Annonce

Annonce

Billedet viser en kællingetand

Vores beregninger viser, at hvis landmanden har tæt adgang til konventionel gylle, så kan det ikke betale sig at hente biogyllen. Heller ikke, når biogyllen kan afhentes uden beregning fra biogasanlægget, skriver Niels Tvedegaard. Foto: Colourbox

Kan det betale sig at introducere urtegræs i sædskiftet?

KRONIK: At introducere multifunktionelle græsblandinger i sædskiftet kan være med til at løse nogle af de store udfordringer i økologisk landbrug med hensyn til jordens frugtbarhed, ukrudtstryk, biodiversitet og bæredygtigt foderprotein. Men hvordan hænger økonomien sammen?

Af: Niels Tvedegaard, gårdejer og fhv. konsulent, IFRO, Københavns Universitet

Økologiske planteavlere har brug for mere robuste sædskifter og mangler samtidigt alternative gødningskilder til at erstatte konventionel gylle. I områder med lav husdyrintensitet er problemet særligt aktuelt.

I Organic RDD-projektet 'MultiPlant' er der udført en række forsøg med forskellige blandinger, som er tilpassede forskellige brugsformål; 

  1. en proteinblanding, hvor græsset bruges til produktion af ”græsprotein” og biogas; 

  2. en energiblanding, hvor græsset udelukkende bruges til biogas; 

  3. en bestøvningsblanding, hvor formålet er at tilgodese bier og andre insekters behov, men hvor udbyttet også bruges til biogas.

Hver blanding indeholder forskellige niveauer af en række forskellige urter, herunder lucerne, cikorie, vejbred, kommen, kællingetand, bibernelle, røllike, blåhat, alm. brunelle og vild kørvel.

Udsædsprisen pr. hektar for hhv. protein- og energiblandingen er ca. det dobbelte af prisen på en almindelig blanding med kløvergræs. Bestøvningsblandingen er meget dyr med en estimeret pris på ca. 5.600 kr. pr hektar. 

Den økonomiske beregning forudsætter 20 pct. kløvergræs med urter, som erstatter alternativ dyrkning af korn.

Før: vårsæd-vintersæd-vårsæd-vintersæd-bælgsæd

Efter: vårsæd-urtegræs -vårsæd-vintersæd-bælgsæd

Med udgangspunkt i de nuværende gødningsregler (import af 50 kg. konventionel gylle pr. ha) kræves der en salgspris på ca. 1,20 kr. pr. kg. tørstof for hhv. protein- og energiblandingen. På grund af den høje udsædspris er der behov for en salgspris på ca. 1,60 kr. pr. kg. tørstof for bestøvningsblandingen. Disse priser forudsætter, at landmanden afholder udgifter til høst og transport på ca. 15 km.

I et scenario uden adgang til konventionel gylle eller andre gødningskilder ser det anderledes ud; en pris for urtegræs på ca. 50 øre pr. kg. tørstof forbedrer økonomien, når alternativet er korn uden tilførsel af gødning.

Når gas og energi fra råvaren er udvundet på biogasanlægget, er der et gødningsprodukt tilbage: biogylle. Økonomien i at hente og udbringe biogylle afhænger meget af, hvilken adgang der er til konventionel gylle. 

Vores beregninger viser, at hvis landmanden har tæt adgang til konventionel gylle, så kan det ikke betale sig at hente biogyllen. Heller ikke, når biogyllen kan afhentes uden beregning fra biogasanlægget. 

I det belyste sædskifte dækker den konventionelle gylle behovet. Anderledes ser det ud i scenariet uden adgang til konventionel gylle. Hvis biogyllen kan udbringes med en transport på 15 km, vil adgangen til biogyllen forbedre økonomien i sædskiftet med ca. 700. kr. pr. hektar.

Projektet Multiplant er en del af Organic RDD 2-programmet, som kordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet. 

Flere artikler fra samme sektion

Flere økologer kan se frem til tilskud til ny teknologi

Der er stor efterspørgsel på tilskud til ny teknologi, og nu afsætter fødevareministeren ekstra penge til Økologisk investeringsstøtte i 2021. Derudover får ansøgerne et halvt år ekstra til at afslutte deres projekt.

02-12-2021 2 minutter Tilskud

Snart bliver engelske landmænd belønnet for at passe på deres jord

Engelske landmænd vil fra 2022 modtage betaling, hvis de aktivt værner om jordens frugtbarhed og sundhed. Flere naturorganisationer er dog skuffede over ordningen.

02-12-2021 4 minutter Udland,   Politik,   Jordfrugtbarhed

Ny kampagne skal gøre det nemt at spise grønnere i januar

I januar 2022 sætter Dansk Vegetarisk Forening for første gang den landsdækkende kampagne Grøn Januar i gang. Grøn Januar har deltagelse af flere store kæder og skal sætte fokus på at spise grønnere ved at synliggøre udbuddet af veganske muligheder i landets butikker samt på spisesteder og i kantiner.

02-12-2021 4 minutter Forbrug,   Detailhandel,   Plantebaserede fødevarer