Annonce

Annonce

Bjarne Larsen står foran en bunke korn

Tørreanlægget består af parallelle rør, der kan lægges ud i plansiloens bund. Alt efter kornets vandindhold blæser Bjarne Larsen kold eller varm luft gennem anlæggets kanaler, indtil der ikke længere udvikles varme i stakken af korn/frø. Mens kornet tørrer, vendes det med en snegl, så eventuelle fugtige lommer i stakken undgås. Når kornet er tørret, og vandindholdet i afgrøden er nedbragt til 14 pct., er afgrøden lagerfast. Under normale vejrforhold tager det ca. 14 dage. Foto: Irene Brandt

Gode priser for besværlige afgrøder

Bjarne Larsen fra Forum ved Esbjerg har specialiseret sig i at dyrke de afgrøder, der på den ene side er svære at dyrke og på den anden holder en god pris.

I efteråret såede Bjarne Larsen rug på en del af sine marker på Forum Østergård. I løbet af foråret vil han så maltbyg, og i år har han valgt en ny, sund sort. Afgrøden er allerede solgt til en fast pris til høst. 

Den glutenfri grynhavre er også placeret i markplanen og solgt på en kontrakt med et fast tillæg til dagsprisen for grynhavre, når afgrøden er høstet og i hus. Og først for en uge siden blev afgrøderne for 2019 til de sidste 20 ha besluttet, og valget faldt på hestebønner.

"Min tommelfingerregel er, at jeg selv skal tro på, at jeg kan sælge de valgte afgrøder for mindst 10-12.000 kr. pr. ha. Tror jeg ikke på dette, går jeg ikke i gang med en afgrøde; men derudover er det jo langt hen ad vejen markedet, der bestemmer sædskiftet på gården med den undtagelse, at der mindst hvert 4. eller 5. år er kløvergræs på alle marker, for kløvergræsset er motoren på markerne," siger Bjarne Larsen.

Med 130 ton glutenfri grynhavre i plansiloen har Bjarne Larsen ro i sindet. Han har kontrakt på en fast merpris på den specialiserede afgrøde. Og med en renset og nedtørret afgrøde i siloen, kan han i ro og mag afvente, at dagsprisen stiger. Foto: Irene Brandt

Gennem hele sæsonen er det Bjarne Larsen selv eller medhjælperen Nicolaj, der arbejder på markerne.

"Vi har for eksempel altid høstet vores korn selv, selvom det sikkert ville være billigere at få en maskinstation til at gøre det for mig. Jeg vil gerne have fingeren på pulsen, og det er jo ved høsten, det er synligt, hvor i marken der er problemer - og omvendt, at jeg kan se, om tiltag fra tidligere på sæsonen har virket," siger Bjarne Larsen.

Arbejdskrævende indsats

Bjarne Larsen kommer ikke sovende til de gode priser, han hvert år sælger sine afgrøder for.

Eksempel på gårdens sædskifte:

  • Kløvergræs i to år.

  • Vårhvede.

  • Ved sidste radrensning i vårhveden laves udlæg af frøgræs i vårhveden.

  • Kornafgrøde - for eksempel grynhavre.

  • Vårbyg (maltbyg) med udlæg af kløvergræs.

"Der er arbejde ved at dyrke korn til konsum. Vil jeg have en god kvalitet i marken, skal jeg have fokus på ukrudtsbekæmpelse, og jeg høster ikke med traditionelt skærebord på mejetærskeren, men med en pickup, så kornet kan tørre på marken. Når det er skårlagt, får vi et ensartet modnet korn," siger Bjarne Larsen.

Han er mere opmærksom på faldtallene end på vandindholdet og vejrudsigten, når han beslutter sig for at høste.

"Glutenindholdet skal rammes præcist. Er vandindholdet for højt, kan vi tørre os ud af dette problem," siger Bjarne Larsen.

Kun på kontrakt

Bjarne Larsen satser ikke kun på de sikre afgrøder; men han tager ikke risikoafgrøder ind i markplanen, med mindre han har en god kontrakt på afgrøden, før den sås.

"I år har det været muligt at få gode kontrakter på høsten 2019. Maltbyg og glutenfri grynhavre har begge givet gode priser," siger Bjarne Larsen og tilføjer, at det typiske tillæg på konsumkorn er 30-35 kr. pr, 100 kg i forhold til prisen på en foderafgrøde.

Bjarne Larsens store fordel er gårdens volumen, som giver ham mulighed for at levere 100-150 ton af én afgrøde, hvilket giver adgang til de gode kontrakter

"Jeg producerer ca. 400 ton korn om året, og jeg kan opnå en indtægt på 12-13.000 kr. pr. ha. Den gode indtjening skyldes ikke mindst, at jeg har mit eget renseri og tørreri samt kapacitet til at opbevare det tørrede korn, så jeg kan sælge, når dagsprisen er god," fortæller Bjarne Larsen.

Forum Østergård

  • 40 ha vedvarende græs, der afgræsses af gårdens studeopdræt.

  • 220 stude.

  • 40 ha kløvergræs i sædskifte.

  • 120 ha med salgsafgrøder.

    • heraf 20-30 ha frøgræs.
    • og 90-100 ha konsumafgrøder (maltbyg, brødrug, grynhavre, raps og vårhvede).

Det er otte år siden, at han besluttede sig for at investere i et renseanlæg og et tørreanlæg til gårdens plansiloer:

"Investeringen blev tjent ind allerede det første år, fordi markedet udviklede sig meget positivt for rensede og tørrede afgrøder og endte med en merpris på 50-60 kr. pr. 100 kg. Og i dag kan jeg tørre min afgrøder mere skånsomt og billigere, end foderstoffen kan."

Sikkert og usikkert

En del af Forum Østergårds areal bliver brugt til frøgræs, fordi denne afgrøde har en stabil, god pris og kontrakterne kan indgås med en lang tidshorisont. 

I den anden ende af skalaen over afgrøder dukker risiko-afgrøden vinterraps op, som i sidste sæson blev pløjet ned, fordi afgrøden var udvintret.

"Det er fint nok at have en afgrøde, der enten er op eller ned; man skal bare lade være med at bruge store arealer på sådanne afgrøder," siger Bjarne Larsen, der sammenligner dyrkning af økologisk vinterraps med aktiehandel: Det kan gå begge veje.

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud