Annonce

Annonce

Annonce

Hvis vores nuværende forbrugsmønster fortsætter, samtidig med at befolkningen øges, vil de nødvendige landbrugsudvidelser gøre indhug i levestederne for 88 pct. af knap 20.000 undersøgte arter. Foto: Colourbox

Forskning: Hvis vi ikke ændrer vaner, er tusindvis af arter i fare

I takt med at antallet af mennesker stiger, vil landbruget fylde mere og mere. Tusindvis af arter risikerer at uddø, medmindre vi ændrer kostvaner og mindsker madspildet, advarer forskere.

Næsten 20.000 forskellige dyrearter er i fare for at blive udryddet eller kraftigt decimeret de kommende årtier, hvis landbruget skal følge med befolkningstilvæksten og den stigende efterspørgsel på animalske produkter.

Det vil nemlig betyde, at landbruget globalt set vil bruge op 3,35 mio. km2 mere plads i 2050 end i dag - et areal 10 gange større end Tyskland - og udvidelserne vil ske i områder, hvor mange tusinder af arter hører hjemme. Det viser en fremskrivning af landbrugsproduktionen, som forskere har lavet i et nyt studie publiceret i tidsskriftet Nature.

"Vores forskning viser, at uden store ændringer i fødevaresystemet, kan millioner af km2 i naturen være tabt i 2050," siger studiets hovedforfatter, dr. David Williams fra Leeds' School of Earth and Environment, and the Sustainability Research Institute, i en pressemeddelelse.

"I sidste ende er vi nødt til at ændre, hvad vi spiser, og hvordan vi producerer det, hvis vi vil redde naturen på global skala. Vi skal ændre både vores kost og produktionsmetoder," tilføjer han.

Med afsæt i historiske landbrugsdata, befolkningstilvækst, forbrug og informationer om 19.859 forskellige arters levesteder har forskerne lavet en fremskrivning af landbrugets arealbrug baseret på en række forskellige scenarier. Det viser, at hvis vores nuværende forbrugsmønster fortsætter, vil de nødvendige landbrugsudvidelser gøre indhug i levestederne for 88 pct. af de knap 20.000 arter.

1.280 af arterne vil miste over en fjerdedel af deres levesteder, mens knap 350 af dem mister halvdelen. De fleste af arterne er på nuværende tidspunkt ikke truede, og derfor er de ikke beskyttede af bevarende indsatser.

Der er en løsning

Det er dog muligt at afværge denne udvikling, pointerer forskerne, som peger på flere løsninger, der gerne skal kombineres for at have størst mulig effekt: udbytter skal øges, der skal spises mere grønt og mindre animalsk, madspild skal reduceres, og brugen af arealer planlægges mere strategisk med omtanke for biodiversiteten.

Indsatsen bør dog variere fra land til land. Ulande, der ofte har lavere udbytter i landbruget vil få mest af at øge udbytterne, mens de vestlige lande i forvejen har så høje udbytter, at det har større effekt, hvis man sænker forbruget af kød.

Forskernes definition af en mere planterig, bæredygtig kost er baseret på EAT Lancet-Kommissionens rapport fra 2019, der råder til en markant reduktion i indtaget af animalske fødevarer og et større forbrug af bl.a. grønsager, nødder og bælgfrugter.

"Det er vigtigt at gøre alt dette samtidig. Intet tiltag er på egen hånd tilstrækkeligt. Men med global koordinering og hastig handling bør det være muligt at sikre verdensbefolkningen en sund kost i 2050 uden store tab af naturområder," siger dr. Michael Clark fra Oxford Martin School and Nuffield Department of Population Health, University of Oxford, der også er hovedforfatter på studiet.

Faktisk vil landbruget i 2050 fylde 3,4 mio. km2 mindre end i 2010, hvis verden formår at følge forskernes anbefalinger.

I dag optager husdyrproduktionen 83 pct. af det samlede landbrugsareal på kloden og leverer 18 pct. af kalorierne.

Ifølge DTU Fødevareinstituttet bidrager animalske fødevarer (minus smør) med ca. 57 pct. af en typisk dansk kosts klimabelastning, heraf stammer ca. halvdelen af belastningen fra rødt kød (okse, lam og gris).

Flere artikler fra samme sektion

Thise Mejeri vil låne penge til at beskytte "Jordens lunger"

Som led i ambitionen om at udfase brugen af soja i foderet, beder Thise Mejeri om et crowdfundinglån på en mio. kr.

12-04-2021 5 minutter Klima,   Mejeriproduktion

Økologiske grise får sjældent antibiotika

Forbruget af antibiotika til økologiske fravænningsgrise er meget lavt og udgør 6,2 pct. af forbruget i den konventionelle smågriseproduktion, viser nye data.

11-04-2021 4 minutter Foder,   Svineproduktion,   Dyrevelfærd

Danmarks største landbrugsmesse har fundet ny dato

Agromek skulle oprindeligt være afholdt i oktober sidste år, så blev messen skubbet til januar i år, og nu er en ny dato fastlagt i 2022.

09-04-2021 2 minutter Messer