Annonce

Annonce

En stigende mængde studier viser, at smådyr i jordbunden kan blive påvirket negativt af forureningen med mikroplast.

Mikroplast kan hæmme livet i jorden

Et nyt studie viser, at forurening med mikroplast i jorden kan reducere mængden af orme og leddyr.

Meget er stadig uvist om konsekvenserne ved forureningen af mikroplast, men noget tyder på, at det har en negativ effekt på visse leddyr.

Et nyt studie udarbejdet i samarbejde mellem forskere i Kina og Frankrig viser nemlig, at mængden af orme og små leddyr falder, når jorden forurenes med mikroplast - små plaststykker med en diameter under 5mm.

Forskerne spredte mikroplast i realistiske doser i jordprøver og lod det være i 287 dage, inden de sammenlignede dem med ikke-forurenet kontroljord. Det viste sig, at det jordstykke med den største mængde mikroplast havde en negativ påvirkning på fire af de seks små leddyr, som man undersøgte, såsom springhaler og myrer. Også visse undergrupper af de såkaldte nematoder - små rundorme - blev negativt påvirket af mikroplasten. Visse nematoder anses som nyttedyr, da de lever af skadedyr eller dødt organisk materiale.

Til gengæld fandt forskerne ingen reduktion af jordbakterier. 

"Vi opfordrer til en reduktion i brugen af plast, og at man undgår at begrave plastaffald i jorden, da det kan medføre uhensigtsmæssige økologiske konsekvenser for livet i jordbunden og kredsløbet i jordens økosystemer," skriver forskerne i studiet, der er publiceret i tidsskriftet Proceedings of the Royal Society B.

Det er ikke det første studie, der viser en negativ effekt fra mikroplast på livet i jordbunden. Tidligere i år udkom et studie, der fandt, at mikroplast i jorden kan hæmme reproduktionen af kædeorme, og påvirkningen af orme i jorden kan få betydning for jordens kvalitet og dermed landbruget.

Sidste år udkom et andet studie, som påviste, at mikroplast hæmmer væksten af rosa orm: Efter 30 dage i forurenet jord havde ormene gennemsnitligt tabt 3,1 pct. af deres vægt, mens kontrolormene i ikke-forurenet jord havde øget deres vægt med 5,1 pct. Også jordens ph-værdi blev påvirket.

Mikroplast kommer bl.a. fra vask af syntetisk tøj, slid af dæk under kørsel, visse plejeprodukter og nedbrydning af større plaststykker.

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud