Nytåret er sæson for projektafslutninger

Mere udeliv til økokøer

"På sandjord kan køerne komme ud på markerne hele året. Har man lerjord, vil man få problemer med, at jorden trædes op af køerne, så i stedet for at give køerne adgang til markerne om vinteren kan man etablere motionsarealer lige uden for stalden," siger Iben Alber Christiansen, der har stået for projektet 'Mere udeliv til økokøer'.

I projektet er der udgivet en pjece, 'Motionsarealer til malkekøer', som beskriver resultaterne af arbejdet i projektet.

I løbet af projektet har Iben Alber Christiansen besøgt seks økologiske malkebesætninger, hvor der var etableret motionsarealer til køerne.

Observationerne fra disse besætninger viser, at køerne benytter motionsarealerne og ser ud til at sætte pris på dem. Ved de stalde, hvor der var adgang til motionsarealet hele døgnet rundt, var der ligeledes aktivitet på arealet hele døgnet rundt. I de stalde, hvor der blev åbnet op efter morgenmalkning var pladsen fyldt op med køer kort tid efter. 

Køerne laver en del forskellige aktiviteter, og der blev observeret opspring, afklaring af rangorden ved at sætte hovederne sammen, køer, der stod og tyggede drøv, kløede sig, og nogle, der snusede luft ind. 

Besætningerne blev besøgt i marts/april måned i ugerne op til udbinding. Det kan betyde at køerne var mere tiltrukket af arealet i forhåbning om snart at skulle ud på græs. Ejerne udtrykte dog, at motionsarealet generelt blev benyttet lige flittigt af køerne i alle måneder. 

Analyse af video-overvågning på motionsarealerne viser, at ca. 10 pct. af køerne i gennemsnit er ude med en variation fra 0 til knap 30 pct. Flest køer var på arealet, lige når porten var blevet åbnet.

Er det muligt, vil den bedste placering være, hvor motionsarealet er i læ og gerne, hvor der er sol på pladsen i løbet af dagen.

Kløverfodermidler til økologisk ægproduktion

Formålet med projektet 'Kløveræg - egenproduktion af kløverfodermidler til økologisk ægproduktion', er at sikre stærkere sædskifter og højere egenproduktion af økologiske fodermidler med kløver på økologiske ægproduktioner.

I projektet tages der udgangspunkt i kløvergræsmarker, der er etableret i renbestand i august eller som udlæg om foråret. Der tages ca. fire slæt med fem-seks ugers mellemrum hen over sommeren. Efter hvert slæt køres kløvergræsset til tørreri og presse til grønpiller. Inden kløver udfodres til hønsene, males grønpillerne til mel og iblandes fuldfoderet.

I projektet er næringsindholdet i kløvergræsfoderet blevet målt og sammenlignet med foder uden høj andel af kløvergræs.

Grønmel har, når næringsstofindholdet sammenlignes med for eksempel hvede, et højt indhold af protein og aminosyrer, herunder især af lysin, men også methionin.

Derudover har kløvergræsgrønmel et højt indhold af Xanthofyl, et farvestof der overføres til æggeblommerne og gør dem mere gule. Indholdet af Xanthofyl i grønmel ligger i størrelsesordenen 250-300 mg/ kg, medens indholdet i for eksempel hvede ligger omkring 3 mg/kg.

Kløvergræsgrønmel har et træstofindhold på 24-27 pct. Det høje træstofindhold sætter en grænse for, hvor meget grønmel man kan blande i foder til fjerkræ. Træstof er ufordøjeligt for fjerkræet og medvirker til at sænke energiindholdet i hønernes foderration. Desuden nedsætter et højt indhold af grønmel i foderet hønernes foderoptagelse. Derfor anbefales det, at man højst tilsætter fire pct. grønmel i foder til fjerkræ.

Nedsat metan fra malkekøer

Økologiske mælkeproducenter arbejder løbende på at optimere ressourceudnyttelsen for derved at begrænse klimapåvirkningen fra mælkeproduktionen. Derfor er det afgørende at vide, hvordan det samlede klimaftryk fra ens bedrift, og især metandannelsen, er påvirket af foderrationens sammensætning.

Da metanmåling i praksis tager tid og kan være en teknisk udfordring, vil muligheden for at estimere metanudledningen på bedriften ved hjælp af en teoretisk formel gøre det markant simplere at vurdere bedriftens klimaaftryk.

I projektet: 'Nedsat metan fra malkekøer fodret med økologisk dyrket oregano' er der udviklet en teoretisk model for metanudledning på baggrund af ydelsesniveau og foderets kemiske sammensætning. Der tages udgangspunkt i enten foderoptag i tørstof eller EKM-ydelse.

Modellen er afprøvet på landsdækkende data. I dette projekt er modellen valideret i forhold til målinger af køernes reelle metanudledning i malkerobotten på fire forskellige bedrifter. Derudover er det blevet undersøgt, hvor stor klimapåvirkningen er - i form af metan-udledning fra køer – før og efter udbinding af køerne.

Baseret på den teoretiske model, estimeres metanudledningen for alle fire bedrifter til at være 0,1-EFFORT projektet

Projektet 'Value added through resource efficient organic pig production' (EFFORT) er et samarbejdsprojekt mellem Institut for Husdyrvidenskab og Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet samt Vestjyllands Andel, Friland A/S og Udviklingscenter for Husdyr på Friland. 

Formålet er at undersøge økologiske svins energi- og proteinbehov og på det grundlag udvikle foderblandinger og fodringsstrategier, som er tilpasset den økologiske produktionsform. Projektet, der har modtaget en bevilling fra Innovationsfonden, løber i perioden fra 1/4-2016 til 30/6-2020. 0,2 procentpoint højere i perioden, hvor køerne er på græs sammenlignet med perioden, hvor køerne kun er på stald.

Udover metanudledningen fra koens vom og fra gødningen, har produktionen og transporten af foderet allerede resulteret i metanudledning, før det ender i koens vom. Da græs modsat korn og majs binder kulstof i jorden via rodnettet, har en foderration med en stor andel græs fra afgræsning et reduceret klimaaftryk i forhold til en foderration uden afgræsning.

Økologiske spisekartofler

Ved dyrkning af økologiske spisekartofler er høj kvalitet af slutproduktet helt centralt. Kartoffelavl kræver de rigtige jordbundsforhold, god jordstruktur, et veltilrettelagt sædskifte, rettidig lægning, grundig jordbehandling og omhyggelighed ved optagning og lagring.

Det er vigtigt at sikre høj tilvækst på kort tid, da væksten ofte standser i slutningen af juli på grund af skimmelangreb. Den bedste afregningspris opnås ved at sikre høj kvalitet og optimal skindfinish.

Et udbytte på 250 hkg pr. ha vil være et tilfredsstillende resultat, der kræver optimale forhold i dyrkningsperioden og under opbevaring. Vær altid opmærksom på aftagerens ønske til størrelsessortering og undersøg mulighederne for at afsætte forskellige knoldstørrelser til forskellige formål.

Vejledningen er primært udarbejdet på baggrund af indsamling af erfaringer fra dygtige avlere og konsulenter i projektet 'Topkvalitet i økologiske spisekartofler' og tager også udgangspunkt i eksisterende dyrkningsvejledninger. Herudfra er udvalgt de mest centrale dyrkningsparametre i forhold til økologisk kartoffelavl. 

Vejledningen er ikke udtømmende for eksempel vedrørende produktion af eget læggemateriale, forspiring eller andre specielle forhold vedrørende produktion af tidlige kartofler. Der kan således med fordel søges supplerende viden på Landbrugsinfo eller øvrige fagsider målrettet kartoffelavl.

I dyrkningsvejledningen er der beskrivelser af klargøring inden dyrkningssæsonen, sortsvalg og læggemateriale, lægning, gødskning, vanding, ukrudtshåndtering, sygdomme, skadedyr, optagning og lagring.

Afgræsning uden parasitter

Tal fra kvægdatabasen viser, at en stor del af de økologiske kalve, der dør hos de økologiske mælkeproducenter, mistes i slutningen af afgræsningsperioden eller i perioden lige efter indbinding. 

Økologireglerne foreskriver, at kalve skal være på græs om sommeren, fra de er fire måneder gamle. Især som ny økolog kan det være en tidskrævende opgave at få folde med foder og læmuligheder klar til kalvene i et travlt forår. Derfor er det nødvendigt at arbejde med hvordan kalveafgræsning kan håndteres i praksis, så det bliver et positivt bidrag til kalvenes liv og fremtidige robusthed, at de introduceres tidligt til græs.

Dette faktaark samler erfaringer fra et projekt med fire økologiske mælkeproducenter, der har afgræsset holistisk med deres kalve i perioden fra maj til september måned.

I projektet fik kalvene tilbudt et nyt stykke græs hver dag og græsset fik ro til at vokse i mindst 30-35 dage, før kalvene vendte tilbage til samme græsstykke igen. Selvom kalvene havde adgang til rigeligt græs, fik de suppleringsfoder ved siden af. For at kunne give supplerende foder og læ, var systemerne indrettet, så kalvene altid havde mulighed for at søge tilbage til en hytte ad en smal drivgang fra det nye stykke græs, de dagligt fik tilbudt.

Resultatet blev, at når kalvene tilbydes nyt græs hver dag og samtidig får tilbudt et godt suppleringsfoder, vil deres tilvækst være bedre. Kalvene møder stadig parasitterne på græsmarken, men i projektet blev de fundet i mindre omfang end hos kontrolholdets gødningsprøver. Dermed fik kalvene ikke afgræsning uden parasitter, men til gengæld afgræsning uden kritisk sygdom.

Du kan læse mere om projektets indhold og resultater i faktaarket 'Afgræsning med kalve – planlægning og håndtering'.

Her finder du faktaarkene

Faktaarkene kan alle downloades på Økologisk Landsforenings hjemmeside

Du vælger det emne, som du er interesseret i at finde mere viden om, for eksempel Kvæg.

Under Kvæg er der fem undergrupper, og i hver undergruppe kan du klikke dig videre til et eller flere projekter. På hver projektside finder du oplysninger om projektet, links til artikler, viden og faktaark.