NPK er det nye betalingsmiddel

Af: Michael Tersbøl, planteavlsrådgiver hos ØkologiRådgivning Danmark

Hvordan den konkrete fordelingog salg af næringsstoffer til planteavlere skal foregå, kan der komme mange bud på efterhånden, men en interessant model er blevet sat i værk hos Nature Energy Midtfyn, hvor man har søgt efter planteavlere, der kan levere 10.000 ton kløvergræsensilage som bytte for recirkulerede næringsstoffer. Modellen her kan være relevant for andre biogasanlæg og for planteavlerne at overveje.

Biogas kan ikke betale så meget for ensilage, som øko-malkekøer kan, i dette tilfælde ikke højere end 1,10 pr. FEN, og så får man ikke noget gylle retur til den pris. Det kan give et dækningsbidrag på knap 2.000 kr. pr. ha kløvergræs, og det er ikke prangende sammenlignet med andre gode øko-afgrøder. 

Til gengæld er kløvergræs en nødvendig del af planteavlssædskiftet, og med udsigt til krav om kløvergræs i sædskiftet i kommende øko-tilskudsregler, hvis man ønsker at importere konventionelle næringsstoffer udefra, så er de dækningsbidrag på 2.000 kr. nok en ok forretning.

Imidlertid tilbyder Nature Energy, at man i stedet for kontant betaling for kløvergræs kan få ekstra næringsstoffer med retur, og disse næringsstoffer kommer fra recirkulerede produkter som f.eks. madaffald.

I modellen på Fyn får man 2,8 gange det kvælstof, man har leveret med græsset, retur med afgasset gylle, og der følger derfor også flere kg P og K med retur, end det man har leveret.

Udgiften til at producere og levere kløvergræsensilagen svarer til, at man køber og får leveret N, P og K til en pris på ca. 10 kr. pr. kg næringsstof.

For nogle kan det bruges til at skabe fortjeneste i de øvrige afgrøder. Hvis man vil gå med til en femårs leveringsaftale, er der en bonus på 150 kr. pr. ton ensilage, svarende til 0,63 kr. pr. FEN. Så kommer kg-prisen på de netto-returnerede næringsstoffer ned på 2,43 kr. pr. kg, og det bør en økologisk planteavler helt klart kunne få en forretning ud af.

Så modellen her bruger recirkulerede næringsstoffer som valuta, og kan være interessant i områder, hvor planteavlere ikke har mulighed for at samarbejde direkte med en kvægbruger om udnyttelse af kløvergræs og udveksling af gylle, men derimod med et biogasanlæg.