Med masser af plads forsvinder problemerne

Det startede egentlig med en rigtig træls situation.

"Vi blev brændt af. En af vores smågriseaftager, som skulle aftage 1/3 af vores produktion af smågrise, meldte fra. Og så stod vi pludselig uden aftager til 1.500 smågrise årligt. Vi havde ingen stalde, hvor vi selv kunne fede slagtesvinene op. I stedet fik vi en aftale med en nabo, som er økologisk mælkeproducent, og som gerne vil have slagtesvin ind i sædskiftet på sin ejendom," fortæller Allan Thomsen, der sammen med kæresten, Anita Juel, driver Flintholm Økogrise ved Brørup.

Grisene kom ind på en kløvergræsmark, som alligevel skulle have været pløjet op. Kvægproducenten får ’gratis’ fosfor fra grisene, som gøder næste års majsmarker, og Flintholm Økogrise klarer opfedningen på friland.

"Om sommeren er der 100 slagtesvin på én ha. Om vinteren er der 100 slagtesvin på to ha, så der er nok af plads at boltre sig på. Faktisk har vores grise 100 gange så megen plads, som et indendørs slagtesvin," siger Allan Thomsen.

Kræver mere end frilandsproduktion

Arbejdsgangene er mere bøvlede med en frilandsproduktion. Der skal hegnes, svinene skal fodres manuelt og indfangningen kræver mere snilde end i staldene.

"Men det er virkelig sjovt. Grisene graver i marken, de leger, sover og græsser - og når de har så megen plads, så slipper vi for de problemer, man ofte bøvler med i et staldsystem såsom fravænningsdiarré og halebid. Vi er ikke i mål med den gyldne løsning, men vi er kommet langt. Grisene på friland er meget sociale dyr, som løber os i møde, når vi kommer ud på marken," siger Allan Thomsen.

På marken har grisene adgang til hytter, vand og foder ad libitum.

"Vi bruger ikke zink i fravænningsfoderet, når vi fravænner grisene på marken," siger Allan Thomsen.

I øjeblikket bliver grisene fravænnet ved syv uger, men Allan Thomsen og Anita Juel overvejer at udskyde fravænningen til ti uger.

"Men det vil kræve, at vi tilsvarende reducerer antallet af søer," siger Allan Thomsen.

Sultne søer

Institut for Husdyrvidenskab og Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet gennemfører sammen med Vestjyllands Andel, Friland A/S og Udviklingscenter for Husdyr på Friland projektet EFFORT (se omtale i avisen Økologisk Landbrug # 640). Flintholm Økogrise deltager i projektet, hvor en del af søerne forsøgsvis får en foderblanding med mindre protein.

"Søerne i forsøgsholdet og søerne i kontrolgruppen får alle samme mængde foderblanding målt i kilo; derudover har de adgang til alle de majspiller og græs, de kan æde. Mængden af foder, som søerne får gennem foderblandingen, er den samme, uanset om det er en gylt på 130 kg eller en so på 400 kg," forklarer Allan Thomsen.

Forsøget med nedsat protein i foderet startede i sensommeren 2018 og følges af forskerne i et år; men allerede nu oplever Allan Thomsen, at de af hans søer, som får foderblanding med reduceret proteinindhold, er mere sultne end søerne i kontrolgruppen.

"Vi overvejer at tildele mere foder fra forsøgsfoderblandingen - men så forsvinder en del af idéen med projektet jo," siger Allan Thomsen.

Hans erfaring er, at de drægtige søer har en bedre dyrevelfærd, når de opdeles i mindre hold.

"Det giver mindre kamp om foderet, og dermed også et mindre foderbehov; men det er vigtigt, at søerne i hver gruppe er af nogenlunde samme størrelse.

Men det er et vigtigt projekt, fordi en foderblanding med for højt proteinindhold i sidste ende skader både vandmiljøet, klimaet og landmandens pengepung. Det ideelle er, hvis forsøget kan føre til, at der udvikles foderblandinger, hvor dyrene bedre kan udnyttet proteinerne," siger Allan Thomsen.