Annonce

Annonce

Annonce

En lastbil fra Naturmælk holder foran mejeriets hovedbygning

Per Kølster har stor respekt for det målrettede klimaarbejde, som Naturmælks formand Jens Krogh har lavet hjemme på Kroghsminde, men han peger samtidig på, at det er problematisk udelukkende at anprise klimaftrykket fra mælk på basis af beregningerne i en klimahandlingsplan, som først og fremmest er et arbejdsredskab for landmanden. Foto: Naturmælk

Klimaanprisning af mælk kom i modvind

Ifølge Per Kølster, fmd. for Økologisk Landsforening, viser de seneste dages debat om anprisning af mælk fra et 'CO2-neutralt' landbrug meget tydeligt, hvorfor det er en dårlig ide at lave en klimamærkning af fødevarer

I går meddelte Salling Group, at dagligvarekoncernen ikke længere ville forhandle Naturmælks nylancerede minimælk fra et ‘CO2-neutralt landbrug’, da flere eksperter mener, at markedsføringen kan vildlede forbrugerne til at tro, at mælken er klimaneutral.

“Det er selvfølgeligt altid uheldigt, når nogen bliver tvunget til at trække et produkt tilbage, men det ændrer ikke ved det store pionerarbejde, som Naturmælk og ikke mindst Jens Krogh gennem mange år har lavet for at nedbringe klimabelastningen på Kroghsminde,” siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

Men han er samtidig enig med de klimaeksperter, som anfører, at det ikke giver et reelt billede af mælkens klimabelastning, når Naturmælk baserer opgørelsen på beregningerne fra Kroghsmindes klimahandlingsplan.

Per Kølster mener derimod, at man bør følger de mere eller mindre internationalt vedtagne konventioner på området og trække gårdens salg af grøn energi ud af bedriftens klimaregnskab, da det i dag er kutyme, at den solgte energi bliver medregnet i energisektoren.

“Der er mange teknikaliteter forbundet med at lave et retvisende klimaregnskab, og det er også derfor, at vi i foreningen er imod at etablere en egentlig klimamærkning af fødevarer,” siger Per Kølster.

Han forklarer i den forbindelse, at klimahandlingsplaner primært er et handlingsværktøj, som den enkelte landmand kan benytte til at måle effekten af de klimainitiativer, som han foretager på gården.

“Derfor er det en er problematisk sammenbling af forskellige opgørelsesmetoder, hvis beregningerne bliver brugt til at anprise et bestemt produkt,” siger formanden, som ikke forventer, at sagen får konsekvenser for det løbende arbejde, som landets økologer gør for at nedbringe bedrifternes klimaaftryk.

Klimaregnskabet fra Kroghsminde, som de seneste dage har været genstand for debat, er lavet i starten af året af Erik Kristensen, som er økologikonsulent i ØkologiRådgivning Danmark. Han forklarer, at tallene holder vand, men han forstår godt, at der kan opstå en smule forvirring omkring, hvordan man skal tolke resultaterne på samfundsplan, hvor man i dag plejer at opgøre energiproduktionen som en del af energisektoren.

“Når vi laver klimahandlingsplaner, er det primært for at finde ud af, hvor den enkelte landmand kan lave klimaforbedrede initiativer på gården. I den forbindelse betragter vi gården som en lukket enhed. Her er det korrekt, at Krogsminde har et aftryk på minus 0,11 CO2-ækvivalenter (CO2æ) pr. liter mælk,” siger Erik Kristensen.

Han påpeger i den forbindelse, at energien fra gårdens biogasanlæg og vindmølle selvfølgelig ikke mindsker den metanudledning, der kommer af køernes vomforgæring, men understreger, at indtil det lykkes forskerne at finde måder til markant at reducere metanen på, er etableringen af en grøn energiproduktion en egnet metode til at opnå en klimaneutral mælkeproduktion.

Men selv uden at medregne gårdens salg af energi vil Kroghsminde ifølge Erik Kristensen stadig være en mælkebedrift med et lavt klimaaftryk.

“Mælkeproducenternes gennemsnitlige udledning ligger på ca. 1 kg CO2æ pr. liter mælk, men hvis vi fraregner energiproduktionen, ligger den på knap det halve på Kroghsminde. Det er meget få mælkeproducenter, der kan præstere så lav en udledning,” siger Erik Kristensen, som forventer, at klimahandlingsplaner i fremtiden bliver et udbredt redskab for de danske landmænd.

Flere artikler fra samme sektion

Markant nedgang for britisk økologi

På godt ti år er det økologiske areal i Storbritannien faldet med en tredjedel.

28-05-2020 2 minutter Udland

Ny, grøn fødevareplan kan godt forenes med landbrugspolitikken, siger EU-Kommissionen

EU-Kommissionens grønne 'Farm to Fork'-strategi passer til den kommende landbrugspolitik, såfremt politikken opfylder nogle forudsætninger.

28-05-2020 1 minutter EU,   CAP

Dansk EU-politiker ønsker grøn reform af landbrugsstøtten

Økologisk Landsforenings model til en ændring af EU's landbrugsstøtte møder opbakning fra Asger Christensen, der mener, at den gavner klimaet og miljøet.

28-05-2020 2 minutter EU,   CAP