Annonce

Annonce

Sauter Biogasanlæg

Biogasanlæg rummer en mulighed for at sikre planternes svovlforsyning. Foto: Irene Brandt-Møller

Er der næringsstoffer nok?

KRONIK: En markant forøgelse af det økologiske areal i Danmark og Europa udfordrer tilgængeligheden af næringsstoffer og fordrer øget recirkulering både internt og eksternt.

Af Ekstern skribent
01. juli 2020, 14:22
Læsetid: 4 minutter

Af Jørgen Eriksen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet


Det økologiske areal vokser. En gammel målsætning om fordobling af 2007-arealet er netop opnået, og økologi udgør nu 11 pct. af landbrugsarealet. Men det er kun begyndelsen, for EU-Kommissionens fødevareplan har en målsætning om, at 25 pct. af landbrugsjorden i EU skal være økologisk i 2030.

Det er en ganske markant forøgelse af det økologiske areal, og formanden for Økologisk Landsforening, Per Kølster, spørger meget relevant Økologisk Landbrug den 29. maj: ”om der vil være tilstrækkeligt med næringsstoffer”. Han er dog optimistisk i forhold til øget recirkulering, som kan give nye næringsstofkilder til landbruget og nytænkning med hensyn til de ressourcer, som allerede er i landbruget.

Jørgen Eriksen
Jørgen Eriksen

Det er netop, hvad et forskningsprojekt under ICROFS med titlen ”Højere økologiske udbytter med flere tilgængelige næringsstoffer” handler om. Som titlen antyder, er målet ikke blot at kunne øge størrelsen af det økologiske areal, men i høj grad også at øge udbytterne for at være økonomisk og klimamæssigt favorabel.

Ikke overraskende viser undersøgelserne, at kvælstof er den væsentligste næringsstofbegrænsning for økologisk planteproduktion, men også fosfor, kalium og især svovl er der brug for at holde øje med på mange lokaliteter.

Kvælstof er der gode muligheder for at tilvejebringe med fikserende efterafgrøder, og f.eks. har rødkløver givet stor eftervirkning i størrelsesordenen 60-80 kg N pr. ha i både 2018 og 2019 – det var især rødderne, som bidrog hertil. Men det er også vist i forsøgene, at etablering af efterafgrøder er meget afhængigt af frugtbarhedsniveau pga. behovet for andre næringsstoffer. Lupin og boghvede viste dog en evne til at mobilisere fosfor og var derfor i forsøgene påvirkede af lave fosfortal.

En alternativ mulighed til nedmuldning af efterafgrøden er høst, gerne sammen med høj halmstub, til forgasning i et biogasanlæg. Fordelene herved er oplagte: energiproduktion, samme eller ovenikøbet øget næringsstoftilgængelighed og muligheden for anvendelse andre steder i sædskiftet.

Biogasanlægget rummer også en mulighed for at sikre planternes svovlforsyning. Svovl er uønsket i gasnettet og opfanges derfor på biogasanlægget i svovlfiltre af forskellig art. Filtermaterialet er en potentiel S-gødning, og forsøgene har vist, at med hensigtsmæssig lagring og anvendelse, kan det sikre en tilstrækkelig svovlforsyning til planterne.

Der er således gode muligheder for en intern recirkulering på bedriften. Men det kan dog ikke forhindre, at der er et væsentligt behov for input af eksterne næringsstoffer.

Til erstatning af indholdet i solgte afgrøder og tab, som kan minimeres, men ikke elimineres i økologiske systemer.

En del af projektet beskæftiger sig således med identifikation af alternative næringsstofkilder f.eks. i restprodukter fra industri eller affald fra byerne.

Der findes en række oplagte kilder, men det er dog ikke en nem opgave at få dem i spil pga. komplicerede godkendelsesprocedurer.

Det er imidlertid et særdeles nødvendigt for at øge recirkuleringen fra samfundet, hvis såvel øgede udbytter som et væsentligt øget økologisk areal skal opnås.

Hvis der i fremtiden skal være næringsstoffer nok, må der bringes langt flere restprodukter i spil. Det kræver overblik over egnede kilder, forskning og afprøvning samt mere effektive procedurer omkring godkendelse.

 

Projektet er en del af Organic RDD3-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet. 

Flere artikler fra samme sektion

Skårlæg korn nu og få en bekvem høst

FAGLIGT TALT: Hvis der er kraftigt ukrudt, kraftigt udlæg eller efterafgrøder i afgrøden bliver tærskningen væsentligt nemmere, hvis afgrøden er skårlagt først.

04-08-2020 1 minutter Fagligt talt

Stærke efterafgrøder skal sås tidligt

FAGLIGT TALT: De helt kraftige og stærke efterafgrøder får man kun hvis man får dem sået tidligt.

04-08-2020 2 minutter Fagligt talt,   ØRD

Du kan være med til at omlægge en bid af Solskinsøen

Hen over sommeren har Bornholms Økojord A/S solgt aktier for 373.360 kr., så der er stadig et stykke vej til målet, men folkene bag det nye initiativ er optimistiske.

04-08-2020 4 minutter Omlægning