Annonce

Annonce

Bagsiden af en kødbakke

Fremover vil Danish Crowns kødbakker være lavet af 80 pct. genbrugsplast - målet er at nå op på 100 pct. Foto: Danish Crown

Millioner af kødbakker bliver genanvendelige

55 mio. kødbakker skal laves af genanvendeligt plast. Det øger plastforbruget, og derfor er det afgørende, at forbrugerne genanvender bakkerne.

Danish Crown er i færd med at gøre kødproduktionen mere klima- og miljøvenlig. Det betyder nu, at koncernens 55 mio. kødbakker, heraf fem mio. bakker med grise- og oksekød fra Friland Økologi, som hvert år åbnes, fremover bliver lavet af genanvendelig plast.

Det oplyser Danish Crown og Friland Økologi i særskilte pressemeddelelser.

Når de nye bakker lander hos forbrugerne, vil de allerede være fremstillet af 80% genbrugsplast, men målsætningen for Danish Crown er at nå op på 100 pct., hvilket dog kræver, at kommunerne lykkes med at indsamle mere plast. 

"Vores foreløbige beregninger viser, at skiftet til den nye type plast vil reducere CO2-udledningen per plastikbakke med 54 pct., hvis bakken genanvendes. Det tal vil blive endnu større, hvis det med tiden bliver muligt at fremstille kødbakkerne af ren genbrugsplast. Hvis bakken derimod brændes af, er reduktionen kun seks pct., så derfor er det centralt at få løftet genanvendelsesgraden," siger Preben Sunke, der er Group COO i Danish Crown og har ansvaret for koncernens bæredygtighedsstrategi.

Forbrugerne skal hjælpe

Han forklarer, at forbruget af plast vil stige ca. fem pct., fordi den genanvendelige PET-plast vejer mere, end de plasttyper man hidtil har benyttet. 

"Det understreger i vores øjne, hvor vigtigt det er, at forbrugerne bidrager ved at sortere deres affald, mens kommunerne skal sikre, at langt mere plastik indsamles til genanvendelse," tilføjer han.

Koncernen vil derfor kommunikere på emballagen, at man skal skylle bakkerne kort under vandhanen og sortere dem i containeren til hårdt plast.

De sorte og grønne kødbakker fra Danish Crown vejer tilsammen over 1.000 ton, og det er derfor en betydelig mængde plast, der kan genanvendes. 

"På tværs af alle led i Danish Crown-koncernen er vi på en rejse, hvor vi vil gøre kødproduktionen mere miljøvenlig. Hvis vi skal lykkes med de mål, vi har sat os, skal der justeres på produktionen hele vejen gennem kæden, og her er emballagen et oplagt sted at sætte ind," siger direktør i Friland, Henrik Biilmann, der er begejstret over, at de grønne bakker fra Friland, nu bliver endnu grønnere. 

"Forbrugerne har en forventning om, at vi leverer på dette punkt, og derfor har vi længe ønsket en mere miljøvenlig emballage. Vi har set på flere forskellige løsninger og genanvendeligt plast er det helt rigtige valg," siger han.

Flere artikler fra samme sektion

Salget af økologi har stabiliseret sig

Efter et år med fald i salget af økologiske fødevarer viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, at salget i 2023 har stabiliseret sig. Økologien har, som andre fødevarer, været udfordret af inflation og stigende omkostninger. Men nu ser det ud til at vende.

26-04-2024 3 minutter Detailhandel

Flest sanktioner til gårdsalg af æg

Fødevarestyrelsen har været på stikprøvekontrol hos 198 producenter og æg-pakkerier, der sælger direkte til forbrugere eller lokale butikker. I 9 pct. af besøgene førte kontrollerne til sanktioner.

25-04-2024 2 minutter Kontrol,   Gårdbutikker & direkte salg

Nu kommer der pant på de tyske dåser

EU-parlamentet har i dag vedtaget nye regler som betyder, at der fra 2029 skal opkræves dåsepant i de europæiske lande, hvilket formentlig vil begrænse forureningen med dåser i den danske natur.

24-04-2024 3 minutter Emballage