Annonce

Okologisk-Inspirationsdag-2021-(A2).png

Annonce

NOFF_DAN-okt-nov.jpg

Annonce

GreenF-september.png
Kløvermark ses tæt på

Kløver er en af naturens egne metoder til at lagre kulstof i jorden. Foto: Økologisk Landsforening

Nyt klimaværktøj medregner også jordens evne til at lagre kulstof

Fra 2022 kan landmænd sætte tal på kulstoflagringen i kløvergræsmarker og i sædskiftet i det hele taget. Landbrugets Klimaværktøj medregner jordens kulstofbalance, når udledning af drivhusgasser fra planteavl gøres op.

Landbrugets Klimaværktøj (LKV), der sættes i drift i begyndelsen af 2022, estimerer kulstoflagring i jorden i regnskabet. Regnemaskinen sætter tal på mængden af kulstof, der hhv. indlejres og nedbrydes som følge af de afgrøder, landmanden vælger at dyrke, og måden det gøres på.

Det lyder måske indlysende, men det er faktisk unikt, at det er lykkedes at løse netop den knude, konstaterer projektleder Julie Henriksen, Økologisk Landsforening.

»Der findes ikke internationale standarder for at regne kulstofbalancer på bedriftsniveau, men sammen med eksperter fra Aarhus Universitet giver vi nu vores bedste bud på en C-balance i et sædskifte på årsbasis,« forklarer hun.

»Det er en gennemsnitsberegning for nudriften. Den tager ikke hensyn til bedriftens dyrkningshistorie, men hvis landmanden laver beregningen gennem flere år, vil det give et billede af, i hvilken retning det går, og om han opbygger eller tærer på jordens kulstof,« siger Julie Henriksen.

Drivhusgasser fra markbrug

Plantedyrkning genererer drivhusgasser, primært lattergas, fra omsætning af gødning og planterester i jorden. Kulstofbinding i jorden er den eneste post, der kan trække klimaregnskabet for marken i positiv retning.

Udledning fra mark er i størrelsesordenen 700 kg CO2-ækv. pr. 100 kg tilført N.

Fremstilling af handelsgødning ’koster’ 600 kg CO2-ækv. pr. 100 kg N.

Virkemidler, der begrænser udledning af lattergas, er: flere græsmarker, efterafgrøder, bedre gødningshåndtering, lavere gødningsniveau, nitrifikationshæmmere.

Kulstofbinding i jord er en kompliceret sag, bl.a. fordi man ikke kan måle ændringer på den korte bane. Kulstof bindes og frigives løbende i en balance, der kun langsomt forskyder sig, og som derfor skal ses over en lang årrække. Langt det meste kulstof omsættes de første år, efter det er tilført.

Efter to år er ca. 75 pct. af kulstoffet omsat og dermed uden for rækkevidde. Med tiden går omsætningen langsommere, og efter 100 år er der 9,7 pct. af kulstoffet tilbage, forklarer chefforsker Frank Oudshoorn, Seges Økologi Innovation, der gennemgik plantemodulet i LKV ved et seminar i august.

»Det betragter vi som stabilt, indlejret kulstof, og det er det grundlag, modellen regner på,« siger han.

LKV beregner kulstofbalancer for hver afgrøde og den organiske gødning, der tilføres. Fra den mængde kulstof, som indlejres med en given afgrøde, trækkes en standardværdi svarende til at dyrke hvede med gennemsnitligt 40 procent nedmuldet halm.

»Det er en neutral afgrøde, der hverken opbygger eller tærer på jordens kulstof. Alt, hvad der efterlader mere kulstof i jorden end hveden, tæller positivt i klimaregnskabet. Alt, hvad der efterlader mindre, tæller negativt,« forklarer Frank Oudshoorn.

Eksempler er græsmarker, der med et større rodnet og flere planterester i jorden ved pløjning, har en positiv effekt på kulstofbalancen, mens vårbyg omvendt har en negativ effekt.

Kulstof bindes og frigives løbende i en balance, der kun langsomt forskyder sig, og som derfor skal ses over en lang årrække. Langt det meste kulstof omsættes de første år, efter det er tilført
Kulstof bindes og frigives løbende i en balance, der kun langsomt forskyder sig, og som derfor skal ses over en lang årrække. Langt det meste kulstof omsættes de første år, efter det er tilført. Kilde: Økologisk Landsforening

Gødning giver lattergas

Ud over kulstofbalancen er gødning en vigtig post i et klimaregnskab for marken. I jorden omsættes 1 pct. af det tilførte kvælstof til lattergas. Det er en meget lille del, men da lattergas er så potent en drivhusgas, bliver effekten alligevel temmelig stor, ca. 470 kg CO2-ækv. pr. 100 kg tilført N.

Hertil kommer lattergas fra ammoniakfordampning og nitratudvaskning samt fra N i efterafgrøde-rester.

Når den faktiske klimabelastning fra marken er beregnet, kan den fordeles på afgrøderne i et egentligt produktregnskab. Dermed kan landmanden dokumentere afgrødernes klimaprofil over for køberne, uanset om produkterne sælges ud af bedriften eller til stalden som foder til egne dyr.

Annonce

Okologisk-Inspirationsdag-2021-(A2).png

Flere artikler fra samme sektion

Fugleinfluenza igen på vej til Danmark

Fund af fugleinfluenza i vilde fugle i Vadehavet tyder på, at en ny sæson for fugleinfluenza står for døren. Fødevarestyrelsen opfordrer borgere til at tippe om fund af døde fugle, og beder fjerkræejere om at have ekstra fokus på smittebeskyttelse.

22-10-2021 3 minutter Æg og fjerkræ

Kok serverede blomkålsstænger til kødglade mænd: »Det er stadig den ret, de snakker om«

Kok Torben Kiel Hviid ser med bekymring på det, han betegner som dalende kvalitet af vores mad samt overforbruget af kød og råvarer fløjet hertil fra fjerne dele af verden. Som ejer af øko-cateren Groft prioriterer han at bruge grønt i sæson, små mængder kød og råvarer uden tilsætningsstoffer.

22-10-2021 13 minutter Gastronomi,   Forbrug,   Bæredygtighed

Stigende tendens til fjerpilning i økologiske etagesystemer skal stoppes

KRONIK: De seneste tre til fem år er der i økologien set en stigende forekomst af fjerpilning i høneflokkene, herunder også i de populære etagesystemer. Innovationscenter for Økologisk Landbrug vil sammen med producenterne finde veje til at forebygge det allerede i opstartsperioden.

21-10-2021 3 minutter Kronik,   Æg og fjerkræ,   Dyrevelfærd