Her ses en mark med blomster.

Bedriftsbesøget foregik hos Nørbys Grøntsager på Stevns, hvor Ole Nørby dyrker grøntsager på 3 ha, som udelukkende gødes med efterafgrøder og grøntgødning. Denne efterafgrøde er sået 1. august efter høst af hvidløg. Billedet er taget 26. september i år. I løbet af vinteren vil efterafgrøden udvintre, og jorden er klar til næste afgrøde til foråret. Foto Irene Brandt

Jordfrugtbarhed - balance i jorden

Der kommer mere og mere fokus på og interesse for jordens frugtbarhed både i konventionelt og økologisk landbrug.

Forsøg peger på, at tilførsel af pilekompost kan føre til højere kerneudbytte. Der er dog behov for flere undersøgelser og afprøvninger før fladekompostering eventuelt kan anbefales i større omfang. 

"En forbedring af jorden gennem tilførsel af kompost kræver sandsynligvis flere års tilførsel af kompost. I forhold til fladekomposteringen så ser jeg stadig et potentiale her, men der er meget - herunder teknikken - der skal justeres og tilpasses, for at potentialet kan udløses," sagde Janne Aalborg Nielsen fra Økologisk Landsforening, ØL, hvor hendes primære arbejdsområde er jordens frugtbarhed. 

Ordene faldt i forbindelse med et bedriftsbesøg hos Ole Nørby på Stevns, som Frugt-, bær- og grøntudvalget i ØL havde arrangeret. De to markforsøg med kompostering, som foreningen har udført i projektet 'Kompost - en central del af indfasningen af alternativer til konventionel husdyrgødning', viser, at tilførsel af pilekompost i begge forsøg viste en tendens til højere kerneudbytte (4 hkg/ha) sammenlignet med ingen komposttilførsel, men samlet set var effekten ikke statistisk signifikant. 

I de to forsøg blev fladekompostering også afprøvet. Som gennemsnit af de to forsøg var der en statistisk signifikant reduktion af kerneudbyttet på 24 pct. ved fladekompostering i forhold til pløjning. 

Jordens biologi ved vi kun lidt om 

Basis for god jordfrugtbarhed er til stede, når der er balance mellem fysiske, kemiske og biologiske forhold i jorden. 

"Vi har ret godt styr på de fysiske betingelser, og vi ved, at vi bør undgå strukturskader på jorden. Tilsvarende har vi indgående kendskab til jordkemien, og vi kan måle meget konkret på reaktionstal, fosfortal, kaliumtal etc. Men når det kommer til de biologiske parametre, er vi knap så kloge," sagde Janne Aalborg Nielsen, og fortsatte: 

"Vi skal blive meget klogere og bedre til at udnytte det potentiale, der formodentlig ligger her. Den mest udbredte opfattelse inden for jordbruget i dag er, at vi skal gøde planterne, men vi bør også indregne, at vi skal fodre mikroorganismerne i jorden. Her ligger et potentiale for forbedret planteproduktion," sagde Janne Aalborg Nielsen. 

CA giver økologien udfordringer 

Janne Aalborg Nielsen fortalte også om GUDP-projektet 'CarbonFarm - bæredygtige dyrkningssystemer i landbruget', som tager udgangspunkt i dyrkningssystemet Conservation Agriculture, CA, der har vundet indpas mange steder i verden. 

Økologisk Landsforening er projektleder på dette projekt, som er et samarbejde mellem Økologisk Landsforening, FRDK, Dalbo A/S, Agrointelli, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Anders Lund, Per Bundgård, Søren Havgaard Christensen og Jacob Justesen.

"I økologien, som den oftest praktiseres i dag, er der rigtig meget jordbearbejdning i kampen mod ukrudtet. Det er en øm tå i økologien, fordi det dels er dårligt for jordens mikro-og makrofauna og dels bruger meget brændstof," sagde Janne Aalborg Nielsen. 

CA bygger på tre hovedprincipper: Mindst mulig jordbearbejdning, varieret sædskifte og permanent afgrødedække. 

"Men sørg for at have styr på ukrudtet, hovedsageligt rodukrudtet, inden du kaster dig over CA som økolog. I projektet CarbonFarm undersøger og udvikler vi pløjefri systemer - blandt andet til økologien. Det er en stor udfordring at få pløjefri økologi til at fungere i praksis og give rentable udbytter. Men det er målet med projektet, sagde hun. 

CarbonFarm-projektet er et fireårigt GUDP-projekt, der startede sidste sommer. I projektet gennemføres flerårige forsøg på to økologiske planteavlsgårde og to konventionelle gårde.

Flere artikler fra samme sektion

Her er man ikke i tvivl: Regenerativt landbrug løser flere af økologernes problemer

Det regenerative landbrug, hvor der ikke pløjes, og hvor fokus er på at opbygge humus i jorden, er Økologi Version 2.0, mener man hos gartneriet Markhaven.

14-11-2018 6 minutter Klima & energiNæringsstoffer

Har du et godt tip til dine landmandskolleger?

Har du fundet på noget smart, der letter arbejdet for økologerne i hverdagen, så hjælper Økologisk Landsforening med at dele din idé.

13-11-2018 2 minutter Et godt tipØkologisk Landsforening

Husk din genopdyrkningsret

Landmanden skal ikke længere forny sin genopdyrkningsret hvert 15. år, men har i stedet evig ret til genopdyrkning af brakarealer. Der er dog et men.

02-11-2018 4 minutter Naturpleje