Annonce

Annonce

Dansende køer til Økodag

Det økologiske areal slår atter rekord og udgør nu 11,3 pct. af Danmarks landbrugsareal. Arkivfoto: ØL

I 2015 afblæste ministeren sin egen øko-målsætning - nu er den nået et år før tid

Nye tal viser, at det økologiske areal atter slår rekord og nåede en over 10 år gammel målsætning et år før deadline.

I 2009 fremsatte den daværende VK-regering sin plan om at fordoble det økologiske areal frem mod 2020 i forhold til 2007.

I 2015 punkterede daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjær Hansen (V) så den ambition, hun selv som fødevareminister var med til at fremsætte seks år forinden.

Alligevel nåede økologerne målet - endda ét år før tid. 

Nye tal viser nemlig, at det økologiske produktionsareal i 2019 nåede 301.481 ha, hvilket lige netop er godt en fordobling af produktionsarealet i 2007, der lå på 150.207 ha. Økologi udgør nu 11,3 pct. af det samlede landbrugsareal, hvilket er rekord.

Alene fra 2018 til 2019 blev arealet øget med 22.182 ha, hvilket er en stigning på knap otte pct.

"Det er dejligt at konstatere, at der er en stor åbenhed og omstillingsparathed i landbruget. Det er en stor beslutning for den enkelte landmand og bygger ofte på års grundige overvejelser og forberedelser. Økologisk Landsforening har bidraget til vejledningen af de landmænd, der har lagt om, og samtidig arbejdet intenst på, der er en efterspørgsel, så det er økonomisk interessant for landmændene. Omlægning og afsætning går hånd i hånd klart støttet af skiftende regeringers øko-politik. Det viser vejen til en grønnere fremtid, hvor verdensmålene er mere handling end snak," siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening (ØL).

Omlægningsarbejdet stopper dog ikke her, for S-regeringen har en målsætning om at fordoble både det økologiske areal, forbruget og eksporten frem mod 2030 i forhold til 2020. ØL's egen ambition lyder sågar på, at det økologiske areal og forbrug skal fylde 30 pct. i 2030.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser desuden, at salget af økologiske fødevarer er steget med ni pct. i de danske dagligvarebutikker i 2019 og nu udgør 12 pct. af det samlede salg. Det er stadig økologisk mælk, gryn, mel og grønt, der topper på danskernes indkøbsseddel, men også andre produktkategorier tegner sig for en markant stigning.

Flere artikler fra samme sektion

Klimarådet anbefaler at udtage et landbrugsareal på Sjællands størrelse - så når vi vores mål

Staten skal hurtigt udpege målrettede arealer, der løser flere bæredygtighedsproblemer i et hug, fordi det vil udløse en synergieffekt - men det kræver en bedre politisk koordinering af arealanvendelsen.

23-04-2024 8 minutter Politik,   Natur,   Biodiversitet,   Klima,   Miljø

EU-Kommissionen trækkes i retten for løftebrud på dyrevelfærdsområdet

Et borgerinitiativ, som skulle bringe landbrugets dyr ud af burene så længe ud til at blive hørt af EU-Kommissionen. Nu har en gruppe dyreforkæmpere imidlertid lagt sag an mod kommissionen og anklaget den for at bryde sit løfte om at udfase og forbyde bure i landbruget.

19-04-2024 3 minutter EU,   Dyrevelfærd

Folketinget øremærker flere millioner til økologi

Et politisk flertal har netop fordelt ca. fem mia. kr. til indsatser for natur, klima og havmiljø - heriblandt er flere millioner øremærket økologien.

15-04-2024 3 minutter Politik