Annonce

Annonce

Nyplantet grantræ i Coops Folkeskov

EU-støtteordning gøder jorden for flere private skove på landbrugsjord, mens Coop har hentet knap tre mio. kr. til dagligvarekoncernens første folkeskov, som åbner i weekenden. Fotograf Martin Strunge

Coop inviterer til åbning af den første folkeskov

Flere danske skove er på vej, oplyser Landbrugsstyrelsen og søndag 12. september åbner en af de største i form af Coops første folkeskov, som er etableret ved Idomlund i Holstebro.

I løbet af de seneste måneder har Hedeselskabet plantet en kvart mio. buske og træer i Coops første folkeskov, som åbner ved Idomlund i den kommende weekend.

Skoven er den første af en række folkeskove, som Coop vil etablere hen over de næste 10 år, den omfatter et areal på ca 113 ha.

Den officielle indvielse foretages af Coops bestyrelsesformand Lasse Bolander, Holstebros borgmester H.C. Østerby, Coop folkeskoves direktør Signe Frese og direktøren for Hedeselskabet, Torben Friis Lange.

Over de næste 10 år er målet at plante 1000 ha skov, som er en del af Coops klimastrategi. Formålet med Coop Folkeskove er at skabe ny natur, der kan bidrage til øget biodiversitet, beskytte drikkevandet, skabe rekreative fællesarealer og forbedre klimaet.

Miljø står forrest i køen

  • Det er muligt at søge om tilskud til privat skovrejsning frem til og med den 30. september. Herefter vil Landbrugsstyrelsen fordele puljen, så vi opnår den største miljøgevinst for pengene.
  • Tilskud til privat skovrejsning er en støtteordning under det danske landdistriktsprogram for private ejere af landbrugsjord, som ønsker at plante skov.
  • Tilskuddet finansieres 100 procent af EU. Puljen er i år på 70 millioner kroner.
  • For at opnå støtte fra staten skal man plante minimum to ha skov, der svarer til cirka tre fodboldbaner.

Kilde: Landbrugsstyrelsen

Finansieringen sker blandt andet gennem salg af skovbeviser og donation af tomme flasker i Kvickly, SuperBrugsen, Fakta, Coop 365 og Dagli´Brugsen. Aktuelt er der solgt skovbeviser for godt 250.000 kr., mens kunderne hidtil har doneret ca. 2,5 mio. kr.

Flere skove er på vej

Under coronanedlukningen blev skovene et af danskernes foretrukne udflugtsmål, og kan man lide skovens dufte og lyde, er der grund til at glæde sig. Flere skove er nemlig på vej, oplyser Landbrugsstyrelsen, som i år uddeler 70 mio. kr. til etableringen af nye skove.

Frem til 30. september kan private lodsejere søge om tilskud til at etablere skov på deres jord.

Landbrugsstyrelsen har de seneste år mærket stor interesse for at rejse ny skov i Danmark, og tidligere på året gav styrelsen støtte til at etablere 420 nye skove. En af dem, der fik støtte til at plante skov, var landmand Palle Jørgensen fra Nørre Broby på Fyn. I maj måned plantede han to ha egetræsskov på sin grund. Og det har han ikke fortrudt.

"Jeg er rigtig glad for min nye skov, da det tiltaler mig meget at være med til at skabe noget natur. Den er selvfølgelig meget lille lige nu, men det er herligt at se den vokse hver dag. Det er nok først en fuldvoksen skov om 30 år, men så håber jeg jo også, at flere generationer efter mig kan have glæde af den," siger Palle Jørgensen i en pressemeddelelse fra Landbrugsstyrelsen.

Palles Jørgensens nye skov og alle de andre nye skove er blandt andet med til at forbedre vandmiljøet, fordi de reducerer udledningen af kvælstof til søer og fjorde.

Flere artikler fra samme sektion

Flest sanktioner til gårdsalg af æg

Fødevarestyrelsen har været på stikprøvekontrol hos 198 producenter og æg-pakkerier, der sælger direkte til forbrugere eller lokale butikker. I 9 pct. af besøgene førte kontrollerne til sanktioner.

25-04-2024 2 minutter Kontrol,   Gårdbutikker & direkte salg

Nu kommer der pant på de tyske dåser

EU-parlamentet har i dag vedtaget nye regler som betyder, at der fra 2029 skal opkræves dåsepant i de europæiske lande, hvilket formentlig vil begrænse forureningen med dåser i den danske natur.

24-04-2024 3 minutter Emballage

Danske servicestationer udfaser turbokyllinger

Dyreværnsorganisationen Anima roser danske servicestationer for at gå foran med dyrevelfærden ved at skærpe kravene til produktionsforholdene for slagtekyllinger.

24-04-2024 3 minutter Dyrevelfærd