Annonce

Annonce

Ole Sørensen

Carsten Sørensen ser gerne, at kødforbruget falder, så der bliver mere plads til naturen - det kød, der så købes, skal bare være økologisk. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

Kødproducent ser gerne, at vi spiser mindre kød

Formanden for Økologisk Landsforenings kødudvalg er tilhænger af, at man reducerer kødforbruget. Til gengæld skal kødet, der spises, være økologisk.

Selvom det kan lyde paradoksalt, passer det kødproducent og udvalgsformand Carsten Sørensen rigtig godt, hvis forbrugerne reducerer deres kødforbrug og begynder at spise mere grønt i stedet. Til gengæld ser han gerne, at det kød, der så bliver spist, udelukkende er økologisk.

"Jeg er fuldstændig enig i, at vi skal spise mere grønt og mindre kød. Spoler vi tiden 40 år tilbage, spiste vi måske kun halvt så meget kød som i dag, og som jeg husker det, manglede vi ikke energi dengang. Det er nok dét, vi skal tilbage til," sagde han, da Kødudvalget i Økologisk Landsforening holdt årsmøde i weekenden.

"Der kan jo gå færre kreaturer på et givent areal, i forhold til hvis det er konventionelt. Så hvis danskerne tager beslutningen om kun at spise økologisk kød, ender vi det rigtige sted, for så er der ikke plads til at producere så meget kød, og der er også det økonomiske aspekt. Vælger man øko-kød, koster det lidt mere, og så spiser man måske lidt mindre af det," tilføjede Carsten Sørensen.

Han ser faktisk et reduceret kødforbrug som en mulighed for at frigøre nogle arealer til rewilding - altså hvor man genskaber naturområder - og mener, at det vil være til gavn for de økologiske kødproducenter:

"Hvis man fjernede halvdelen af det danske landbrugsareal til rewilding, hvad tror I så, der ville ske med fødevarerne? De ville blive dyrere. Derfor skal vi ikke være bange for, at noget bliver taget ud til natur. Jeg ser det som en mulighed."

Carsten Sørensen mener, at differentieret moms, så økologiske varer bliver lidt billigere, kunne være et værktøj til at skubbe forbrugerne i den økologiske retning, men han forventer dog, at det vil tage mange år, inden alle danske forbrugere udelukkende spiser økologisk.

Udvalgsmedlem Ole Sørensen mener heller ikke, at økologer skal frygte for en nedgang i salget af kød.

"Men det kræver, at vores kød er det bedste. Det skal være fra dyr, der er fodret naturligt. Vi skal være de bedste på alle parametre," sagde Ole Sørensen.

Adspurgt om udvalget føler sig truet af den voksende trend med plantebaserede køderstatninger og kød dyrket i laboratorier, var svaret et enstemmigt nej. Der vil altid være forbrugere, som ønsker "rigtigt" kød, lød modsvaret.

Flere artikler fra samme sektion

Salget af økologi har stabiliseret sig

Efter et år med fald i salget af økologiske fødevarer viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, at salget i 2023 har stabiliseret sig. Økologien har, som andre fødevarer, været udfordret af inflation og stigende omkostninger. Men nu ser det ud til at vende.

26-04-2024 3 minutter Detailhandel

Flest sanktioner til gårdsalg af æg

Fødevarestyrelsen har været på stikprøvekontrol hos 198 producenter og æg-pakkerier, der sælger direkte til forbrugere eller lokale butikker. I 9 pct. af besøgene førte kontrollerne til sanktioner.

25-04-2024 2 minutter Kontrol,   Gårdbutikker & direkte salg

Nu kommer der pant på de tyske dåser

EU-parlamentet har i dag vedtaget nye regler som betyder, at der fra 2029 skal opkræves dåsepant i de europæiske lande, hvilket formentlig vil begrænse forureningen med dåser i den danske natur.

24-04-2024 3 minutter Emballage