Løg kræver rettidighed

I 2018 høstede Gram Slot 39,3 ton økologiske løg pr. ha, hvilket indbragte godset hæderen som årets bedste, økologiske løgavler. De 12 ha løg på godsets marker i 2018 er i år udvidet til 25 ha fordelt på to marker, hvor løgene blev fritlagt 26. juli og efter planen skulle være taget op 12. august, hvilket først skete med et par dages forsinkelse. Nu er de sorteret og på lager i godsets kølerum på Brøndlundgård.

»At dyrke løg kræver vand og rettidighed - og rigtig meget arbejde,« konstaterer Søren Wind Lorenzen, da han møder ØKOLOGISK LANDBRUG på løgmarken 12. august. Han har taget over på Grams Slots marker efter Kristian Kragelund, som i januar kunne bære pokalen hjem fra Løgavlernes Årsmøde.

Han føler sig ret sikker på, at han ikke selv kommer til at vinde pokaler som løgavler i år:

»Det kunne være sjovt at få den igen; men jeg håber for de andre, at de har fået større udbytter, end vi har. Så det ender nok med, at vi skal have pudset pokalen, så vi kan aflevere den videre,« siger Søren Wind Lorenzen.

2019 har nemlig givet helt andre udfordringer end 2018, hvor manglen på vand i den tørre sommer var største problem, men til gengæld også et problem, man kunne gøre noget ved på Gram Slots marker, hvor vandingsanlægget fordelte 320 mm vand over løgmarken.

Kapacitetsproblem

»I år har vi mere end fordoblet arealet med løg, og samtidig er løgene i år placeret sammen med andre grøntsagsafgrøder, hvilket på den ene side er meget praktisk; men også uhensigtsmæssigt, når vi kun har ét vandingsanlæg i det område, hvor vi dyrker grøntsager. Så er der ikke kapacitet til at vande alle afgrøder optimalt i tørre perioder,« siger Søren Wind Lorenzen.

Han vurderer, at der i alt kun er udvandet et sted mellem 120 og 150 mm vand på løgmarkerne i år.

Sandet jord er ikke godt

GartneriRådgivningens dyrkningsvejledning anbefaler et 5-6-årigt sædskifte mellem løg, porre og purløg som forebyggelse mod stængelnematoder og især svampesygdomme som hvidråd og Fusarium. Det lange sædskifte betyder på Gram Slot, at der ikke hvert år kan dyrkes løg på de marker, hvor den bedst egnede jord findes.

»Løg skal have en stærk jord, som kan holde på næringsstoffer og vand,« forklarer Søren Wind Lorenzen, som i år har fået tildelt et areal, som er mere sandet end godt er, når der skal dyrkes løg.

»Det her er JB2 jord, som ikke kan holde på vandet, og det er jo et problem, når vandingskapaciteten er for lille,« siger han og sparker i jorden, der rent undtagelsesvis er fugtig efter nattens kraftige regn - til ingen verdens nytte for de fritlagte løg.

»Sidste år var der majs på denne her mark, så der var spist op, da vi plantede løgene. Vi havde derfor gødet marken med 40 ton kvæggylle pr. ha inden plantningen. Efter plantning har vi gødet to gange med gylle fra biogas - 20 ton pr. ha pr. gang; men i den sandede jord udvaskes gødningen, når det regner, inden planterne når at optage næringsstofferne,« siger Søren Wind Lorenzen.

Stor travlhed

Landbruget på Gram Slot udgør i dag næsten 2.700 ha, hvoraf grøntsagerne lægger beslag på 43 ha og kartofler på 240 ha.

Arealet udvides hele tiden, og det betyder, at Søren Wind Lorenzen og landbrugsmedhjælperne har travlt i markerne - og måske har de for travlt:

»Som sagt er løg en afgrøde, som kræver rettidighed. I år kan vi konstatere, at vi ikke fik gødet løgene i tide, da de skulle have den første gang gylle,« siger Søren Wind Lorenzen. Han fortsætter:

»I det hele taget fik løgplanterne, som vi køber med 10 cm top i Holland, en dårlig start. Det tog ti arbejdsdage at plante planterne, der leveres i potter med 5-7 løg i hver potte, og da vi var færdige satte det ind med nattefrost i tre nætter, hvor der var frost i mere end 12 timer - helt ned til 3-4 minusgrader. Vandingsanlægget, som skulle beskytte de nye løgplanter mod frosten, frøs fast!

En 3. udfordring i løgproduktionen er ukrudtet, som løg har ret svært ved at konkurrere med. Vi har radrenset marken fem gang - og en 6. gang ville ikke have skadet. I forbindelse med den 3. radrensning - lige inden planterne danner løg - hypper vi jorden op om planterne, og vi har brugt kamerastyret lugerobot mellem planterne den ene gang. Og så har vi håndluget,« siger Søren Wind Lorenzen.

Søren Wind Lorenzen ærgrer sig over, at håndlugningen blev nødvendig.

»Hvis vi havde nået den 6. radrensning, havde vi om ikke helt kunnet undvære denne indsats, så i hvert fald have klaret opgaven på den halve tid. Det er håndlugningen, der hiver al økonomi ud af løgdyrkningen,« siger Søren Wind Lorenzen. Han opsummerer:

»Hvis vi tæller det hele med, har vi været en tur i løgmarkerne tolv gange, fra vi forberedte marken til vi lige om lidt samler løgene op. Det er en dyr afgrøde, så det er godt, den giver høje udbytter.«

50 pct. svind

Den ideelle løghøst giver en høst, hvor 60 pct. af løgene har en diameter på mellem 40 og 60 mm, 30 pct. er mindre og 10 pct. er større. Et hurtigt kig ned gennem de fritlagte rækker med løg viser, at løgene fra Gram Slot i år ligger i underkanten af det ideelle.

»Hvis der i slutningen af dyrkningssæsonen både er nok vand - cirka 25 mm pr. uge - og nok næringsstoffer, så kan et løg vokse én centimeter om ugen i omkreds, og nu betaler vi med lavere udbytter, fordi vi har haft travlt, og fordi vi i år dyrker på en jord, der egentlig er for sandet til løg;« siger Søren Wind Lorenzen.

Men én ting er at dyrke og fritlægge årets løgafgrøde, noget helt andet er, hvor meget der ender med at være salgbart. I løg gør sygdomme (ofte svampesygdommen Fusarium) et stort indhug i udbyttet. Hvor meget tabet er i år, kan Søren Wind Lorenzen endnu ikke sige noget om.

»Men sidste år fritlagde vi 80 ton pr. ha - og heraf endte 39,3 ton med at være salgbare,« konstaterer Søren Wind Lorenzen.