiBL-rapporten sætter samtidig spørgsmålstegn ved, om der er behov for yderligere støtte til økologien i EU, eller om omlægningen til økologi går hurtig nok til at opfylde målet i EU-Kommissionens ’Farm to Fork- strategi’, som sigter mod, at 25 pct. af landbrugsarealet skal være omlagt til økologi i 2030.

De mange statistikker i bogen viser dog, at det går den rigtige vej, og med knap 2,4 mio. ha. råder Spanien over Europas største økologiske areal, mens Lichtenstein topper listen, når man rangerer de lande, hvor økologien udgør den største andel af landbruget (41 pct.).

I den sidste kategori indtager Sverige en fjerdeplads med en øko-andel på 20,4 pct. af det samlede landbrug. I Danmark er andelen kun halvt så stor.

Flere artikler fra samme sektion

Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder

Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

26-04-2024 3 minutter Planteavl,   Efterafgrøder,   Forskning,   Klima

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ