Økolog har sendt ploven på pension

Da Olaf Petersen første gang traf rådgiver Martin Beck til et møde på den lokale landbrugsrådgivning, LHN, hvor Martin Beck fortalte om regenerativt landbrug og pløjefri økologisk planteavl, satte det tanker i gang hos den erfarne landmand.

Siden 1987 har han været landmand, og siden 1995 har han været økologisk landmand. Gården har 135 ha, hvoraf 10 ha er mose og eng. Derudover forpagtes 35 ha, så Olaf Petersen i alt har planteavl på 160 ha.

»Martin sagde, at vi ikke skulle bekæmpe ukrudtet, men i stedet forstå, hvorfor vi har det. Og det var helt nyt for mig,« siger Olaf Petersen.

De første år som økologisk landmand var Olaf Petersen mælkeproducent; men siden 2002, hvor mælkekvoten blev solgt, har Olaf Petersen koncentreret sig om planteavl, hvilket blandt andet har betydet en endeløs kamp mod kvik og pileurt.

»Jeg har harvet og harvet for at få kvik væk fra mine marker. Mange gange kan man kun nå at harve marken en eller to gange, inden det bliver efterår, og den dermed bliver for våd at færdes på, Det, med at harve inden frosten kommer, er heller ikke så let,« siger Olaf Petersen.

Gårdens største problemukrudt er dog ikke kvik, men pileurt.

»I 2016 såede jeg i dobbelt rækkeafstand, og radrensede. I forsommeren så det godt ud; men da vi nåede til høst, havde pileurten kvalt afgrøden. Så der skulle ske ét eller andet, for det var skidt. Korn efter korn efter korn dur ikke i økologisk landbrug,« siger Olaf Petersen.

I 2017 besluttede Olaf Petersen sig for at forsøge med de første to marker med vårtriticale og havre på i alt 12 ha.

»Det gik ikke særligt godt. Jeg havde ingen fræser, og kvik-killer-harven var ikke særligt god til at forberede jorden til såning,« forklarer Olaf Petersen

Medlem af erfa-gruppe

Sidste forår kom Olaf Petersen med i en erfa-gruppe for pløjefri økologer, hvor Martin Beck ofte er med.

»Martin har en forklaring på alle problemerne i marken, og en idé til en løsning,« siger Olaf Petersen.

Han er nu optaget af at skabe balance i sin jord ved at tilføre mineraler i små mængder ad gangen.

»Siden 2017 sår jeg korn og udlæg samtidig i alle marker, så markerne er grønne hele året,« siger Olaf Petersen.

Høsten i 2018 var heller ikke en succes, og kvik er stadig et problem på markerne.

»I erfa-gruppen er vi enige om, at fræseren er det bedste redskab til at skære toppen af græsset i ca. 3 cm,« siger Olaf Petersen.

En anden anbefaling fra erfa-gruppen baseret på tyske erfaringer om først at fladekompostere med fræseren, når jordtemperaturen er 8 grader, sætter Olaf Petersen dog spørgsmålstegn ved.

»I Danmark er jordtemperaturen ikke 8 grader før sidst i april, og da er det for sent at starte fladekomposteringen, fordi det skal gå ca. 8-14 dage, før man må så. Jeg plejer at så vårsæd mellem den 1. og den 20. april, afhængigt af hvor tidligt foråret kommer,« siger Olaf Petersen.

Tror stadig på det

Han er også blevet anbefalet at grubbe sin jord, så den gamle pløjesål brydes. Så snart jorden er grubbet, skal den pakkes igen med en tromle for at holde på næringsstofferne.

»Med al den kvik, jeg har, er det en udfordring at grubbe markerne,« siger Olaf Petersen.

Han har hørt folk fra FRDK, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark, sige, at pløjefri dyrkning ikke kan lade sig gøre uden glyphosat.

»Men i Tyskland, Østrig, Schweiz og Norge har økologiske landmænd bevist, at det kan de godt. Så må det også kunne lade sig gøre i Danmark,« siger Olaf Petersen. 

Han tilføjer:

»Men måske er det for meget at starte med 160 ha. Måske skulle jeg have startet lidt langsommere; men jeg vil gerne se resultater af mit arbejde. Og jeg tror stadig på det.«

Vintersæd på de lave marker

I efteråret såede Olaf Petersen rug og spelt i sammenlagt 80 ha af de laveste jorde, han har.

»Vi har haft en tør vinter, men her på det sidste er der kommet meget regn. Det er dog ikke et problem, hvis jeg mister 3-4 ha, hvis bare resten står godt. Og det gør det lige nu; men giver det igen i år ingen høst, så ser det problematisk ud,« siger Olaf Petersen.

Han havde forventet, at den pløjefri dyrkning ville være lettere at gå til, end det har vist sig at være.

»Folk med forstand på den slags havde stillet mig i udsigt, at de eneste markredskaber, jeg nu skulle bruge, ville være en fræser og en såmaskine; men det kan jeg i hvert fald ikke nøjes med,« siger Olaf Petersen.

Når vejret tillader det, er han klar til at gå i marken og lave forårsarbejdet på de sidste 80 ha, hvor efterafgrøderne skal skæres de øverste 2-4 cm med fræseren sammen med Biosa, inden marken er klar til at blive tilsået.

»Efter ca. 1 uge skal jeg en tur over marken med min stubharve med fuldt gennemskær i 15 cm dybde, og umiddelbart derefter skal marken tromles,« siger Olaf Petersen.

Han er klar til tredje sæson med pløjefri dyrkning på økologisk jord; men han har også sine betænkeligheder.

»Jeg er i hvert fald ikke klar til at anbefale denne driftsform til en nystartet landmand, der skal leve af det. Det tør jeg ikke,« siger Olaf Petersen.